Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogislav (Bugislaf) var et alm. Navn blandt Hertugerne af Pommern af gammel-slavisk Æt. - 1) B. I - 2) Bogislav IX - 3) Bogislav X - 4) Bogislav XIV - Boglus (Psocidæ), Fam. af Hjelmkæbernes Orden - Bognor, By i England, Grevskab West Sussex - Bogoak, se Bogwood. - Bogoduchov, By i det sydlige Rusland, Guv. Charkov - Bog of Allen, se Allen, - Bogoljubov, Alexei Petrovitsch, russ. Sømaler, (1824-1896) - Bogomiler, et gnostisk Parti i Bulgarien, opstaaet i 10. Aarh - Bogoras, Vladimir Germanovitsch, russ. Etnograf, (1864- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1) B. I blev 1181 af Kejser Frederik I tillige
med sin Broder, Kasimir, ophøjet til Hertug;
han havde tidligere ofte kæmpet med de
Danske, og efter Valdemar den Store’s Død lod
han sig af Kejseren bevæge til at angribe Knud
VI. Absalon kom ham imidlertid i Forkøbet og
slog ganske hans langt overlegne Flaade (2.
Pinsedag 1184); gentagne danske Angreb førte
til, at B. Aaret efter maatte hylde Knud som
Overherre. B. døde allerede 1187; Lensforholdet
til Danmark varede til 1225.
2) Bogislav IX var en Fætter til Erik af
Pommern, og denne stræbte, da han selv ikke
fik Børn, at skaffe ham Tronfølgen i de tre
nordiske Riger; men Stormændene foretrak
Christoffer af Bayern.
3) Bogislav X kom 1474 til Regeringen i
Bagpommern og forenede 1478 dermed
Forpommern. Han er Landets betydeligste Fyrste,
bragte Orden i Hertugdømmet og tvang Adelen
og Byerne til Lydighed; den gamle Strid med
Brandenburg, der gjorde Krav paa Lenshøjhed
over Pommern, afsluttedes under ham ved en
Overenskomst 1493, hvorefter Brandenburg kun
skulde have Ret til Hertugdømmet efter hans
Slægts Uddøen. B. døde 1523; en Datter af
ham, Sofie, var gift med den danske Konge
Frederik I.
4) Bogislav XIV, Pommerns sidste
Hertug, arvede 1620 Pommern-Stettin og forenede
dermed (1625) Wolgast, saaledes at han havde
hele Pommern under sig. Hans Regering faldt
under de vanskeligste Forhold. Først tvang
Wallenstein ham til at modtage kejserlige
Regimenter og hjælpe til ved Belejringen af hans
egen Stad, Stralsund (1628); senere (1630)
maatte han slutte Forbund med Gustaf Adolf,
ja endog, da han selv var barnløs, give denne
et Løfte om at faa Pommern ved hans Død.
Hertugen vilde dog nødig berøve
Brandenburgerne deres Rettigheder til Landet; men før
Spørgsmaalet var helt klaret, døde B. 10. (20.)
Marts 1637 som sidste Mand af sin gl. Slægt.
Kr. E.
Boglus (Psocidæ), Fam. af Hjelmkæbernes
Orden, nærmest beslægtet med Termitterne,
udmærket ved et stort Hoved med
fremspringende Øjne og lange traadformede Antenner.
Fødderne er 2—3-leddede. Af de 4 Vinger, som i
Hvilen er tagformet udbredte, er Forvingerne
størst. De fleste Arter lever paa Træer og
ernærer sig rimeligvis af Larver. Hunnen lægger
sine Æg i Vinklerne mellem Bladribber og
overtrækker dem med et Spind, der hidrører
fra Kirtler, udmundende paa Overlæben. Det
er smaa uskadelige Dyr, som meget alm.
forekommer i Sommertiden i Skovene. I Danmark
lever c. 25 Arter. De vigtigste Slægter er
Psocus med den største europæiske Art, P.
lineatus (6 1/2 mm), og Trochtes, der er vingeløs
og lever i Insektsamlinger og gamle
Bogsamlinger uden dog der at anrette større Skade.
