- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
704

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgia (sp. Borja), sp. Adelsslægt fra Jattiva ved Valencia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

secularisere Kirkestaten og under Borgia’erne
skabe et Rige i Forbindelse med Toscana, hvis
Erobring Cesare var i Færd med ved Faderens
Død. Men Cesare’s Planer gik uden Tvivl endnu
videre: et samlet Kongerige Italien, under ham
selv som Konge, stod for ham som det endelige
Maal. I de flg. Aar belejrede og erobrede
Cesare nu Romagnaens Fæstninger (Imola, Decbr
1499; Forli, Jan. 1500, som forsvaredes af
Catarina Sforza; Pezaro, Oktbr 1500 m. m.),
hvorefter Paven udnævnte ham til Hertug af
Romagna. Talrige samtidige Vidnesbyrd
bekræfter, at Cesare overalt i de erobrede Lande
straks indførte lovlige og retfærdige Tilstande
og optraadte som en yderst streng, men
velgørende Administrator; fl. af Romagnaens Byer
holdt da ogsaa fast ved Cesare, efter at han
var faldet i Ulykke. Over for mange af de
overvundne Fyrster ell. Folk, der stod ham i
Vejen, optraadte han derimod med den
største Grusomhed. Berømt er den Maade, hvorpaa
han. Decbr 1502, vilde umuliggøre et fornyet
Oprør af sine Condottièrer, der var faldne fra
ham og havde belejret ham selv. Efter at de
var faldne til Føje, indbød han dem
forsonende til sig i Sinigaglia; ved deres Ankomst lod
han dem fængsle, og s. D. dræbtes de fleste.
Paa samme Maade for han frem mod dem, hvis
Død kunde gavne hans Planer; selv hans
nærmeste gik ikke fri. Saaledes lod han (Juli 1500)
sin Søster Lucrezia’s Mand, Hertugen af
Bisceglie, myrde; andre skaffede han af Vejen ved
Gift. — Faderens Død (18. Aug. 1503) blev
skæbnesvanger for Cesare’s Planer, idet han
selv samtidig med Faderen blev angrebet af
Feber. Alle Muligheder havde han beregnet,
udtalte han senere over for Machiavelli, kun
ikke den, at han selv ved dette Dødsfald skulde
være dødssyg. Ude af Stand til at øve
Indflydelse paa Valget af den ny Pave, maatte han
se Pius III blive valgt og ved dennes Død (18.
Oktbr) Borgiaernes Fjende Giulio della Rovere
(Julius II). Denne erklærede, at Cesare’s
Erobringer skulde gives tilbage til Kirken, og han
lod Cesare arrestere. Fl. Fæstninger i
Romagnaen nægtede at overgive sig, saa længe
Cesare holdtes fængslet; han frigaves da og søgte
sin Tilflugt i Neapel. Her lagde han alt ny
Planer, da Ferdinand den Katolske lod ham
fængsle som Forstyrrer af Italiens Frihed (Maj
1504). I Spanien sad Cesare fængslet nogle
Aar; Novbr 1506 lykkedes det ham at flygte til
sin Svoger, nu Konge af Navarra, i hvis
Tjeneste han faldt (12. Marts 1507). — Cesare
beskrives af samtidige Historikere, Digtere og
Gesandter som sin Tids smukkeste Mand,
munter og indtagende af Væsen, elegant i sine
Dragter, omgivet af Luksus, uimodstaaelig over
for Kvinder; desuden af atletiske Kræfter, som
han bl. a. lægger for Dagen ved at optræde som
Tyrefægter (ved en enkelt Lejlighed nedlægger
han 6 vilde Tyre). 25 Aar gl vansiredes hans
Ansigt af en Kønssygdom, og en brutal Kur,
som frelste hans Liv, da han laa syg samtidig
med Faderen 1503, gjorde hans Krop afpillet og
Ansigtet endnu mere frastødende. Absolut
autentiske Billeder af ham eksisterer ikke. Hans
private Liv er vel opfyldt af Udsvævelser og
Forbrydelser, men i øvrigt som Helhed
omspundet af Legender. Ved sin hensynsløse og
brutale Individualisme er Cesare i meget en
typisk Repræsentant for Renaissancens
Mennesker, der med Egenskaber som hans meget vel
kan forene høj Kultur, Sans for Litt. og Kunst.
Saaledes beskytter Cesare ogsaa Digtere og
Kunstnere som Pinturicchio og Leonardo da
Vinci, der stod i hans Tjeneste som Ingeniør og
Arkitekt. — Machiavelli, der 1502 af sin
Regering i Firenze var udsendt for at forhandle
med Cesare, tegner i sine Depecher et skarpt
Billede af ham; han kalder ham ganske vist »en
Mand uden Medlidenhed, oprørsk mod Kristus,
en Hydra, Basilisk, fortjenende det elendigste
Endeligt«, men han ser dog i ham den
lykkelige og overlegne Organisator, Administrator,
Fører og Strateg, der tillige har Evne til at
knytte Italiens bedste Mænd til sig. I en Tid,
hvor Italien var splittet og stadig Genstand for
fremmed Indblanding, er det forstaaeligt, at
Cesare kunde komme til at staa som den Mand,
der, udrustet med store Førerevner, i suveræn
Foragt for Midlerne, var i Stand til at udrydde
indre Splid og udjage »Barbarerne« af Italien.
Saaledes opstod da Idealbilledet af Cesare som
Italiens Messias i Machiavelli’s »Fyrsten«,
skrevet 1513 og dediceret til et Medlem af Familien
Medici, der paa dette Tidspunkt havde de
største Udsigter til at kunne realisere Machiavelli’s
Drøm om Italiens Samling. (Litt.: Alvisi,
C. B. Notizie e Documenti [Imola 1878];
Yriarte, César B. 1—2 [Paris 1889]; Samme,
Autour des Borgia. Les monuments Les
Portraits
[Paris 1891]; Schubert-Soldern,
»Die B. und ihre Zeit« [Dresden 1902];
Pastor, »Gesch. d. Päpste« III [1899]; Villari,
Machiavelli e i suoi tempore, 2. Udg. 1895—97
[ogsaa paa Engelsk og Tysk]).

Lucrezia B. blev i sin første Barndom
opdraget hos Moderen, senere hos Adriana
Mila. Hun fik den Opdragelse, som i Alm. blev
Renaissancens Kvinder til Del: i Sprog, Musik,
Poesi, Maling o. s. v. Da
Faderen (1492) blev Pave,
søgte han et indflydelsesrigt
Parti for hende; den
tidligere Forlovelse
med en spansk Adelsmand
hævedes, og hun ægtede
(Febr 1493) Giovanni
Sforza, Herre til Pesaro. Da
imidlertid i den følgende Tid
Paven nærmede sig Neapel,
Sforzaernes Fjende, lod han Ægteskabet
opløse (1497), for at lade Lucrezia ægte Alfons af
Bisceglie, Alfons II af Neapels Søn. Atter
skiftede Pavens Politik, og Broderen Cesare lod

illustration placeholder
L. Borgia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free