Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borch, Caspar Leuning, dansk Arkitekt, (1853-1910) - Borch, Christopher, norsk Billedhugger, (1817-1896) - Borch, Elna, dansk Billedhuggerinde, (1869- ) - Borch, Martin, dansk Arkitekt, (1852- ) - Borch, Oluf (Ole), dansk Lærd, (1626-1690)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunstindustrielle Frembringelser efter
Forbilleder af ham har vakt megen Opmærksomhed
og bidraget væsentlig til at udbrede en renere
Smag i Hjemmene. B. var en Tid Formand for
»Selskabet for dekorativ Kunst« og Medlem af
Bestyrelsen for Foreningen »Skønvirke« samt
for »Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse«.
(S. M.). C. B-r.
Borch, Christopher, norsk
Billedhugger, f. i Drammen 18. Jan. 1817, d. 11. Aug.
1896. Han kom 1830 til Kria i Snedkerlære og
drog efter udstaaet Læretid til Kbhvn, hvor
han søgte Uddannelse som Ornament- og
Billedskærer ved Kunstakademiet. 1842—45 rejste
han i Tyskland og Frankrig i samme Øjemed.
I Kbhvn arbejdede han derpaa i fl. Aar i den
ældre Prof. Bissen’s Atelier og var samtidig
Elev af Kunstakademiet. Efter et Besøg i Paris
1848 havde han imidlertid bestemt sig for
Billedhuggerkunsten og udstillede i Kria
Kunstforening 1849 sine første Arbejder. Fl.
Bestillinger, bl. a. til det kgl. Lystslot Oscarhall, blev
ham nu tildelt, og 1852 rejste han med
Statsstipendium til Rom, hvor han blev til 1854. Fra
denne Tid er hans »Bueskytte«. 1855—58 boede
han igen i Kbhvn. Her fuldførte han en
kolossal Kristus og en Døbefond til Tønsberg Kirke.
Døbefonden med Motiv »Vintræet« gentog han
senere i Marmor til Vartov Kirke i Kbhvn.
»Æggepigen« blev ogsaa komponeret her,
senere udført i Marmor til Sthlm Slot. I Kria,
hvor han derefter opholdt sig til 1869,
udarbejdede han den mindre heldige Christie-Statue
i Bronze for Bergen og et stort Antal Buster i
Marmor. Fra 1860 var han Lærer ved
Tegne- og Kunstskolen og underviste samtidig
Fangerne ved Akershus Straffeanstalt i Stenhugning.
De kendte Løver foran Stortingsbygningen er
saaledes hugne under hans Vejledning i Granit
af disse. Hans Konkurrenceudkast til en
Bytterstatue af Karl Johan (1868) blev ikke antaget.
8 Aar tilbragte han derpaa atter i Rom og
frembragte her talrige Værker, hvoriblandt
»David« i Marmor, tilhørende Rothschild i
London, »Sulamith«, »Jefta’s Datter« (Kunstmuseet
i Kria) o. fl. 1877 forlod han Rom og vendte
tilbage til Norge.
(Fr. O.). E. L-w.
Borch, Elna, dansk Billedhuggerinde, f. i
Roskilde 6. Decbr 1869. Efter at have lært at
tegne af sin Onkel, Maleren og Arkæologen
Jacob Kornerup, modellerede hun under August
Saabye; 1891 blev hun Elev af Akademiet og
fik Afgangsbevis 1894. Hun udstillede først nogle
Buster, 1903 »En sørgende Dreng«, der
indbragte hende den Neuhaussen’ske Præmie og
solgtes til Opstilling i Bronze i Rygaards Park.
1905 fik hun, efter at have modtaget fl.
