- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boeo, Kap, Capo Boéo, Oldtidens Lilybaeon, den vestligste Spids af Øen Sicilien, - Boer, Lukas Johann (opr. hed han Boogers), Kirurg og Fødselshjælper i Wien (1751-1835) - Boeresco, Basil, rum. Statsmand (1830-83) - Boerhaave, Hermann, holl. Læge, (1668-1738)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Boeo, Kap, Capo Boëo, Oldtidens
Lilybaeon, den vestligste Spids af Øen Sicilien,
ligger nær ved Byen Marsala paa 37° 38′ n. Br.
og 12° 20′ ø. L.
H. P. S.

Boër [↱bo.ər], Lukas Johann (opr. hed
han Boogers), Kirurg og Fødselshjælper i
Wien (1751—1835), var navnlig meget kendt
som Fødselshjælper og gjorde sig fortjent ved
at virke hen til den mindre hyppige Anvendelse
af instrumental Hjælp. Som Lærer i
Fødselshjælp spillede han ligeledes en betydelig Rolle,
og han havde talrige Elever. Sine Meninger
fremsatte han i »Sieben Bücher über natürliche
Geburtshilfe« (Wien 1834).
G. N.

Boeresco [boje↱resku], Basil, rum.
Statsmand (1830—83); drog 1848 til Paris for at
studere og tog her 1857 jur. Doktorgrad.
Forinden havde han under Paris-Kongressen 1856
udg. et lille Skr. om sit Fædrelands politiske
Stilling, og 1857 vendte han hjem for at blive
Prof. og senere Sagfører i Bukarest. Han
grundlagde desuden et Blad, virkede for de to
rumænske Fyrstendømmers Forening under den
fælles Fyrste Cusa og valgtes 1859 til den
lovgivende Forsamling i Valakiet, samt blev
1860—61 Minister i dette Landskab. B. var Maj 1864
Ordfører for Oppositionen imod
Reformministeriet Cogalniceano og Apr. 1873—Juli 1876
Udenrigsminister (sluttede 1875 den første
Handelspagt med Østerrig). Snart efter forlod han
sit opr. Parti, det konservative, og var Juli
1879—Apr. 1881 paa ny Udenrigsminister under
den radikale Bratiano.
E. E.

Boerhaave [↱bu.rha.fə], Hermann, holl.
Læge, f. 31. Decbr 1668, d. 23. Septbr 1738. B.
blev født tæt ved Leyden i Landsbyen
Voorhout, hvor hans Fader var Præst. Han
begyndte at
studere Teologi,
samtidig med
at han maatte
ernære sig ved
Undervisning,
men kastede
sig snart
tillige over
Medicin. 1690
blev han Dr.
phil.
, 1693 Dr.
med.
, og det
var derefter
hans Hensigt
at søge et
Præstekald og
tillige dyrke
Medicinen
praktisk; men
efter en Disput
med en Teolog udspredte denne om B., at
han var Ateist, og det blev ham derfor
umuligt at blive Præst, hvorfor han kastede sig
helt over Medicinen. 1701 blev han Lektor i
teoretisk Medicin i Leyden, og han avancerede
lidt efter lidt, til han 1720 blev første
Professor medicinae.

B.’s Bet. for Medicinen har været
overordentlig stor, ikke saa meget ved store
Opdagelser som ved hans storartede
Lærervirksomhed. Der har næppe været nogen, der som B.
har forenet alle en udmærket Lærers
Egenskaber. Han forstod at bedaare og begejstre sine
Elever ved sin glimrende Veltalenhed;
Indholdet af hans Forelæsninger, der holdtes frit og
ikke dikteredes, som det dengang var alm.,
udmærkede sig ved den korte, bestemte Form,
saa at han udtalte sine Meninger paa en knap,
men meget udtømmende klar Maade. Dette
kommer frem i hans kendteste Værker:
Institutiones medicae in usus annuae exercitationis
domesticos digestae
(1708, og derpaa endnu i
15 Udg. og en fr. Oversættelse), men især i hans
Aphorismi de cognoscendis et curandis morbis
in usum doctrinae medicae
(1709 foruden 10
senere Udg., en eng. og to fr. Oversættelser). B.
skaanede sig ikke. Han docerede næsten alle
Grene af den med. Videnskab (Metodologi,
Fysiologi, alm. Patologi, speciel Patologi, Kirurgi,
Oftalmologi, Farmakologi, Kemi og Botanik) og
alt lige udmærket. En særlig Del af den med.
Videnskab skylder ham meget: den kliniske
Medicin. Tidligere var den med. Undervisning
næsten udelukkende teoretisk, kun enkelte
Lærere gav ogsaa klinisk Undervisning; men fra
1714 blev B. som Hospitalslæge i Stand til at
holde kliniske Forelæsninger, og han benyttede
sig af Lejligheden. De Studerende strømmede
til Sygestuerne for at følge hans Undervisning.
Leydens Univ. blev besøgt som intet andet
Univ. i Europa, og den kommende Tids største
Navne i den med. Videnskab finder man
mellem B.’s Elever, fremfor alle Haller, van
Swieten, Sanchez og de Haën.

Som Læge søgtes B. fra nær og fjern,
Fyrster søgte ham i hans Hjem, og han maatte
i det uendelige besvare skriftlige
Konsultationer. Overalt var han kendt, Breve til »B. i
Europa« fandt ham, og alle kappedes om at
hylde Mesteren. 1712 fik han et heftigt Anfald
af Gigtfeber — en Sygdom, der til sidst gjorde
Ende paa hans Liv, — og da han endelig kom
sig, betragtedes det som en Fest i Leyden,
Byen blev illumineret, og da han første Gang
var ude, blev Dagen højtideligholdt som en
Glædesfest. Under disse Forhold er det ikke
overraskende, at B. efterlod sig en uhyre
Formue. Det er næsten uforstaaeligt, hvorledes
B. har kunnet overkomme alt, hvad han har
præsteret, men han ofrede sig ogsaa
fuldstændig for sin Gerning; hans eneste Adspredelse
var Lutspil, hvori han var en Mester, ellers
levede han stille og meget tarvelig. Leyden
satte ham et Mindesmærke med Indskriften:
Salutifero Boerhaavii genio sacrum. Ikke uden
Grund er han kaldt sin Tids Hippokrates. (Af
den store Litt. om B. fremhæves: Max
Salomon
’s Biografi i »Biograph. Leksikon der
hervorragendsten Aerzte aller Zeiten und
Völker« og Jul. Petersen, »Hovedmomenter i
den med. Kliniks ældre Historie« [1889], S.
62—96).
G. N.

Som Botaniker tilhørte B. den førlinnéiske
Tid og udgav Index alter plantarum, quae in
horto academico Lugduno-Batavo aluntur

(Leyden 1720, 2 Bd med 40 Tavler). 1710 udkastede
han et Plantesystem, som han kalder en
Forening af de tidligere Systemer af Ray (fra

illustration placeholder
H. Boerhaave.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free