Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blærefistel (Fistula vesicalis), en Fistel ell. abnorm Aabning paa Urinblæren - Blærefødder (Physopoda) er en ejendommelig Gruppe af Insekter - Blæregrønt, Saftgrønt - Blærehalskirtel (prostata) er et Organ, der omgiver Han-Pattedyrenes Urinrør - Blærehæmorroider, Udvidning af Blodaarerne i Blæren - Blærekatarr, se Blærebetændelse. - Blærekateter, se Kateter. - Blærekrampe, se Cystodyni. - Blærekræft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvinges til at tage den normale Vej gennem
Urinrøret. Alle Afsondringer fra Livmoder og
Skede (saaledes ogsaa Menstruationsblodet) maa
søge samme Vej. En Ulempe ved denne
Metode er det — bortset fra, at ved Moderskedens
Tillukning (Episiorafi, Kolpokleisis)
Kopulations-akten umuliggøres — at det næsten er umuligt
at undgaa Dekomposition af Urinen med
Betændelse, Dannelse af Blæresten o. s. v. Man
griber derfor kun i yderste Nødstilfælde til
disse Operationer.
Lp. M.
Blærefødder (Physopoda) (se farvetrykt
Tavle »Have- og Landbrugsinsekter«, Fig. 28)
er en ejendommelig Gruppe af Insekter, der
snart opstilles som egen Orden, snart som
Afdeling af Hjælmkæbernes
(Orthopterernes), nærmest ved Boglus og Termitter, snart
af de Næbmundedes (Rhynchoternes) Orden,
sidestillet med dennes to Hovedafdelinger,
Tæger (Heteroptera) og Cikader samt Bladlus
(Homoptera); det sidste turde være det rigtigste.
Gruppen indbefatter smaa Dyr med et meget
smalt Legeme, korte Følehorn, 2 store
Facetøjne, og hos vingede Former tillige 3
Punktøjne. Munddelene danner en paa Forbrystet
mellem Forhofterne liggende Mundkegle,
dannet af Overlæbe, Kæber og Underlæbe, der alle
mere ell. mindre er sammenvoksede til et tykt,
kort Rør, inden i hvilket de lancetdannede
Mandibler ligger. Forbrystet er frit, Benene
korte, Fødderne en—toleddede, og Kløer og
Hæfteskiver er sammenvoksede til et
fremskydeligt Blæreapparat. Hos Larverne er Kløerne
store og veludviklede, men de forsvinder ell.
omdannes hos de voksne. Det for Gruppen
ejendommelige Blæreapparat, hvormed Foden
ender, er ikke andet end en Modifikation af de
hos Insekterne meget ofte optrædende
Hæfteskiver. Naar Foden skal bruges, spiles disse
ved Blodtryk indenfra meget stærkt ud og
lægger sig da fast til Underlaget; naar Foden
slipper, gaar Blodet atter ud af Hæfteskiven, og
denne falder sammen. Vingerne, der kun findes
hos nogle af Slægterne, er smalle, lange
Organer med faa Aarer og rigt behaarede i Randen
med lange, bløde Haar. Bagkroppen er
10-leddet og udstyret med 2 Aandehuller. Hos den
ene af de 2 Grupper, hvori B. deles, er
Hunnerne udstyrede med en meget kraftig
Savbrod, dannet af 2 og 2 parvis sammenstødende
Stykker. Hos samme Gruppe er ♂ udstyret med
veludviklede Parringsorganer. Hos den anden
Gruppe mangler ♀ Brod, og Hannens
Parringsorganer er da kun den udkrængelige Sædgang.
