- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
689

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgaard, Albert, dansk Generalløjtnant i eng. Tjeneste, (1659-1751) - Borgaard, Carl Peter, dansk Litterat, (1801-1868) - Borgarfjørður, en 25 km lang og 4-7 km bred Fjord i det vestlige Island - Borgarsyssel (Borg ell. Sarpsborg) indbefattede i Norges Middelalder det nuværende Smaalenenes Amt - Borgarting hed Lagtinget for Norges Kystlandskaber fra Götaelven til Forbjerget Rygjarbit - Borgartingslov var Indbegrebet af de i Borgartings Lagdømme gældende Retsnormer - Borgbjerg, Frederik Hedegaard Jeppesen, dansk Politiker, (1866- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Borgaard, Carl Peter, dansk Litterat, f.
1801 i Kbhvn, d. 1868 smst. B. var bestemt til
Handelen og var først i Lære hos en
Lærredshandler, der imidlertid støttede den opvakte
unge Mand, saa at han 1826 kunde tage
Studentereksamen. Et egl. videnskabeligt Studium
laa dog ikke for B.’s Natur; langt mere følte
han sig tiltrukket af det æstetiske Fribytterliv,
som var saa stærkt paa Mode mellem hans
Samtidige. Om noget litterært Hovedarbejde
kunde han ikke samle sig; men han førte en
livlig og letflydende Pen, der var ham til Gavn
i hans Virksomhed som Oversætter og
Journalist. 1838 fik han et En-Akts Lystspil,
»Formiddagen efter Ballet«, frem paa det kgl.
Teater; det blev pebet ud p. Gr. a. dets Overgreb
mod Privatlivets Fred. 1841 opførtes
Eventyrkomedien »Hulen i Kullafjeld«, hvortil den unge
Herman Løvenskjold, hvis Hovmester B. havde
været paa en Rejse, havde skrevet Musikken.
En kort Tid redigerede han det af G. Carstensen
udgivne Ugeblad »Portefeuillen«; heri findes
under Pseudonymet Balthasar Puck
Feuilletonen »En Mackintosch’s Memoirer«, hvor B.
giver interessante Bidrag til en Skildring af
det kjøbenhavnske Bourgeoisie’s sociale Liv i
1840’erne; 1851 blev han ansat som artistisk
Direktør ved Kria’s (dengang endnu væsentlig
danske) Teater, for hvilket han oversatte mere
end 50 dram. Arbejder, og som han ledede til
Udgangen af 1862, da han fik en Pension af
Teatret. (Litt.: »Udvalgte Feuilletoner« af
Cabiro [Kbhvn 1870]).
J. Cl.

Borgarfjørður [↱bårgarfjörðør], en 25 km
lang og 4—7 km bred Fjord i det vestlige
Island, der skærer sig ind fra Faxebugten. I
Fjorden udmunder den store Elv Hvítá, som
ved de Grus- og Lermasser, den fører, stadig
mere og mere udfylder det inderste af Fjorden.
I Oldtiden var der paa Hvítárvellir ved Hvítá
omtr. 4 km fra Elvmundingen en meget besøgt
Handelsplads, men nu er Fjorden saa tilsandet,
at det er umuligt at sejle op i Elven med
større Skibe, de inderste Dele af Fjorden kan
kun passeres af Baade ved Flodtiden; dog er
Elven ved Hvítárvellir endnu saa dyb, at store
Skibe let kunde flyde, hvis de kunde komme
derop. Ved B.’s nordlige Side er der nu
opstaaet en Handelsplads »Brákarpollur«, der ofte
om Sommeren anløbes af Dampbaade fra
Reykjavik. Oplandet er temmelig frugtbart og
tæt befolket, og Egnene S. f. Hvítá har efter
B. faaet Navnet Borgarfjarðar-sýsla.
Dette Distrikt, der har et Areal af c. 1700 km
og (1910) 2539 Indb., ligger mellem Hvítá og
Hvalfjorden og har før haft en særskilt
Sysselmand, men har siden 1869 været forenet med
Mýra-sýsla. Her findes kun en Handelsplads
Akranes; af mere bekendte Gaarde kan
fremhæves Leirá og Reykholt, hvor Historikeren,
Snorre Sturleson, boede.
Th. Th.

