- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boeck, Christopher Nyholm, dansk Forf., (1850- ) - Boeck, Cæsar Peter Møller, norsk Dermatolog og Syfilidolog, (1845- ) - Boeck, Thorvald Olaf, norsk Bibliograf, (1835-1901) - Boeclerus, Johan Henrik, Videnskabsmand, (1611-1672) - Boëdromia, Fest, der i Oldtiden fejredes i Athen til Ære for Apollon Boedromios - Boëdromios (gr.: »som iler til Hjælp«), Tilnavn til Apollon, se Boëdromia. - Boehmeria Jacq., Slægt af Nældefam., smaa Træer, Buske ell. Halvbuske - Boelhøj, en 84 m høj Bakke med prægtig Udsigt, i Vendsyssel, Nørrejylland - Boels-Rev, Stenrev paa Flakket mellem Mariager og Randers Fjord - Boemel, se Bommel. - Boemund, d. s. s. Bohemund. - Boen (ældre Form Boden) ell. Buen, Herregaard i Tveit Herred ved Topdalselven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kasino og Folketeatret), et Eventyrdrama »En
Foraarssaga« (1896), der tør regnes blandt hans
betydeligere Arbejder, og en Digtcyklus
»Berengaria« (1898). Efter nogle Aars Taushed
begyndte B. en frodig Romanproduktion med
Fortællingen »Unge Hjerter« (1902) og fortsatte den
med Romanerne »Livsmod« (1904), let
humoristisk farvet, den i Tonen mere romantisk
stemte og alvorligere »Sangens Magt« (1905);
»Arvingen til Skjoldnæs« (1907);
»Raadhusklokkerne« (1909); »Et Julebarn« (1913) m. fl.
J. Cl.

Boeck [bo.k], Cæsar Peter Møller,
norsk Dermatolog og Syfilidolog, f. i Lier 28.
Septbr 1845, blev Student 1864, cand. med. 1871.
Efter at have tilendebragt sin
Hospitalsuddannelse var han 1872 Epidemilæge ved en
Epidemi af eksantematisk Tyfus i Sarpsborg og
virkede i flg. Aar som praktisk Læge. 1874 rejste
han til Udlandet og studerede Dermatologi i
Wien. Efter sin Hjemkomst 1875 blev han
Reservelæge ved Rigshospitalets Hudsygeafdeling.
1885—86 studerede han atter Dermatologi i
Udlandet, og 1889 blev han ansat som Overlæge
ved Rigshospitalets Hudsygeafdeling og Lærer
ved Univ. i Dermatologi og Syfilidologi, 1895
blev han tilforordnet Prof. og 1896 Prof. ved
Universitetet i samme Fag. 1. Juli 1915 tog han
Afsked som Prof. og Overlæge. B. grundlagde
1880 (sammen med Skjellerup og Stabell)
»Tidsskrift for praktisk Medicin« og var Medlem af
dettes Redaktion, indtil det gik over til at blive
»Tidsskrift for den norske Lægeforening«. Han
har i dette og i andre norske saavel som i
udenlandske Tidsskr, navnlig
»Vierteljahresschrift f. Dermatologie und Syphilis«
offentliggjort en lang Række Arbejder over
dermatologiske og syfilidologiske Emner.
S. T.

Boeck [bo.k], Thorvald Olaf, norsk
Bibliograf, Søn af ovenn. C. P. B. B., f. 1835,
d. 1901, cand. jur. 1860, fra 1863 ansat i
Kirkedepartementet, hvor han fra 1874 var kgl.
Fuldmægtig, vandt 1864 Univ.’s Guldmedaille for en
Prisopgave om Fiske- og Trælastpriser, var
Formand i Kria Arbejdersamfund 1877—79,
saaledes ved det stormende »Flagmøde« dèr
13. Marts 1879 ang. Indførelsen af det af H. E.
Berner foreslaaede trefarvede norske Flag. B.
var en usædvanlig ivrig og kyndig Bogsamler,
der til Slut ejede Norges hidtil betydeligste
Privatbibliotek, omfattende over 30000 Bd,
overvejende bestaaende af norsk og dansk
Skønlitteratur og Historie, hvoriblandt ogsaa mange
Sjældenheder. Den enestaaende Samling blev
1899 solgt til Videnskabsselskabet i Trondhjem,
i hvis Bibliotek den — forsynet med B.’s ex
libris
— udgør en egen Afdeling. B. udgav en
Del bibliografiske og personalhistoriske
Arbejder, hvoriblandt »Efterretninger om gejstlige
Embeder i Norge« (1871).
K. V. H.

