- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
466

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomstermaleriet - Blomsterplanter, se Blomst. - Blomstersiv (Scheuchzeria L.), Slægt af Blomstersivene med en enkelt Art - Blomstersivene (Scheuchzeriaceæ ell. Juncaginaceæ), Fam. af enkimbladede Sumpplanter af Ordenen Helobiales - Blomstersprog, at gøre sig forstaaelig for andre alene ved naturlige Blomster - Blomsterstand kaldes en Samling af Blomster, som Hele lige over for Plantens vegetative Dele

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det atter ret i Flor. I Danmark fik B. gode
Vækstvilkaar ved den Eckersberg’ske Skole
(Skovgaard’s og Lundbye’s Interesse for den
enkelte Planteform). Fritzsch maler sine
pompøse Buketter; bl. den ældre Generation endvidere
J. L. Jensen, W. Hammer, Balsgaard, Frk.
Neergaard og den kun halvt danske Th. Grønland.
O. D. Ottesen’s fine Pensel kæler med aldrig
svigtende Omhu baade for Havens — og i
Modsætning til tidligere dansk Kunst — ogsaa
den fri Naturs Blomsterverden, ligesom senere
f. Eks. Anthonore Christensen. Endelig kan videre
eksempelvis anføres: C. A. Hermansen, Emma
Thomsen, Emma Løfler, Bergsøe, A. Winther.
Augusta Dohlmann og Nikoline Tuxen
tilfører B. moderne Tekniks virkningsfuldere
Kolorit. B. har i den sidste Tid dygtige
Repræsentanter i Harald Holm, Fru Syberg,
Frydensberg, Find, G. Clement, Olga Jensen m.
m. fl. Norge har i 19. Aarh. haft en
fremragende Blomstermaler i Frantz Bö.
A. Hk.

Blomsterplanter, se Blomst.

Blomstersiv (Scheuchzeria L.), Slægt af
Blomstersivene med en enkelt Art Kær-B. (S. palustris
L.), en fleraarig Urt med vandret Rodstok og
15—20 cm høj; de græslignende Blade har i
Spidsen en skeformet Kirtelgrube. I de uanselige
Blomster er Frugtbladene (6) frie, og der
dannes en Flerfoldsfrugt af 6 Bælgkapsler, de ydre
med 2 Frø, de indre golde. Kær-B. vokser i
Sphagnum-Moser, men er nu i Danmark meget
sjælden; ligeledes i det vestlige Norge, medens
den i det østlige er mere alm.
A. M.

Blomstersivene (Scheuchzeriaceæ ell.
Juncaginaceæ), Fam. af enkimbladede
Sumpplanter af Ordenen Helobiales, mest fleraarige
Urter med grundstillede, smalle og græsagtige
Løvblade, der er forsynede med en bred Skede; i
Bladenes Hjørner findes talrige Skæl ell. Haar.
Blomsterne sidder i Aks og er regelmæssige,
undersædige og tvekønnede; de har 3+3
Blosterblade, der er lidet anselige og oftest grønne,
3+3 Støvdragere og 3 ell. 3+3 Frugtblade;
Griffel mangler; Arrene er stærkt haarede, og
Bestøvningen foregaar ved Vindens Hjælp.
Frugten er en Spalte- ell. Flerfoldsfrugt. Fam.
tæller kun 4 Slægter med 15 Arter, især
udbredte i den tempererede Zone.
A. M.

