Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Booth, William, Stifter af »Frelsens Hær«, (1829-1912) - Boothia Felix, en Halvø i Ishavet fra Nordamerika - Boothit, kalifornisk Mineral, CuSO47H2O - Bootle, By og Grevskab (Countyborough) i Lancashire, England - Booven, Henry van, holl. Forf., (1877- ) i Haarlem - Bopal, d. s. s. Bhopal. - Boplads, etnogr. Betegnelse for lavt staaende Folkeslags Opholdssteder - Bopp, Franz, tysk Sprogforsker, (1791-1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Dansk [Kbhvn 1915]; Miss Friedericks,
»General B.’s Roman. Skildringer og Billeder
af Frelserarmeens Historie« [Kria 1911]).
L. M.
Boothia Felix [↱bu.þja-↱fi.£iks], en Halvø i
Ishavet fra Nordamerika, endende i Cap
Murchison, det nordamerikanske Fastlands
nordligste Spids, 71° 54′ n. Br. Ved B.-Tangen
(B. isthmus) forbindes Halvøen med Fastlandet,
og ved B.-Golfen er den mod Ø. skilt fra
Baffinsland og Melville-Halvøen, medens den
mod N. skilles fra North Somerset ved
Bellot-Strædet, mod NV. fra Prince of Wales Land ved
Franklin-Strædet og mod SV. fra King
Williams Land ved Ross-Strædet. Halvøen blev
opdaget og undersøgt 1829—33 af Kaptajn John
Ross og hans Brodersøn James Clarke Ross
og opkaldt efter Felix Booth, som havde
udredet Midlerne til Ekspeditionen. Paa Halvøens
Vestside ved Cap Adelaide (70° 5′ 17″ n. Br. og
96° 47′ v. L. f. Grw.) fandt den yngre Ross den
magnetiske Nordpol.
H. P. S.
Boothit [bu-], kalifornisk Mineral, CuSO47H2O,
der findes i monokline Krystaller og i tætte og
traadede Masser af blaa Farve.
O. B. B.
Bootle [bu.t£], By og Grevskab (Countyborough)
i Lancashire, England, ved Mundingen af
Mersey, 5 km ndf. Liverpool, af hvis
Havneomraade en stor Del ligger inden for B. — B. faar
sin Vandforsyning fra Liverpool, men ejer sit
eget Elektricitetsværk, Sporveje, Parker,
Gymnasium, tekn. Skole, Folkebibliotek og Museum.
B. har betydelige Jernstøberier og Dampmøller,
livlig Skibsfart og Handel og er i stærk Vækst;
den havde (1881) 27000 Indb. og (1911) 69881
Indb.
G. Ht.
Booven [↱bo.fən], Henry van, holl. Forf.,
f. 17. Juli 1877 i Haarlem, blev tidlig Journalist og
kom som saadan til Afrika (Kongo). Syg vendte
han hjem og tog Ophold hos Dr. Fr. van Eeden
paa hans kollektive Koloni Walden ved Bussum.
Herfra udgik hans første litterære Arbejde
»Witte Nachten«, en Digtsamling. I en Bog
»Tropenwee« (1904) skildrede han Livet i
Troperne og dets Lidelser. Senere har han
udsendt en lille Række Bøger som »Sproken«
(1904, en Samling Fortællinger, paavirkede af
Edgar Poe), »De fraaie comedie« (1912), en
satirisk Fortælling og »De bruidegom« (1912).
B. er Medarbejder ved »Nieuwe
Rotterdamsche Courant«.
A. I.
Bopal [eng. bu↱på.£ eller bou↱pa.£], d. s. s.
Bhopal.
Boplads, etnogr. Betegnelse for lavt
staaende Folkeslags Opholdssteder; arkæol.
betegnes herved Lag, der indeholder Levninger, som
gennem kortere ell. længere Tid er ophobede,
hvor Oldtidsfolkene boede ell. færdedes. De
kendes i Danmark fra de fleste Tidsrum,
navnlig fra ældre Stenalder (»Køkkenmøddinger«)
og Dele af Jernalderen, forholdsvis faatalligt fra
yngre Stenalder og Bronzealderen. Foruden
Rester af Boligerne, i Reglen meget sparsomme,
yder de fl. ell. færre Oldsager, ikke sjælden af
andre Arter end Gravenes. Mest fremtræder de
kun lidet synligt, som lave, flade Hobe, hvori
Jorden er stærkt blandet med opløste organiske
Dele, ofte indtil et Par m dybe, idet det ved
Boligen henkastede Affald højnede Terrainet,
og ny Bosteder indrettedes oven paa de
nedbrudte ældre. Medens Befolkningen i de ældste
Tider maa antages at have opholdt sig paa
selve B., kan der i senere Tid ofte skelnes
mellem Affaldslag og de egl. Bopladser.
H. A. K.
Bopp, Franz, tysk Sprogforsker, f. i Mainz
14. Septbr 1791, d. 23. Oktbr 1867 i Berlin. Som
Student kastede han sig med Iver over det i
Tyskland da endnu næsten ikke dyrkede
Sanskrit; for
Studiet af
dette Sprog
opholdt han sig 5
Aar i Paris og
derpaa et Aars
Tid i London.
Fra 1817 var
han i
Göttingen, hvorfra
han 1822
kaldtes til Berlin,
først som
ekstraordinær,
fra 1824 som
ordinær Prof. i
orientalsk
Litt. og alm.
Sprogvidenskab. Her
virkede han i over
40 Aar, indtil han 1864, efter at være blevet ramt af
et Slagtilfælde, maatte tage sin Afsked. — Den
Videnskab, til hvilken B.’s Hovedfortjeneste
knytter sig, er den sammenlignende
Sprogvidenskab, af hvilken han alm. betragtes som den
egl. Grundlægger. Hans første Arbejde var
Ȇber das Conjugationssystem der
Sanskritsprache in Vergleichung mit jenem der griech.,
lat., pers., u. german. Sprache« (Frankfurt a.
M. 1816, med Fortale af Windischmann; den
sidste Halvdel af Bogen indeholder
Oversættelser fra Sanskrit; en meget forbedret eng.
Omarbejdelse udkom 1820). Hvad han her havde
søgt at udrette for et enkelt Punkt af
Sprogbygningen, fortsatte han efterhaanden i andre
Afhandlinger, der dog kun er at betragte som
Forarbejder for det store Hovedværk, der, hvor
meget end Opfattelserne af mangt og meget
siden hans Tid har forandret sig, dog har faaet
den mest indgribende Bet. i Sprogvidenskabens
Historie: »Vergleichende Grammatik der
Sanskrit, Send, Griech., Lat., Litauischen, Altslaw.,
Goth. u. Deutschen« (1833—52, ogsaa oversat
paa Engelsk, af Eastwick [1845—50]; 2. helt
omarbejdede Udg., hvor Armenisk er medtaget
[1857—61], 3 Bd med Registerbind af C. Arendt
[1863]; 3. Udg. [1868—71]; oversat paa Fransk,
med udførlige Indledninger, af M. Bréal
[1866—74]). Det, som er nyt og ejendommeligt hos
B., er ikke i og for sig den Opdagelse, at det
er de grammatiske Former, der maa lægges
til Grund ved Sprogsammenligningen, ikke
Ordforraadet; thi dette blev omtr. samtidig udtalt
af Rask og havde allerede tidligere været
paavist af Ungareren Gyármathi. Det ny og
epokegørende ligger i B.’s geniale Blik for
Formernes Sammenhæng i de forsk. beslægtede Sprog
og i den indtrængende Analyse af dem. Idet
 |
| F. Bopp. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
