- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
681

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bordone (Bordon), Paris Paschatinus, ital. Maler, (1500-1571) - Bordone, Phillip Toussaint Joseph, fr. General af ital. Herkomst, (1821-1892) - Bordoni, se Hasse. - Bordpenge, se Taffelpenge. - Bordtelefonapparat, se Telefon. - Bordun (fr. Bourdon, ital. Bordone), Benævnelsen paa en 5 m's dækket Orgelstemme (Gedackt) - Bordø (Borðoy), den største af de 6 Norderøer (Norderø Syssel) bl. Færøerne - Boreader (gr.) *c: Sønner af Boreas, to græske Vindguder, Zetes og Kaiais - boreal (lat., afledet af Boreas), nordlig, nordisk. - Boreas, det græske Navn for Nordenvinden og Nordenvindens Gud - Borebille (Anobildæ, Anobiuni), Slægt af Ptinidernes Fam.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at denne »ikke var meget tilbøjelig til at give
sine Elever Undervisning«, forlod han ham, og
uddannede sig ved Studiet af Giorgione’s og
Palma’s Værker. Tizian synes at have forfulgt
B. med sit Had og har i hvert Fald bevirket,
at B. en Tid lang blev udelukket fra de store
Bestillinger og Opgaver i Venedig, saaledes, at
han derfra søgte ud til Vicenza, Crema, Milano
o. a. St. 1538 kaldte Frans I af Frankrig ham
til sit Hof, endvidere har han virket i
Augsburg, bl. a. for Familien Fugger. — Bl. alle de
store venetianske Malere fra denne Tid er B.
maaske den, der i sine lykkeligste Værker naar
den største Ynde, en rentud fortryllende
Finhed og Sarthed i malerisk Henseende. Men
denne Forfinelse er drevet saa vidt, at hans Kunst,
særlig fra hans senere Aar, kommer til at virke
flov og karakterløs. Synderlig aandeligt Indhold
rummer hans Kunst ikke, han er først og
fremmest en malerisk Virtuos, der formaar at
stemme, det nøgne, Draperier og Landskab i sine
Billeder sammen til en fuldendt koloristisk
Symfoni. Af Hovedværker skal nævnes:
»Fiskeren, der overrækker Dogen den hellige
Markus’ Ring« (Akad. i Venedig), »Madonna med
Hellige« (Gal. Giovanelli), »S. S. Andreas,
Antonius og Nikolaus« (S. Giobbe, smst.),
»Hyrdernes Tilbedelse« (Domkirken i Treviso), en
Række Billeder i Brera, Milano. — Særlig
fortræffelige er hans Portrætter: Mandsportrætter (i
Uffizierne, Firenze, og i Pal. Rosso, Genua) og
»Huset Medici’s Amme« (Pal. Pitti, Firenze).
Uden for Italien er B. repræsenteret i
Samlingerne bl. a. i Berlin, Köln (»Batseba«), London,
Petrograd og Wien. (Litt.: Bailo e
Biscaro
, Della vite e delle opere di P. B.
[Treviso 1900]).
A. R.

Bordone [fr. bår↱dån], Phillip Toussaint
Joseph
, fr. General af ital. Herkomst, f. 1821,
d. 1892, studerede først Medicin, gjorde
Tjeneste som Læge i den fr. Marine og deltog 1860
i Garibaldi’s Ekspeditioner til Sicilien og
Neapel. Han er navnlig kendt fra sin Stilling som
Generalstabschef ved den af Garibaldi 1870 i
Autun og Chalons sur Saône dannede
Vogeserhær, i hvilken Stilling han deltog i Kampene
om Dijon. Efter Krigen angrebes han stærkt af
Franskmændene og skrev i den Anledning til
sit Forsvar en stærkt polemiserende Bog
Garibaldi et l’armée de Vosges. Récit officiel de la
campagne
(1874).
B. P. B.

Bordoni, se Hasse.

Bordpenge, se Taffelpenge.

Bordtelefonapparat, se Telefon.

Bordun (fr. Bourdon, ital. Bordone),
Benævnelsen paa en 5 m’s dækket
Orgelstemme (Gedackt) af fyldig, blid Karakter. Ordets
Afstamning er meget tvivlsom; det fr. bourdon
bet. en Humlebi; i 13. Aarh. forekommer Ordet
bordunus som Benævnelsen paa de ved Siden af
Gribebrættet paa et Strygeinstrument liggende
Basstrenge og er formodentlig derfra gaaet over
som Navn paa Sækkepibens Baskvint.
S. L.