Hunnens Æggerør mangler det hos Bladlusene
optrædende Næringskammer. Nervesystemets
Bugknuder samles til en i den forreste Del af
Bagkroppen liggende Knude. — B. findes i
Sommertiden i Masser i Blomster, særlig
Kurvblomster, og paa Træernes Blade og kan her
anrette ikke liden Skade. De lægger Æggene
enten frit uden paa Bladene i Barkrevner o.
s. v. ell. inde i Bladkødet, i Blomsterne særlig
paa Højbladenes (f. Eks. Kurvdækkets) indre
Side. Larverne skifter 4 Gange Hud. Der
fremkommer derpaa et saakaldt Nymfestadium, som
er yderst trægt og langsomt og ingen Næring
tager til sig. Af dette udvikler sig atter det
fuldfærdige Insekt. Forvandlingen er altsaa
ligesom hos Skjoldlushannerne nærmest at
opfatte som en fuldstændig;
Forplantningsforholdene, som i øvrigt først i den seneste Tid er
forsøgt klarede, synes at være meget lig dem,
vi finder hos Bladlusene. Der fremkommer i
Sommerens Løb fl. efter hinanden flg.
partenogenetiske Generationer, og først i
Midtsommeren fremkommer ♂ og ♀. Hos de i
Væksthuse levende Arter synes de kønnede
Generationer om ikke helt at falde bort, saa dog at
optræde meget sjælden. Der finder, som det
synes, et meget tydeligt Skifte Sted af
Værtplanter, fra tidlige Foraarsblomster, Primuler,
Violer, over paa Højsommerens Blomster.
Hvorvidt der er særlige vingede Kuld, der som hos
Bladlusene fører Dyrene over, vides ikke. Kun
en enkelt Art, Thrips cerealium, anretter
alvorlig Skade paa Kornsorter. Der er beskrevet c.
80 Arter, som falder i 18 Hovedslægter.
C. W.-L.
Blæregrønt, Saftgrønt, en tidligere til
Vandfarve og Farvning af Papir og Læder
meget benyttet grøn Farve, der nu kun har
ringe Bet. Den faas af de umodne Bær af
Korsved, Rhamnus cathartica, ved Gæring.
Saften inddampes med Tilsætning af Potaske og
Alun til en tyk Sirup, der fyldes i Svineblærer,
i hvilke man lader den fuldstændig indtørre.
Tørt B. er sortegrønt og har et glinsende Brud
med gennemskinnelige Kanter. Det opløses
næsten fuldstændig i Vand.
K. M.
Blærehalskirtel (prostata) er et Organ, der
omgiver Han-Pattedyrenes Urinrør. Hos
Manden (se Fig. til Indvolde) har B. omtr. Form
og Størrelse som en Kastanje, omgiver
Urinrøret, hvor dette forlader Blæren, og ligger
altsaa umiddelbart under denne, mellem
Skambenet fortil og Endetarmen bagtil, fra hvilken
sidste man kan beføle dens bageste Flade. Den
bestaar dels af glatte Muskler, dels af mellem
disse liggende Kirtler, der udtømmer deres
hvidlige, klæbrige Sekret (samtidig med
Sædvædskens Udtømmelse) gennem 30—50 fine
Aabninger paa begge Sider af en lille
Forhøjning (colliculus seminalis), der findes i det
af B. omsluttede Parti af Urinrøret; paa denne
Forhøjning udmunder de to Sædledere efter at
have passeret gennem B.’s Substans, samt en
lille, blindt endende Fordybning (uterus
masculinus), der er en Rest af de Müller’ske Gange
(se Ægleder).
S. B.
Blærehæmorroider, Udvidning af
Blodaarerne i Blæren; de har deres Sæde ved
Blærehalsen og kan i visse Tilfælde være
Aarsag til Blæreblødninger. Kan findes sammen
med Hæmorroider ved Tarmaabningen.
E. A. T.
Blærekatarr, se Blærebetændelse.
Blærekateter, se Kateter.
Blærekrampe, se Cystodyni.
Blærekræft. Kræft (Cancer) forekommer
ikke hyppig i Blæren, men træffes dog baade
opstaaet der og gribende over paa Blæren fra
andre Organer. Den er oftest til Stede som en
blød, stærkt grenet (sammenlignet med
Blomkaalshoved) Svulst, der vokser ind i Blæren,
hvor den giver Anledning til stærke
Blødninger og oftest ogsaa til Betændelse. Kan
undertiden fjernes ved Operation; hvis en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
