Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - B. (folkeret.). Ang. Retten til i Krig at bombardere Byer, Landsbyer ell. enkelte Bygninger - Bombarder (fr.), opr. Navn paa det til Betjening af Bombarderne (s. d.) bestemte Mandskab - Bombarderbiller (Brachlnus) ejendommelig Slægt af Løbebillernes Familie - Bombardergaliot (Søv.), mindre Krigsskib, der indførtes i 17. Aarh. - Bombardon, et stort Messingblæseinstrument - Bombasin, Bombazet, opr. Betegnelsen for et i Norditalien vævet Silkestof, der benyttes som Forstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ikke forsvares. Det afgørende er altsaa
ikke netop, om Pladsen er befæstet. At dette
er Tilfældet, skaber vel en Formodning for, at
den ogsaa vil blive forsvaret, men er Fjenden
vidende om, at den faktisk er uforsvaret, er B.
ikke tilladt. Omvendt kan ikke-befæstede
Pladser frit bombarderes, hvis de dog paa en ell.
anden Maade bliver forsvarede. Princippet er
det, at B. er forbudt, hvor det vilde være
hensigtsløst, idet Fjenden har uhindret
Adgang til at besætte Pladsen, og det er maaske
for saa vidt mindre konsekvent, naar den ene
af de ovennævnte Konventioner bestemmer, at
en Plads ikke maa bombarderes, alene fordi
der foran dens Havn er udlagt forankrede,
undersøiske, selvvirkende Stødminer. Dog kan
til Støtte herfor anføres, at det, hvis Pladsen
bortset fra Minerne ikke forsvares, ofte vil være
muligt at opfiske dem, hvorefter Adgangen til
at besætte den vil være fri. Da en Række af
de betydeligste Sømagter har nægtet at tiltræde
Bestemmelsen, vil den i øvrigt næppe faa nogen
synderlig Bet. Som allerede det anførte viser,
er det ingenlunde altid let at tillempe
Princippet i Praksis; dette træder ogsaa frem i andre
Tilfælde, navnlig ved B. fra Søen og fra Luften.
Hvad det første angaar, bliver der saaledes at
tage Hensyn dels til, at Krigsskibe ofte kun
ved Trusel om B. vil kunne skaffe deres i og
for sig berettigede Krav opfyldte af
Myndighederne paa Stedet, dels til, at det, uanset at
Pladsen ikke forsvares, kan blive nødvendigt
at gribe til Beskydning for at ødelægge Anlæg,
der er af milit. Bet. for Fjenden. Derfor er
det ifølge Konventionen tilladt at bombardere
uforsvarede Pladser, naar de stedlige
Myndigheder, efter Modtagelsen af en formel
Opfordring dertil, vægrer sig ved at efterkomme
Rekvisitioner paa Levnedsmidler ell. Forraad, som
er nødvendige til den foran Pladsen liggende
Søstyrkes øjeblikkelige Behov (Krav om
Pengekontributioner kan derimod ikke inddrives paa
denne Maade), og hvor der paa Stedet findes
militære Værker, Etablissementer ell. Oplag ell.
Værksteder og Installationer, som kan
benyttes af Hær ell. Flaade, ell. endelig Krigsskibe,
selv om de ikke forsvarer sig, har man Lov
til at ødelægge dem ved Beskydning, hvis
ethvert andet Middel er umuligt, og de stedlige
Myndigheder ikke selv foretager Ødelæggelsen
inden en fastsat rimelig Frist. Beskydningen
skal selvfølgelig her indskrænkes til de
paagældende Værker ell. Etablissementer; men
hvis der ufrivillig foraarsages anden Skade, kan
dog intet Ansvar gøres gældende i den
Anledning. Hvor militære Hensyn kræver
øjeblikkelig Aktion, hvad meget ofte vil være
Tilfældet, kan Beskydningen endog foregaa, uden
at der gives nogen Frist. M. H. t. B. fra
Luften bestemte en paa den første
Haag-Konference 1899 vedtaget Deklaration, at der ikke
maatte udkastes Projektiler ell. Sprængstoffer
fra Luftskibe, men denne Deklaration gjaldt kun
for 5 Aar, og da den fornyedes paa den 2.