Blomstersprog, den Kunst at gøre sig
forstaaelig for andre alene ved naturlige
Blomster, idet der tillægges forsk. Blomster hver en
særegen Bet. B. skal først være anvendt i
Østerlandene, hvor B. betegnes med det arab.
Ord Selam (»Fred«! den sædvanlige Hilsen),
og antages for opfundet af Kvinder i
Haremerne, dels for at fordrive Tiden, dels for at
indlede ell. fortsætte Elskovseventyr. Den Bet.,
der tillægges de forsk. Blomster, er ikke ens
i alle Dele af Østerlandene, da Blomsternes
Navne, der er forsk. i de forsk. Sprog, spiller
en stor Rolle i denne Henseende. I Europa,
hvor B. anvendes allerede i Middelalderen, har
de enkelte Blomsters Bet. i B. ingen
Forbindelse med deres Navne i Sproget, men er
temmelig vilkaarlig valgt. Liljen gælder saaledes
som Symbol paa Uskyld og Renhed, Rosen paa
Kærlighed og Glæde; begge er derfor anvendte
som Symbol paa Kristus og Jomfru Maria. For
øvrigt er man ikke alle Vegne altid enig om
Bet. af de enkelte Blomster. Nogle Blomster
anvendes ofte som Symbol paa politiske Partier,
saaledes er i Belgien Kornblomsten og Valmuen
Symboler paa de store rivaliserende Partier, det
liberale og det klerikale. Kornblomster var i
Tyskland i Kejser Vilhelm I’s Dage Symbol for
Huset Hohenzollerns Tilhængere. Blomster ell.
Planter anvendes ogsaa som Symbol for Lande,
Folk ell. Fyrstefamilier; Tidslen er saaledes
Skotlands Symbol, Liljen (fleur de lys) er det
fr. Kongehus’ og Bourbon’ernes Symbol. Om B.
haves fl. Skr, f. Eks. Du Vigneau, Le
langage muet
(Middelbourg 1688); Charlotte
de Latour
, Le langage des fleurs (13. Udg.
Paris 1881); Hradisch, »Schönste
Blumensprache« (3. Udg. Thora 1890); Johanne
Nathusius
, »Die Blumenwelt nach ihren
deutschen Namen, Sinn und Deutung« (2. Udg.,
Leipzig 1869); Bratanek, »Beiträge zu einer
Aesthetik der Pflanzenwelt« (Leipzig 1853). Om
Middelalderens B. se Wackernagel,
»Kleinere Schriften« I (1872); om Selam se
Symanski, »Selam« (Leipzig 1823).
V. S.

Blomsterstand kaldes en Samling af
Blomster, som ved sin større ell. mindre
Sammentrængthed danner et mere ell. mindre afsluttet
Hele lige over for Plantens vegetative Dele.

Mange Planter har slet ingen B., f. Eks.
Tulipan, Anemone, Arve, Koglepalmer. Andre har
store ell. endog meget kolossale Stande,
saasom Palmerne, Skærmplanterne, de
Kurvblomstrede o. m. a. I B. befinder vi os uden for
Plantens vegetative Sfære og i den saakaldte
florale, i hvilken den Bladformation ɔ: det
Trin af Bladets Metamorfose (se Blad), som
ikke netop hører med til selve Blomsten, men
staar imellem dennes og Ernæringsskuddets,
er en ganske særegen, nemlig Højbladet,
der atter falder i to Kategorier:
Støttebladet ell. Dækbladet, og Forbladet; hint
er et saadant, i hvis Aksel der sidder en
Blomst; dette er et saadant, som sidder paa
selve Blomstens Akse (Stilk) neden for
Blosterbladene. Højbladformationen er i Reglen
forsk. fra Løvbladene ved en anden og
simplere Form, en ringere Størrelse og meget ofte
en anden Farve. Kun sjælden er Højbladene
ganske undertrykte (f. Eks. hos de
Korsblomstrede); i Reglen er de til Stede, om end
mindre fremtrædende (f. Eks. hos Hyacinten,
Læge-Ærenpris); undertiden tiltrækker de sig særlig
Opmærksomheden ved deres Stilling og Farve
(f. Eks. hos den blaatoppede Koføde, visse
Salviearter), idet de har faaet den Opgave,
sammen med Blomstens farvede Dele, at lokke
Insekterne til; eller de spiller fortrinsvis deres
Rolle, saa længe Blomsten ell. hele Standen er
Knop, idet de da indhyller denne og beskytter
den (f. Eks. hos de Kurvblomstrede, hvor de
danner Kurvdækket, hos Skærmplanterne
Svøbet, hos de Kolbeblomstrede og
Palmerne, hvor hele Standen omgives af eet stort
Hylsterblad). Man kan skelne mellem
enkelte og sammensatte B. Den
enkelte Stand er enten klaseformet ell. kvastformet.
Klaseformet ell.
midtpunktsøgende, naar Hovedaksen, som her i Reglen ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free