- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
592

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bol, et fællesnordisk Ord, hvis opr. Bet. er beboet ell. dyrket Jordejendom - Bol, Havn paa den dalmatiske Ø Brazza (s. d.). - Bol, Ferdinand, holl. Maler, (1616-1680) - Bolabola (Borabora), se SelskabsØerne. - Bolag (sv.) er Betegnelse for enhver ved Overenskomst istandbragt Sammenslutning for at drive økonomisk Virksomhed - Bolama, By i den portug. Prov. Guinea i Afrika - Bolan, Bjergpas i britisk Belutshistan - Bolanden, Konrad von, se Bischoff, J. - Bolbec, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-Inférieure - Bolbjerg (Bulbjerg), et fremspringende Punkt paa Nordvestkysten af Jylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ved Rebningen tilkom de enkelte Lodsejere.
Gaardenes Størrelse angaves nemlig efter, hvor
meget af B. der hørte til dem (et helt, halvt
B., en Fjerding, Otting o. s. v.). I senere
Tiders Sprogbrug har B. faaet Bet.: en
mindre Gaard
, jfr Nutidens Bolsted,
Bolsmand o. s. v. (Litt.: »Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed« [1896] S. 148; Kr. Erslev,
»Valdemarernes Storhedstid«, S. 48). Se tillige
Landsby.
V. D.

Bol, Havn paa den dalmatiske Ø Brazza (s. d.).

Bol [bå£], Ferdinand, holl. Maler, f. 1616
i Dordrecht, d. 1680 i Amsterdam, hvor han
1652 fik Borgerret. Hans Livsforhold var
lykkelige, han selv rig og æret, hans Kunst
paaskønnet, saa at han i sine Portrætter ved deres
mere objektive Holdning i Samtidens Øjne
endog fordunklede Rembrandt, hvis Elev og
Efterligner han var. I øvrigt kommer dette
Elevforhold tydeligere frem i hans mange udmærkede
Portrætter end i hans Historiebilleder, hvor
han til Tider lader sig lede af den herskende
akademisk-italieniserende Retning. Særlig godt
er han repræsenteret i holl. Samlinger, saaledes
ved en Mængde Arbejder i Rijksmuseet i
Amsterdam, endvidere i Gouda og Leyden,
desuden i Dresden, Berlin, Paris m. fl. St. Sthlm’s
Galeri ejer fl. Portrætter af ham, Kunstmuseet
i Kbhvn tre Arbejder, det smukke Portræt
af en Enke (1656), Billedet af
Ruyter samt det store Rembrandt’ske
»Kvinderne ved Graven« (1644);
Nivaagaard-Saml.: »Hellig
Familie«; Grev Moltke’s Saml.:
Mandsportræt. I sine maleriske
Raderinger (en Snes, »Isak’s Ofring«,
»Gideon’s Offer« etc., Eksemplarer i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn) viser
han fuldt saa stærk Paavirkning
fra Rembrandt, saa at fl. af B.’s
Blade længe har gaaet for dennes.
<Litt.: K. Madsen, »Billeder af
Rembrandt og hans Elever«, S.
96—98 [1911]).
A. Hk.

Bolabola (Borabora), se
Selskabsøerne.

Bolag (sv.) er Betegnelse for
enhver ved Overenskomst
istandbragt Sammenslutning for at
drive økonomisk Virksomhed. I det enkle
B. er Deltagerne, Bolagsmændene, ansvarlige
hver efter sin Del af Tilskudet; i det
vanlige Handels-B. hæfter alle Medlemmer
personlig, solidarisk og ubegrænset. I
Kommandit-B. svarer mindst een paa denne
Maade, men den ell. de andre kun indtil en vis
Sum. Aktie-B. er d. s. s. Aktieselskab (L. 28.
Juni 1895). Bolagsstämma er Møde af
Bolagsmændene til at træffe Afgørelser i B.’s
Anliggender; herom har hvert enkelt B.
Bestemmelse i sine Vedtægter. — B. er særlig Navn
for de Aktieselskaber, som i Byerne driver
Brændevinshandel efter det saakaldte
Göteborg-System; i daglig Tale gælder dette ogsaa
i Norge, men i Lovsproget hedder det her
Samlag.
K. Ø.

Bolama [bu↱lamə], By i den portug. Prov.
Guinea i Afrika, paa Øen af s. N. ved Rio
Grandes Munding, har et lille Fort og er
Guvernørens Sæde. Se Bissagos-Øerne.
C. A.

Bolan, Bjergpas i britisk Belutshistan, fører
fra det nordlige Indien over Shikarpur og
Dadar langs Bolan-Floden til Quetta. Det hører
til de farligste og besværligste Passager, man
kender, har en Længde af c. 100 km og er paa
mange Steder indesluttet af 150—200 m høje,
til Dels overhængende Fjeldvægge. Som en af
de faa Veje, der fra Eran fører ned i
Indus-Landet, har det stor strategisk Bet., og
Englænderne har anlagt en Jernbane tværs
gennem Passet.
(C. C. C.). M. V.

Bolanden [↱bo.landən], Konrad von, se
Bischoff, J.

Bolbec [bål↱bæk], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept. Seine-Inférieure, Arrondissement Le
Havre, ligger smukt ved Floden af s. N. og
ved den fr. Vestbane, er en godt bygget, af
Haver omgivet By, der har (1911) 11080 Indb.,
betydelig Industri, især i Bomuld og Handel
med Korn, Kvæg og Heste. B. blev næsten helt
ødelagt ved Ophævelsen af det nantiske Edikt
1685; først i 19. Aarh. er den atter taget til.
24. Decbr 1870 blev B. ødelagt af Artilleriild
under en Kamp mellem Preusserne og
Franskmændene.
G. Ht.

Bolbjerg (Bulbjerg), et fremspringende
Punkt paa Nordvestkysten af Jylland ved
Vesterhavet, Thisted Amt, Vester Hanherred, Lil
Sogn; det skiller Vigsø- fra Jammerbugt.
Banken, som hører til Kridtformationen (Kridt- og
Kalksten, »Limsten«, med mellemliggende
Flintlag), men er overdækket med lyngbevokset Sand,
hæver sig jævnt inde fra Landet paa Vust
Tange mellem Bygholms Vejle og Havet,
saaledes at man næsten ikke mærker Højden,
skønt den naar 59 m; derimod luder den brat
ud over Havet i en Højde af 47,5 m. Havet
undergraver stadig Banken og skyller Dele af
den ud i Havet. Det mærkeligste ved B. er den
94 m fra Land fritstaaende, afrundede
Kalksandstøtte Skareklit, der hæver sig 16 m
o. H., og som har saa dybt Vand lige ved sin
Fod, at store Skibe kan ligge der. Klippen, som
ude fra Havet ligner et Skib for fulde Sejl, har
en mærkelig Evne til at modstaa Vandet, idet
den i Mands Minde kun er undergaaet ganske

illustration placeholder
Bolbjerg (med Skareklit).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free