- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
673

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borassus L., Slægt af Palmerne (Borassus-Gruppen) - Borater (borsure Salte) findes i mange Mineraler i Naturen - Borbeck, Landsby i den preuss. Prov. Rheinland - Borborygmus (gr.), hørlig og følelig Rumlen ell. Gurglen i Underlivet - Borch, Caspar Leuning, dansk Arkitekt, (1853-1910)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svikler sidder gemte i Kolbens talrige
Hulheder. Frugten bliver en Stenfrugt af Størrelse
som et Barnehoved og er udvendig beklædt med
et trævlet Kød, der omslutter de tre Stene;
Kernen i den umodne Frugt er en sød og
mælkeagtig Vædske. I en gammelindisk
Lovsang opregnes, hvorledes Palmyra-Palmen
tjener Tropemennesket i 801 forsk. Øjemed; i alt
Fald spiller den en lgn. Rolle som Kokospalmen,
der netop oftest mangler, hvor
Palmyra-Palmen forekommer. Veddet, Bladene, Frugterne
og de unge Planter har en udstrakt og
mangeartet Anvendelse, de to sidste Dele til Føde;
særlig berømt er Palmyra-Palmen blevet ved
— ligesom enkelte andre Palmer — at
producere store Mængder af en sød Saft, der fl.
Maaneder igennem kan flyde ud af de stadig
beskaarne Blomsterkolber; af Saften beredes
Toddy, Sukker og Eddike. Palmyra-Palmens
Blade er allerede fra gl Tid af blevne anvendte
som »Skrivepapir«; man ridser Bogstaverne
med en Griffel og bestryger det skrevne med
Olie og Kul.
A. M.

illustration placeholder
Palmyrapalmen (Borassus flabelliformis L.).


Borater (borsure Salte) findes i mange
Mineraler i Naturen; de opløselige fremstilles
ved Neutralisation af Borsyre med vedk. Baser,
medens de uopløselige faas ved
Dobbeltsønderdeling. — B. er af meget vekslende
Sammensætning, de fleste er tungtopløselige,
Alkaliboraterne letopløselige i Vand, og
Opløsningerne er, da Borsyren er en svag Syre, stærkt
hydrolyserede, og — som det stedse er
Tilfældet — desto stærkere, jo mere fortyndet
Opløsningen er; dette kan let ses ved flg. af
H. Rose for mange Aar siden angivne Forsøg:
en koncentreret Opløsning af Natriumborat
tilsættes Lakmus og saa meget Eddikesyre, at
Vædsken netop er rød; fortyndes nu Vædsken
med Vand, bliver den blaa, fordi mere af Saltet
spaltes. Det er p. Gr. a. Hydrolysen, at
Alkaliboraternes Opløsninger reagerer alkalisk og
fælder Metalhydrater af Opløsninger af
Metalsalte. Alle B. er smeltelige og størkner igen
ved Afkøling til glasagtige Masser, der ofte er
karakteristisk farvede; i smeltet Tilstand
opløser Natriumborat de fleste Metaloksyder og
anvendes derfor som Flusmiddel, f. Eks. ved
Lodning. Fl. B. anvendes i Teknikken, nogle
anvendes til med. Brug. — B. giver ved
Tilsætning af Svovlsyre og Alkohol en Blanding, der
brænder med grøn Flamme.
(O. C.). R. K.

Borbeck, Landsby i den preuss. Prov.
Rheinland, Regeringsdistrikt Düsseldorf, Knudepunkt
paa Jernbanelinien Heissen—Osterfeld, har (1910)
71106 mest kat. Indb., betydelig Industri, især
i Jern og Bjergværksdrift i Kul. B., som ligger
nogle km NV. f. Essen, kan betragtes som
hørende til denne Bys Fabriksdistrikt.
G. Ht.

Borborygmus (gr.), hørlig og følelig Rumlen
ell. Gurglen i Underlivet, fremkaldt ved
Tilstedeværelsen af Luft og Vædske i Tarmene,
iagttages især ved Diarré og hos hysteriske
Personer.
(A. F.). H. I. B.

Borch, Caspar Leuning, dansk
Arkitekt, f. i Christianssted paa Skt Croix 14. Juni
1853, d. i Kbhvn 9. Febr 1910. Efter at have
bestaaet Søofficersskolens Adgangsprøve og
derefter at være blevet uddannet i
Tømrerhaandværket, kom han ind paa Kunstakademiet og
gennemgik dette 1874—80. Til hans tidlige
Arbejder hører de præmierede Udkast til et
Kunstmuseum, til Grønningens Bebyggelse og
til Christiansborgs Genopførelse; senere
byggede han Bryggeriet Trekroner i Valby,
Ingeniørkasernen (sammen med Kaptajn H.
Ulrich) det smukke Parti »Hvælvingen« ved
Nikolaj Taarn (sammen med Arkitekt Philip
Smidth), en Del ejendommelige og stilfulde
Villaer, som Dr. Bremer’s, Grosserer Stelling’s
(med Observatorium) og Henriksholm, alle ved
Vedbæk, samt »Købmandshvile« ved Hørsholm.
I de senere Aar dyrkede B. særlig Møbelkunst,
og en Mængde skønne Snedkerarbejder o. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0735.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free