Bordø (Borðoy), den største af de 6
Norderøer (Norderø Syssel) bl. Færøerne, mod Ø. skilt
fra Svinø og Viderø ved Viderøsund og
Kvannesund, mod V. skilt fra Kunø og Kalsø ved
Haraldsund og Kalsø Fjord. Øen, der er 94,9
km2, er langagtig, idet den fra N. til S. er c.
22 km, medens Bredden er c. 9 km. Den har
en meget uregelmæssig Form; mod N. ender
den i Mulen, indtil 537 m, mod S. forgrener
den sig i 3 Halvøer, som skilles ved Bordø Vig
og Arnefjord, og som fra Havet ser ud som tre
selvstændige Øer. Fra Bordø Vig gaar mod
NV. en smal Dalsænkning ud til Bugten
Vaagen, hvor Bygden Klaksvig ligger. Øen har
næsten overalt bratte Fjeldkyster; dens højeste
Punkt, Lokken, 755 m, ligger omtr. midt paa
Øen. Denne udgør et Kirkesogn, Klaksvig
(indtil 1911 kaldet Vaag), der 1. Febr 1911
havde 135 Gaarde og Huse og 778 Indb. (1801:
158, 1901: 647). Paa Øen ligger bl. a. Bygderne
Vaag med Kirken og Skolen og den med
Vaag sammenbyggede Klaksvig med
Sysselmandens Bolig og Sygehuset.
H. W.

Boreader (gr.) ɔ: Sønner af Boreas, to græske
Vindguder, Zetes og Kalais, der ligesom deres
Fader havde Vinger og fløj med Stormens Hast.
Sagnet lod dem være med paa Argos’ Tog. I
Thrakien befriede de den blinde Kong Fineus for
hans Plageaander, Harpyierne (s. d.), der
røvede ell. fordærvede al hans Mad. B. forfulgte
med dragne Sværd disse flyvende
Kvindeskikkelser lige til Strofaderne, to Øer i det ioniske
Hav, hvor de paa Gudernes Bud vendte om.
C. B.

boreal (lat., afledet af Boreas), nordlig,
nordisk.

Boreas [gr. -↱re-], det græske Navn for
Nordenvinden og Nordenvindens Gud, Astraios’ og Eos’
Søn, hvis Hjem henlagdes til forsk. nordlige
Lande, hyppigst Thrakien, hvorfra Vinden
blæser ud over det ægæiske Hav. Her var B.
Konge ell. havde, efter en anden Forestilling, den
Klippehule, hvortil han trak sig tilbage, naar
det blev Vindstille. B. afbildedes som en kraftig
Gudeskikkelse, skægget, med langt, stundom
strittende Haar og med store Vinger. Den
voldsomme Karakter, der tillagdes B., ytrede sig
ogsaa i Sagnet om, at han røvede den attiske
Konge Erechtheus’ Datter Oreithyia, da hun
legede med sine Jævnaldrende ved Ilissos’
Bredder, og førte hende bort til Thrakien, hvor
hun fødte ham Sønnerne Zetes og Kalais (se
Boreader) o. a. Børn. Athenerne tilskrev
B. Ødelæggelsen af en Del af Persernes Flaade
ved Kysten af Pelion 480 f. Kr. og oprettede
til Tak en Helligdom for Guden ved Ilissos.
C. B.

Borebille (Anobiidæ, Anobium), Slægt af
Ptinidernes Fam., omfatter smaa, i Alm. brune ell.
sorte Biller med valseformet Legeme, korte
Følehorn og 5-leddede Fødder; Hovedet er lille,
vertikalt stillet og indsænket i det korte,
ejendommelig formede Forbryst (se farvetrykt Tavle
»Biller«, Fig. 47). Billerne selv, saavel som de
smaa, hvide, seksbenede Larver lever i gl.
udgaaende og udgaaede Træer og anretter dels
her, men ganske særlig inde i Husene en ikke
ubetydelig Skade ved at angribe dels Tømmer,
dels Møbler, Træskærerarbejde og Herbarier o.
s. v. Disse viser sig da udvendig gennemborede
af en Masse smaa, cirkelrunde Huller, ud af
hvilke det gule, velbekendte Boremel drysser.
Hullerne skyldes det fuldt udviklede Dyr, naar
det for Parringens Skyld forlader Træet og
søger hen paa lyse, solvarme Steder (f. Eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free