Borgarsyssel (Borg ell. Sarpsborg)
indbefattede i Norges Middelalder det
nuværende Smaalenenes Amt med Undtagelse
af Enningdalen, der hørte til
Ranrikisyssel, og Morsudal, der hørte til Oslosyssel.
Syslerne ell. kongelige Bestyrelses- og
Skattedistrikter havde afløst de ældgamle Fylker. B.
inddeltes i en Mængde særskilt benævnte
Smaadistrikter, omtr. svarende til de nuv. Herreder,
dog med til Dels betydelige Afvigelser i
Navnene. Paa Borg og paa den lille
Valdinsholm i Glommen var der Befæstninger; af
Skibsreder indbefattede B. 16. I jur. Henseende
hørte B. under Borgarting og i gejstlig
til Oslo Bispedømme; i den senere
Middelalder var der her to Provstier,
Sarpsborg Provsti og Eidsberg Provsti med
tilsammen 44 Kirker.
(J. F. W. H.). M. H.

Borgarting hed Lagtinget for Norges
Kystlandskaber fra Götaelven til Forbjerget
Rygjarbit (nu Gjernæspynten nær ved Grænsen
mellem Bratsberg og Nedenæs Amter),
omfatende Fylkerne Ranrike, Vingulmark, Vestfold
og Grönafylke. Det havde sit Navn efter
Købstaden Borg (d. e. Sarpsborg), hvor dets
Tingsted var, og oprettedes sandsynligvis af Kong
Olaf den Hellige i den nærmeste Tid efter
Anlægget af denne By (1016). I ethvert Fald var
B. det yngste af Landets 4 store Lagting og
ses derfor til Dels at være blevet betragtet som
ikke fuldt saa anseligt og kompetent som de
3 ældre. Ligesom disse tabte det efterhaanden
ved Lagmandsembedernes Forøgelse og fastere
Ordning (fra Slutn. af 13. Aarh.) største Delen
af sit underliggende Distrikt, men vedblev som
Lagting for Borgarsyssel (omtr. det nuv.
Smaalenenes Amt), i hvilken Egenskab det endnu
opføres under sit gl. Navn i Christian IV’s
norske Lovbog af 1604.
(E. H.). Abs. T.

Borgartingslov var Indbegrebet af de i
Borgartings Lagdømme gældende Retsnormer. Det
synes at være den ældre Eidsivatingslov, som
er blevet tillæmpet for Borgartingslagen,
saaledes at disse to Lagdømmer har haft en
fælles Lovbog. Af dennes verdslige Del er kun et
lidet Brudstykke bevaret, medens
Kristenretterne er os overleverede i deres Helhed.
Borgartings Kristenret foreligger i tre Redaktioner,
hvoraf den ældste er fuldstændig bevaret,
medens de to andre, som er lidt yngre og fra
den verdslige Lov har optaget visse
Bestemmelser af Ægteskabsretten, er defekte.
Udarbejdelsen af alle tre henføres af K. Maurer (Artiklen
»Gulaþingsløg« i »Ersch u. Gruber’s
Encyclopädie«) til Aarene 1140—52. Haandskrifterne,
hvoraf eet findes i Sthlm, de tre øvrige i Kbhvn,
tilhører 1. Fjerdedel af 14. Aarh. og er
beskrevne i »Norges gamle Love« IV. En
fotolitografisk Udgave af »Borgartings ældre
Kristenret« efter Haandskriftet Codex
Tunsbergensis
i det kgl. Bibliotek i Kbhvn er besørget
af den norske historiske Kildeskriftkommission
(Kria 1886).
Abs. T.

Borgbjerg, Frederik Hedegaard
Jeppesen
, dansk Politiker, f. 10. Apr. 1866
i Boeslunde ved Skjelskør, hvor hans Fader
var Dyrlæge (senere Forstander for en
Landbrugsskole, til sidst Bogholder ved den danske
Smøreksport-Forretning). Navnet B. er laant
fra en Banke nær ved Boeslunde Kirke, hvor
hans Bedsteforældre 1842 ved Pløjning fandt to
store Guldskaale og derved fik Midler til at
købe deres Fæstebolssted til Selveje. Han
voksede op hos en velhavende Slægtning i Kbhvn
og blev Student 1884; studerede Teologi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free