C. W.-L.
Bognor [↱bågnåə], By i England, Grevskab
West Sussex, ligger ved Kanalen 8 km SØ. f.
Chichester. (1911) 8142 Indb. B. er et besøgt
Søbadested.
G. Ht.
Bogoak [↱bågouk], se Bogwood.
Bogoduchov [bågå↱dukåf], By i det sydlige
Rusland, Guv. Charkov, ved Merla og ved
Sumybanen, tidligere befæstet, har c. 12000 Indb.
og Læderindustri. Den tidligere betydelige
Handel er siden 1820 gaaet tilbage p. Gr. a.
Jernbanerne.
G. Ht.
Bog of Allen [↱båg-əv-↱ä£in], se Allen.
Bogoljubov [bågå↱ljubåf], Alexéi
Petrovitsch, russ. Sømaler, f. 1824 i Pomeranje, d.
1896 i Paris, var først Søofficer, blev derefter
Elev af Kunstakademiet i Petrograd, Isabey
(Paris) og A. Achenbach (Düsseldorf).
Hjemkommen til sit Fædreland udførte han, særlig
til Forherligelse af den russ. Flaades Sejre, en
stor Mængde Søbilleder, der roses for frisk
lysende Kolorit og omhyggelig Redegørelse, og
som skaffede ham en Professorpost ved
Petrograds Akademi. Af hans Arbejder, hvoraf fl.
i Ermitage-Galeriet i Petrograd, skal anføres:
Slaget ved Sinope, Søslagene ved Hangø 1714
og ved Øsel 1719, »Storm ved Reval«, »Kermesse
i Amsterdam« samt en Række Byprospekter fra
Moskva, Petrograd, Venedig, Nishni-Novgorod
m. fl.
A. Hk.
Bogomiler, et gnostisk Parti i Bulgarien,
opstaaet i 10. Aarh. C. 940 optraadte i Bulgarien
Præsten Jeremias, der var Tilhænger af
Pavlikianismen (s. d.), med et System, der i meget
minder om Manikæismen (s. d.). Han kaldte sig
Bogomil (ɔ: Theofilos), og hans Tilhængere
kaldtes B. (ell. Euchitter, Publicani
[Pavlikianere], Bugri [Bulgarer], Katharer). B. holdt sig
til det ny Testamente, som de havde i slovenisk
Oversættelse; det gl. Testamente forkastede de
som et Værk af den faldne Engel, Satanael. De
forkastede baade Daab og Nadver, havde ingen
Kirker og en demokratisk Forfatning. Kun
Voksne optoges i deres Samfund ved en
Velsignelse med Johannes-Evangeliet efter
forudgaaet Bøn og Faste. De Nyoptagne blev
Troende; men naar de blev Mestere i
Afholdenhed, blev de Fuldkomne. B. bredte sig
viden om; nogle af dem gik op i Katharerne,
andre blev Muhammedanere. Man tillægger dem
stor Betydning for den middelalderlige Digtning,
idet Østens Sagn ved dem skal være
forplantede til Vesten. (Litt.: Döllinger,
»Beiträge zur Sektengeschichte des Mittelalters«
[München 1890]).
L. M.
Bogoras [bågå↱ras], Vladimir
Germanovitsch, russ. Etnograf, f. 1864 i Taganrog af
jødiske Forældre, studerede Retsvidenskab i
Petrograd, men blev 1882 som Deltager i
politiske Uroligheder fjernet fra Universitetet.
1889—99 levede B. som forvist i Distriktet Kolymsk
af det sibiriske Guvernement Jakutsk og kom
her i nær Berøring med de Indfødte og lærte
deres Sprog, Sæder og Erhverv at kende. Under
store Lidelser og Savn begyndte han at skrive
og offentliggjorde under Pseudonymet I. A. Tan
en Række Tidsskriftartikler af etnografisk
Indhold. Af videnskabelig Bet. er de Samlinger til
Udforskning af tschuktschisk Sprog og Folklore,
som han 1900 udgav i Petrograd. Efter 1900
har B. paa asiatisk Omraade arbejdet for den
amerikanske Jesup-Ekspedition (se Boas, F.)
og til Dels sammen med W. Jochelson berejst
Nordøstasien.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
