- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
740

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosse, Robert, preussisk Minister (1832-1901) - bossere, at forme et ell. andet blødt Stof ved Hjælp af simple Redskaber - Bosserne, Kattegat, 2 smaa Holme paa en Flak, 1/2 Sm. SØ. f. Vejrø - Bosseronne (Søv.), en for Mandskabet til Orlogs reglementeret Ravndugs Bluse - Bosservoks, se bossere. - Bossi, Enrico, ital. Komponist, (1861- ) - Bossi, Giuseppe, ital. Lærd og Maler (1777-1815) - Bossi, Giuseppe Carlo Antonio, ital. Digter, (1758-1823) - Bossi, Luigi, ital. Arkæolog, Historiker og Digter (1758-1835) - Bossu, le, se Adam de la Halle. - Bossuet, Jacques Benigne, fr. Teolog, (1627-1704)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Lovudkastene om Arbejderforsikring. 1890
blev han Statssekretær i det preussiske
Statsraad og 1891 i det tyske Justitsministerium,
samt Formand for Kommissionen om den ny
fælles-tyske Civillovbog. Endelig var han Marts
1892—Septbr 1899 preussisk Kultusminister.
E. E.

bossere (af fr. bosse, »Bule«, gammeltysk:
pôzan, slaa), at forme et ell. andet blødt Stof
ved Hjælp af simple Redskaber enten som
Model for Billedhuggerkunst, Keramik og
Metalstøbning ell. ogsaa direkte som dekorativt Led.
Til Bossering betjener man sig af Bosservoks
ell. Ler med en Tilsætning af Glycerin.
Bosservokset er en Blanding af Voks med
Terpentin, Talg, Bomolie etc.; til grovere
Arbejde er Blandingen gerne 3 Dele Terpentin,
5 Dele Voks samt noget Bomolie og Svinefedt;
til finere: 1000 gr rent hvidt Voks, 132 gr rent
Svinefedt, 132 gr sort Beg og 66 gr Cinnober.
Fritstaaende Genstande (Rondebosse) udføres
enten ganske af Bosservoks ell. over en Kerne
af Træ; skal Arbejdet kun være halvt ophøjet,
anbringes Vokset paa et fladt Bræt e. l. og
bearbejdes med Bossergrifler ɔ: Smaastave
af Træ, Jern ell. Ben, for Enden spidse, runde
etc., alt efter Øjemedet. De Genstande, der
bosseres, opstilles under Arbejdet paa
Bosserstolen, der kan drejes rundt.
F. W.

Bosserne, Kattegat, 2 smaa Holme paa en
Flak, 1/2 Sm. SØ. f. Vejrø. Paa den vestlige
Holm staar et 6 m højt Sømærke med Ballon
paa Toppen. Flakket falder stejlt af til det
20—32 m dybe Vejrø Sund mellem B. og Vejrø.
G. F. H.

Bosseronne (Søv.), en for Mandskabet til
Orlogs reglementeret Ravndugs Bluse, der
enten anvendes som Arbejdstøj til at trække over
den blaa Bluse ell. til Sommerpaaklædning.
H. E.

Bosservoks, se bossere.

Bossi [↱bås.i], Enrico, ital. Komponist, f.
25. Apr. 1861 i Salo (ved Garda-Sø), studerede
i Milano, debuterede (1881) med en
Enakts-Opera, blev ansat ved Konservatorierne i Neapel
og Venedig og blev derefter Direktør for Liceo
musicale
i Bologna. B., der er en udmærket
Orgelspiller, har ved Overgangen til det ny
Aarh. gjort sig kendt og anset ikke blot i sit
Hjemland ved en Række stort anlagte Værker
særlig for Soli, Kor og Orkester (Canticum
canticorum
, »Det tabte Paradis«), ell. af
symfonisk Karakter (Symfonisk Koncert for Orgel
og Orkester m. m.). B.’s Søn Renzo, f. 9. Apr.
1883 i Como, uddannet i Tyskland, har gjort
sig bekendt som Orgelspiller og Komponist.
W. B.

