- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
580

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boiardo, Matteo Maria, Greve af Scandiano, ital. Digter, (1434-1494) - Boidæ, se Kvælerslanger. - Boie, Heinrich Christian, tysk Forf. (1744-1806) - Boieldieu, Francois Adrien, fr. Komponist, (1775-1834)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtet] [Venedig 1486]; senere Udgaver ved
Ant. Panizzi [London 1830 ff., sammen med
Ariosto’s Orlando Furioso] indeholdende en
Levnedsbeskrivelse af B., og ved F. Foffano
[Bologna 1906—07]; paa Tysk er den overs. af
Gries [Stuttgart 1835—39] og Regis [Berlin 1840].
De mindre ital. Digte udgaves i Reggio [1499],
siden bl. a. i Modena [1820] og Milano [1845],
Timone i Scandiano [1500], ny Udg. i Ferrara
[1809]. 2) Skrifter om B.: Studi su M. M. B.
[Bologna 1894], udg. paa 4-Hundredaarsdagen
for hans Død; G. Bertoni, Nuovi studi su
M. M. B.
[Bologna 1904]).
(E. G.). E. M-r.

Boidæ, se Kvælerslanger.

Boie [↱bå^yə], Heinrich Christian, tysk
Forf. (1744—1806), studerede Jura i Jena, kom
senere til Göttingen, hvor han sammen med
Gotter grundlagde »Göttinger Musenalmanach«,
der blev den første tyske Musenalmanach og
Organ for »Hainbund«, som B. havde været
med til at stifte. B. har kun udgivet et lille
Bd Digte, men han har haft Bet. som Udgiver
af det værdifulde Tidsskr. »Deutsches Museum«
(1776—91), og hans Brevveksling med Bürger,
Knebel, Merck og Voss maa ofte raadspørges
til Belysning af Tidens tyske Litteraturhistorie.
1781 blev B. udnævnt til Landfoged i Meldorf,
hvor han levede til sin Død.
C. B-s.

Boieldieu [bwajæl↱diø], François Adrien,
fr. Komponist, f. 16. Decbr 1775, d. 8. Oktbr
1834, var Søn af en Sekretær ved
Ærkebiskopatet i Rouen og blev anbragt som Kordreng
ved Byens
Hovedkirke, i
hvilken Stilling
B. modtog sin
første
Undervisning i
Musik. Efter at
et Par smaa
Operaer af
ham var
opførte i Rouen,
begav han sig
til Paris for at
søge Lykken
der. I Beg. var
det kun trange
Kaar, der
ventede ham i
Paris, men efter
at han var
blevet Gæst i Erard’s Hus, fandt han
Lejlighed til at lære Mestre som Méhul og Cherubini
at kende; de fik Interesse for den unge B.,
og hans Romancer, sungne af Sangeren Garat,
vandt Bifald og skaffede ham noget bedre
Livskaar. Som Operakomponist debuterede B.
i Paris 1796 med en Enakts-Opera Les deux
lettres
; større Opsigt vakte han dog først 1798
med »Zoraime og Zulnare«, og endnu mere med
den lystige og karakteristiske lille Opera
»Kalifen af Bagdad« (1800). Samtidig hermed
komponerede B. Instrumentalmusik, der ogsaa
optoges gunstigt, og han blev Lærer i Klaverspil
ved Konservatoriet, men et ulykkeligt Ægteskab
foranledigede ham til at forlade Paris og følge
en Kaldelse til Petrograd (1803), hvor han blev
Kapelmester og virkede i syv Aar, uden i dette
Tidsrum at producere noget Værk af blivende
Værd. Da han 1810 kom tilbage til Paris,
beherskede Nicolo Isouard
Opéra-comique-Scenen. B. havde imidlertid allerede med sin
første Opera, »Johan fra Paris« (1812), paa
hvilken han havde arbejdet med mere Alvor og
Grundighed end hidtil, et saa stort Held, at
han snart besejrede sin Medbejler, for hvem
han ogsaa blev foretrukket, da han 1817 blev
Medlem af Akademiet. Samme Aar blev B.
tillige Lærer i Komposition ved Konservatoriet,
hvor hans Undervisning dog mest bestod i
nyttige praktiske Vink og aandfulde Causerier, thi
nogen systematisk uddannet Teoretiker var og
blev B. ikke. 1818 opførtes den nydelige Opera,
Le chaperon rouge (»Den lille Rødhætte«), der
ligeledes gjorde overordentlig Lykke, og efter
en længere Pavse kom endelig 1825 B.’s
berømteste Værk, La dame blanche (»Den hvide
Dame«), paa hvilket han havde arbejdet i lang
Tid. Om denne Operas Førsteopførelse skriver
B. selv til Jeanne Philis, der 1826 blev hans
anden Hustru: »min Succes synes at være en
national, og alle sige, at den vil gøre Epoke
i Musikhistorien. Publikum havde faaet den
Overbevisning, at man kunde kun gaa i Rossini’s
Fodspor. Det var ikke nogen let Opgave at
føre Folk bort fra denne Fordom. Jeg har
faaet Ry for at have besejret den, og franske
Kunstnere, Malere, Forfattere og Skuespillere
bringer mig stadig deres Tak derfor«. Efter
»Den hvide Dame« skrev B. endnu kun een
Opera, Les deux nuits (1829); men da den ikke
gjorde nogen synderlig Lykke, og B.’s Helbred
begyndte at vakle, opgav han herefter sin
Kompositionsvirksomhed, ligesom han (s. A.) havde
nedlagt sit Lærerhverv ved Konservatoriet. Der
blev tilstaaet ham Pensioner baade fra
Konservatoriet og af Kongens Kasse; men da de
dels blev indskrænkede, dels faldt bort (ved
Julirevolutionen), var B.’s sidste Aar lidet
lykkelige. Paa Rejser søgte han forgæves Lindring
for Sygdommen; af pekuniære Hensyn maatte
han genoptage sin Lærervirksomhed paa
Konservatoriet, der tilstedes ham derhos en større
Pension, men han nød kun kort Tid godt af
den. Foruden de ovenn. Operaer har B.
skrevet talrige andre, af hvilke de bekendteste er:
La dot de Suzette (1798), Beniowsky (1800), Ma
tante Aurore
(1803), Les voitures versées
(komponeret i Petrograd, omarbejdet i Paris), Kor
til Athalie (af Racine) m. fl.; ikke faa
komponeredes i Forening med andre Komponister
som Cherubini, Isouard, Auber, Berton o. a.
I Kbhvn er navnlig ofte opført »Kalifen«, »Tante
Aurore«, »Johan fra Paris«, »Rødhætte« og
fremfor alle »Den hvide Dame«, der spilledes
første Gang 1826. — B. er en af
Hovedrepræsentanterne for den fr. Opéra-comique.
Imidlertid naar han næppe i Talentfuldhed ell. ved
sine Værkers musikalske Værdi sine store
Forgængere: Grétry, Méhul og Cherubini. Hos B.
maa man ikke søge Dybde ell. Alvor, ej heller
Kraft ell. Fantasi; men man vil i hans bedste
Arbejder glæde sig over de sunde, lidt
»borgerlige« Følelser, udtrykte i et elegant Sprog,
man vil finde talrige yndefulde Melodier, en

illustration placeholder
F. A. Boieldieu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free