Boeclerus [bö-], Johan Henrik,
Videnskabsmand, f. 1611 i Franken, var Professor i
Strassburg, da han som saa mange andre
fremragende Mænd indkaldtes til Sverige af
Dronning Kristine, der 1648 udnævnte ham til
Eloquentie Prof. i Upsala og 1657 tillige til
Rigshistoriograf. Hans Overmod bragte ham
dog i saa stort Had, at han atter vendte
tilbage til Strassburg, hvor han døde 1672. Bl.
hans Skr kan nævnes Historia belli
sueco-danici
(1676).
Kr. E.

Boëdromia, Fest, der i Oldtiden fejredes i
Athen til Ære for Apollon Boedromios, som
efter Sagnet havde hjulpet Byen i Kampen mod
Amazonerne. Efter Festen havde den Maaned,
i hvilken den holdtes, den 3. i det attiske
Kalenderaar (svarende til Septbr—Oktbr),
Navnet Boedromion.
C. B.

Boëdromios (gr.: »som iler til Hjælp«),
Tilnavn til Apollon, se Boedromia.

Boehmeria [bø-] Jacq., Slægt af Nældefam.,
smaa Træer, Buske ell. Halvbuske med modsatte
ell. spredte, savtakkede Blade. Blomsternøglerne
er enkønnede og sidder i Bladhjørnerne ell. i
Aks ell. Top. Blomsterne er meget uanselige.
C. 45 Arter, mest tropiske, fra begge
Halvkugler. B. nivea (L.) Hook. et Arn. (Urtica nivea
L., U. tenacissima Roxb., Kinagræs) har 1
m høje, enaarige Stængler og langstilkede,
bredt ægformede Blade, der paa Undersiden
er hvidfiltede og ender med en Spids. Den
vokser vildt og dyrkes i Østasien, særlig i Kina;
herfra er den udbredt til Bag- og Forindien,
Nord-Amerika o. m. a. tropiske og subtropiske
Lande; i Europa, hvor Kulturen er forsøgt, er
den ikke lykkedes godt. Den høstes to Gange
aarlig. De sejge Stængler indeholder
Bastceller, hvis Længde overgaar alle andre kendte
Bastcellers, idet de maaler indtil 260 mm. Om
Basttaverne og deres Anvendelse, se Ramié.
A. M.

Boelhøj [bo´l-] en 84 m høj Bakke med
prægtig Udsigt, i Vendsyssel, Nørrejylland
(Hjørring Amt, Horns Herred, Tolne Sogn), det
højeste Punkt i Tolne Bakker, den nordlige
Fortsættelse af jyske Aas.
H. W.

Boels-Rev [bo´ls-], Stenrev paa Flakket
mellem Mariager og Randers Fjord. Paa Revet
ligger 1 Sm. fra Land en Sten med 1 m Vand
og 1 Sm. ØNØ. f. denne en Stenpulle med 3,8
m Vand. 2 Sm. Ø. f. Revet ligger Boels
Plade
med c. 5 m Vand.
G. F. H.

Boemel [↱bu.mə£], se Bommel.

Boemund, d. s. s. Bohemund.

Boen (ældre Form Boden) ell. Buen,
Herregaard i Tveit Herred ved Topdalselven,
omkr. 20 km N. f. Kristiansand, Lister og
Mandals Amt, Norge. B. var opr. Krongods og dets
i tidligere Tider overordentlig rige Laksefiskeri
et kgl. Regale; dette var 1531 tillagt Lensherren
paa Bergenshus, Eske Bille. Jordegodset blev
1663 af Frederik III solgt til Adelsmanden
Hans Grabow og kom saaledes paa private
Hænder, medens Laksefisket, der kunde
udbringe indtil 4000 Laks om Aaret, fremdeles
laa under Kronen; 1676—80 havde Dronning
Sofie Amalie det som »Naalepenge«. Hun
overdrog 1680 sin Ret til Generalkrigskommissær
Reinhold Meyer, som ogsaa købte selve Godset.
Den nuv. store Hovedbygning blev opført
1808—12 af den rige Storkøbmand i Kristiansand,
Konsul David Isaachsen (d. 1813). Hans Enke
ægtede 2. Decbr 1815 Statsraad, Generalmajor
Diderik Hegermann, hvis Efterslægt fremdeles
besidder Godset. Dets Vandfald udnyttes nu
for Savbrug, Mølleri og et større Træsliberi.
(Litt.: Wladimir Moe, »Norske
Storgaarde« [1912]).
K. V. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free