Bossi [↱bås.i], Giuseppe, ital. Lærd og
Maler (1777—1815), en Tid Sekretær ved
Milanos Kunstakademi, ivrig Dante- og
Lionardo-Forsker, Grundlægger af Brera-Galeriet i
Milano og fremragende Kender af gl. Mestres
Haandtegninger (Opdager af den berømte
»Venetianske Skizzebog«). Han har forfattet
Pragtværket Del cenacolo di Lionardo da Vinci
(Milano 1810, med Kobbere) og har paa Vicekonge
Eugen’s Bestilling kopieret Leonardo’s
Nadverbillede i en fortræffelig Tegning, af samme
Størrelse som Originalen, og i et i koloristisk
Henseende mindre heldigt Maleri til Brug for
Rafaelli’s store Mosaikbillede efter Nadveren (nu
i Wiens Minoritter-Kirke). Elev af Appiani
malede han bl. a. Portrætter (Selvportræt m. m. i
Brera).
A. Hk.

Bossi [↱bås.i], Giuseppe Carlo Antonio,
ital. Digter, f. 1758 i Turin, d. i Paris 1823. En
Ode, som han forfattede til Kejser Josef II’s
Pris, foranledigede hans Forvisning til Genua;
der fik han imidlertid Lejlighed til at gøre
Piemont Tjenester som Diplomat, hvilket havde
til Følge, at han tilbagekaldtes og fik et
Embede i Udenrigsministeriet. Fra 1792 betroedes
der ham forsk. Sendelser, og under de senere
urolige Tider benyttede den fr. Regering ham i
fl. Embeder, bl. a. som Præfekt over to
Departementer; han var en tro Tilhænger af
Napoleon. Hans Digte udkom i Paris 1799—1801
og i London 1816 (3 Bd); det er Heltedigte og
Oder i klassisk Stil (La Olanda pacificata [1788];
Oromasia [1812], om den fr. Revolution; Elliot,
La Monaca o. fl.) samt to Tragedier, digtede i
hans Ungdom.
(E. G.). E. M-r.

Bossi [↱bås.i], Luigi, ital. Arkæolog,
Historiker og Digter (1758—1835). Under de urolige
Tider i Slutn. af 18. Aarh. var han den fr.
Regerings Agent i Turin, senere Kongeriget
Italiens Rigsarkivar (under det fr. Herredømme).
Af hans litterære Frembringelser kan nævnes
Storia d’Italia (19 Bd, 1819—23), Vita di
Cristoforo Colombo
(1818), Storia della Spagna (8
Bd, 1821), Introduzione allo studio delle arti del
disegno
og en Bearbejdelse af Roscoe’s Leo X’s
Levned (12 Bd, 1816—17); fremdeles mange
andre arkæologiske og kunsthistoriske Bøger og
Afh. samt nogle dramatiske Arbejder.
(E. G.). E. M-r.

Bossu, le [lö-bå↱sy], se Adam de la Halle.

Bossuet [bå↱∫yæ], Jacques Bénigne,
fr. Teolog, f. i Dijon 27. Septbr 1627, d. i Paris
12. Apr. 1704, var Søn af en Advokat og gik i
Skole hos Jesuitterne. I Paris studerede han
Descartes og
Thomas fra Aquino, men
ogsaa Augustin paavirkede
ham stærkt. Han viste tidlig en
overlegen Begavelse, stor
Skarpsindighed og
glimrende retoriske Anlæg,
og hele sin Personlighed
stillede han til Tjeneste for
Tidens to store Autoriteter,
Kirken og Kongen. Han var
helt igennem Autoritetens Mand. 1652 blev han
Dr. theol., og kort efter fik han gejstlig
Virksomhed i Metz. Her begyndte han at optræde
mod Protestanterne, og hans Politik vakte
Opmærksomhed ved Hove. 1659 blev han
Arkidiakon i Paris og knyttedes nu nøje til Hoffet.
Ludvig XIV satte stor Pris paa ham. Hans

illustration placeholder
J. B. Bossuet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free