Stipendier, det Bielke’ske Legat. 1904 og 1905 samt
fl. Gange senere studerede hun i Paris, og 1905
var hun i Carrara, hvor hun uddannede sig
til en dygtig Marmorhugger og bl. a. udførte
den ejendommelige og kraftige Gruppe »Døden
og den unge Kvinde«, som erhvervedes til
Glyptoteket. Til den aandfulde Kunstnerindes
mærkeligste Værker hører desuden det smukt
komponerede og gennemførte Mindesmærke paa
Ingeniør Breinholt’s Grav, Vestre Kirkegaard,
fl. Bronzestatuetter som »Mikadoen«, et
dekorativt Dragepar og forsk. karakterfulde
Portrætbuster som Jacob Kornerup (til Opstilling
i Roskilde) og »Olaf Poulsen som Oldfux« (det
kgl. Teater); Busten »En leende Satyr«
udmærker sig ved straalende Liv, nogle Relieffer
ved god Stil paa Grundlag af Antikken.
S. M.
Borch, Martin, dansk Arkitekt, f. i Jylland
1. Marts 1852; efter at have lært
Tømrerprofessionen, gennemgik han Kunstakademiet, hvis
lille Guldmedaille han vandt 1878; senere har
han vundet Præmier i Konkurrencer til
Kunstmuseet og Christiansborg Slots Genopførelse. B.
er en af de danske Arkitekter, der har været med
til at bryde ny Baner i den moderne danske
Arkitektur. Som Eksempel paa nogle af hans
mest fremragende Arbejder kan nævnes:
Andreas-Kirken i Farimagsgade, Buegangen ved
Regensen og
Postgods-Toldforvaltningsbygningen i Amaliegade, Kbhvn. Af B.’s øvrige
Arbejder kan nævnes: Provinsarkivet i Odense,
Livsforsikringsselskabet Danmarks Ejendom og
Bygningen for Statsanstalten for Livsforsikring
samt Tilbygninger til Universitetsbiblioteket og
Rigsdagsbygningen; uden for Hovedstaden bl. a.
Skovkirken i Draaby Sogn, Ridehus og
Porttaarn paa Gisselfeldt og Svaneapoteket i
Roskilde samt foretaget Restaurering af Kjøge
Kirke og Ombygningen af Herregaardene
Erholm, Espe og Brattingsborg, endvidere
Restaurering af Smørum Kirke og det
Danneskjold-Samsø’ske Palæ i Kbhvn. B. har desuden
opført Rigshospitalet i Kbhvn og paabegyndt en
Til- og Ombygning af Nationalbanken. 1903 blev
B. udnævnt til kgl. Bygningsinspektør, 1904 til
Medlem af det særlige Syn for Landets
Hovedkirker, 1908 til Medlem af Akademiraadet og
Arkitekt for Børsen, og desuden har han
beklædt fl. Tillidshverv. B. har foretaget
Studierejser bl. a. til Italien og Grækenland.
C. B-r.
Borch, Oluf (Ole), dansk Lærd, f. 7. Apr.
1626 i Nørre Bork, Ribe Stift, d. 1690 i Kbhvn.
Faderen var Præst, men mistede senere sit
Embede og levede i smaa Kaar. Sønnen blev
Student fra Ribe Skole 1644 og studerede
dernæst Medicin ved Kbhvn’s Univ. under Datidens
berømte Lærere (Oluf Worm, Paulli, Th.
Bartholin), men dyrkede samtidig saavel
Naturvidenskaberne (Kemi og Botanik) som den
klassiske Filologi. 1650 ansattes han som Hører ved
Vor Frue Skole, 1655—60 var han Huslærer for
Rigshovmesteren Joach. Gersdorff’s Sønner;
1659 udnævntes han til Prof. ved Univ. i
Filologi, Botanik og Kemi, men tiltraadte allerede
1660 en længere Udenlandsrejse. Han besøgte
Holland, England, Frankrig og Italien og
omgikkes de mest ansete Videnskabsmænd, i Leyden
særlig sin Landsmand Niels Steensen (Steno).
1666 kom han hjem og udnævntes Aaret efter
til medicus regius. 1681 blev han
Universitetsbibliotekar, 1686 Højesteretsassessor. B. var
ugift og tjente sig en Formue som
praktiserende Læge; denne anvendte han til Dels til at
oprette den Stiftelse, der efter ham kaldtes
B.’s Kollegium (egl. Collegium Mediceum).
med Fribolig for 16 Studerende; ved sin Død
efterlod han Kollegiet sit Bibliotek, sine
Samlinger og en Kapital paa 24000 Rdl. Biblioteket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