Konference 1907, viste det sig, at de fleste
Stater ikke vilde tiltræde den, hvorfor den nu
i det væsentlige er uden Bet. I øvrigt tager
Konventionen om Landkrigsretten ogsaa Sigte
paa B. fra Luften, og dette er altsaa underkastet
de sædvanlige Indskrænkninger, hvis
Tillempning dog ogsaa her volder praktiske
Vanskeligheder, i det væsentlige af samme Art som
ovf. fremhævet. Om al Slags B. gælder det,
at Myndighederne paa Stedet, saa vidt de milit.
Krav tilsteder det, forud skal underrettes derom,
en Bestemmelse, der dog nærmest kun har Bet.
under en Belejring, samt endvidere, at der skal
tages alle nødvendige Forholdsregler for saa
vidt muligt at skaane Bygninger, bestemte til
Gudstjeneste, Kunst, Videnskab ell. Velgørenhed,
saavel som historiske Mindesmærker og
Hospitaler og Samlingssteder for Syge og Saarede,
dog kun paa Betingelse af, at de ikke samtidig
benyttes i milit. Øjemed. Det er Beboernes
Pligt at gøre saadanne Bygninger kendelige paa
særlig Maade. I øvrigt behøver B. af en
befæstet Plads ikke at indskrænkes til
Fæstningsværkerne, men kan rettes mod en
hvilkensomhelst Del af den. (Litt.: K. Strupp, »Das
internationale Landkriegsrecht« 1914. S. 74 ff.;
Wehberg, »Das Seekriegsrecht« 1915. S. 93 ff.
[i Stier-Somlo, »Handbuch des
Völkerrechts« IV, 1. u. 2. Abteil. Besonderer Teil]).
P. J. J.
Bombarder (fr.), opr. Navn paa det til
Betjening af Bombarderne (s. d.) bestemte
Mandskab, senere paa Betjeningsmandskabet ved
Kasteskyts og til sidst Betegnelse paa en Charge
ved Artilleriet mellem Underofficer og Menig.
Den sidste Benævnelse holdt sig indtil Midten
af 19. Aarh.
H. H.
Bombarderbiller (Brachinus) (Illustr. se
farvetrykt Tavle »Biller«, Fig. 2),
ejendommelig Slægt af Løbebillernes Familie. I Alm. med
rustbrunt Forbryst og mørkeblaa, svagt
behaarede Dækvinger; Benene som oftest røde. De
udsprøjter, naar de angribes, en stærkt ætsende
Vædske, som eksploderer med et hørligt Knald.
Slægten er rig paa Arter, men særlig knyttet
til den varmere Del af den tempererede Zone
og mangler kun ganske i Australien. I Danmark
forekommer kun en eneste, meget sjælden Art,
Brachinus crepitans, taget paa Bornholm.
C. W.-L.
Bombardergaliot (Søv.), mindre Krigsskib,
der indførtes i 17. Aarh., og i hvilket der
installeredes korte Kanoner, Morterer, der
udskød hule Kugler af Jern, Bomber, fyldte med
Krudt ell. Brandsats. Da Mortererne skød med
meget høj Elevation, maatte Underlaget være
særlig stærkt, hvorfor de installeredes paa
Opbygninger af Tømmer fra Skibets Bund.
Elevationen kunde ikke ændres, hvorfor hele Skibet
maatte flyttes, naar Afstanden skulde forandres.
B. kaldtes ogsaa B.-fartøj, B.-batteri ell.
Morterbatteri. I Reglen var der kun 2—4 Morterer
i hvert Fartøj.
H. E.
Bombardon [da. -↱dåŋ, fr. bǡbar↱dǡ], et stort
Messingblæseinstrument, der blev Benyttet som
Basinstrument i Militærmusikken, men nu
næsten overalt er blevet fortrængt af Bas-Tubaen
(se Tuba).
S. L.
Bombasin [ell. -↱sæŋ, fr. bǡba↱sǣ],
Bombazet, opr. Betegnelsen for et i Norditalien
vævet Silkestof, der benyttes som Forstof. Nu
bruges B. som Benævnelse for en Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
