- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosquet, Pierre François Joseph, fr. Marskal, (1810-1861) - Bosra, semitisk Stednavn, »Fæstning« - Boss, Lewis, amer. Astronom, (1846-1912) - Bossage, se Rustika. - Bosscha, Jan, holl. Statsmand og Historiker, (1797-1874) - Bosscha, Johannes, holl. Fysiker, (1831-1911) - bosse, se bossere. - Bosse, Abraham, fr. Kobberstikker, (1602-1676) - Bosse, Harriet Sofie, sv. Skuespillerinde, (1878- ) - Bosse, Robert, preussisk Minister (1832-1901)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bosquet [bå↱skæ], Pierre François
Joseph
, fr. Marskal, f. 8. Novbr 1810, d. 5.
Febr 1861. B. fik sin Uddannelse dels ved den
polytekniske Skole i Paris, dels paa
Artilleriskolen i Metz. 1833 udnævntes han til
Underløjtnant og tjente 1834—53 med megen
Udmærkelse i Afrika, hvorfra han vendte tilbage
som Divisionsgeneral. 1854 fik han
Kommandoen over 2. Infanteridivision og førte denne fra
Gallipoli til Varna og Shumla for at undersøge
den tyrk. Hærs Tilstand. Ved Alma afgjorde
hans Divisions Fremmarch i Russernes venstre
Flanke Slaget. Han fik nu Kommandoen over
saavel 1. som 2. Division, der i Forening skulde
dække Belejringen af Sevastopol. Han bidrog
væsentlig til Sejren ved Inkerman ved at bringe
de haardt trængte Englændere en rettidig Hjælp.
1855 blev han Kommandør for 2. Korps og
udmærkede sig under Belejringen af Sevastopol
særlig ved Angrebene paa Mamelon vert og
Malakoff. 8. Septbr saaredes han saa haardt af
en Granat, at han maatte vende tilbage til
Frankrig. 1856 blev han Senator og s. A.
Marskal. Han fik 1858 atter Kommando; men hans
Saar gjorde ham for svag til aktiv Optræden
og foraarsagede en langvarig Sygdom, for
hvilken han bukkede under.
B. P. B.

Bosra, semitisk Stednavn, »Fæstning«. I gl.
Test. omtales et B. som Hovedstad i Edom, et
andet (= Beser) i Moab. Mest kendt er B.
(Bostra) i Hauran, SØ. f. Dera’a (se Adraa).
Det nævnes første Gang i 1. Makkabæerbog; i
1. Aarh. e. Kr. var det en af
Nabatæerkongernes Fæstninger; 105 e. Kr. gjorde Romerne B.
til Eparchiet Arabiens Hovedstad, og i den flg.
Tid naaede den en høj Blomstring. Senere ofte
omtalt som Sædet for kristne Biskopper. De
mægtige Ruiner, c. 10 km i Omkreds, vidner
om dens fordums Pragt og Magt.
J. P.

Boss [bås], Lewis, amer. Astronom, f. 26.
Oktbr 1846 i Providence i Rhode Island, d. 5.
Oktbr 1912 i Albany, New York, var 1872—76
Astronom ved Northern Boundary Commission og
fra 1876 Direktør for Dudley Observatory i
Albany, New York, som han rekonstruerede 1893.
1883—1906 var B. tillige Superintendent for
Maal og Vægt i Staten New York. 1882 ledede
B. U. S. A.’s Venus-Ekspedition til Chile. B. har
saa godt som udelukkende arbejdet med
Stellarastronomien og leveret betydningsfulde Arbejder
paa dette Felt som Report on the declinations
of the stars
(1877), Catalogue of 8241 stars
(1890), A Catalogue of 1059 standard stars (1910),
Preliminary General Catalogue of 6188 stars
(1910), foruden en Række mindre Afh. i
Astronomical Journal, som han var Medredaktør af
siden Gould’s Død 1896, fra 1909 dets
Hovedredaktør. 1905 fik han Guldmedaillen fra Royal
Astronomical Society
i London og 1911
Lalandes Pris fra Videnskabsselskabet i Paris. 1906
blev B. Direktør for det af Carnegie Institution
oprettede Department of Meridian Astronomy,
hvis første Opgave var at bestemme Position og
Egenbevægelse af 20000 Stjerner, fordelte over
hele Himlen. Observationerne af den sydlige
Himmel blev udførte 1909—11 i San Luis,
Argentina, den nordlige Himmels Stjerner observeres
f. T. i Albany.
J. Fr. S.

Bossage [bå↱sa.з], se Rustika.

Bosscha [↱bås(к)a], Jan, holl. Statsmand og
Historiker, Søn af Filologen Herman B.
(1797—1874). Som hist. Forsker indtager han ikke
nogen høj Rang; men hans Fremstilling er
livlig og smagfuld. Hans Hovedværk er »Neerlands
heldendaaden te land« (3 Bd). Desuden har
han skrevet Vilhelm II’s Historie og udgivet
Rousseau’s utrykte Breve til Marc Michel Rey
(1858).
A. I.

Bosscha [↱bås(к)a], Johannes, holl. Fysiker,
f. 18. Novbr 1831 i Breda, d. 18. Apr. 1911.
1856 blev han Assistent ved Leyden-Univ.’s
fysikalske Kabinet, 1860 Lærer ved
Militærakademiet i Breda, 1872 Lærer ved den polytekniske
Skole i Delft og 1878 dens Direktør. I sine mange
fys. Arbejder har han bl. a. behandlet
Maaling af Lydens Hastighed i lukkede Rum,
Differentialgalvanometret, Elektrolysens mek. Teori,
samtidig Befordring af tre ell. fire Depecher
gennem een telegrafisk Ledningstraad, Maaling
af Telefonstrømmes Styrke. Han har tillige udg.
en holl. »Lærebog i Naturlæren og dens
vigtigste Anvendelser« (3 Bd, 1883—86).
K. S. K.

bosse [bås], se bossere.

Bosse [bås], Abraham, fr. Kobberstikker,
f. i Tours 1602, d. i Paris 1676, har udført c.
1500 Blade, der med Callot og Nederlænderne
som Forbilleder meget omhyggelig gengiver
Fester, Folkelivsscener og Kostumer, særlig de
højere Stænders fra Tiden c. 1630—45. 1648 blev
B. Prof. i Geometri og Perspektiv ved det da
nyoprettede Académie royale de peinture og
udgav en Række Arbejder over Geometri og
Perspektiv. Vigtigst er hans Traité des diverses
manières de graver en taille-douce
(1645, 8
Blade, 2. Udg. 1701, forøget Udg. 1758, v. Cochin
den Yngre). (Litt.: Duplessis, Catalogue
de l’œuvre de A. B.
[Paris 1859]; Valabrègue,
A. B. [Paris 1892]).
A. R.

Bosse [↱båsə], Harriet Sofie, sv.
Skuespillerinde, f. 19. Febr 1878 i Kria af norske
Forældre. Hun studerede først Musik 3 Aar ved
Musikkonservatoriet i Sthlm og tilegnede sig
her en ren sv. Udtale. Hun optraadte derpaa
1896—98 paa Centralteatret i Kria og
debuterede Aaret efter i Sthlm paa Dramatiska
Teatern som Loyse i »Gringoire«. Hun blev
ansat ved dette Teater og derpaa ved det 1908
indviede Kgl. dramatiska Teatern, til hvis
fremtrædende Kræfter hun senere har hørt. Fru B.
er en intelligent, smidig og temperamentsfuld
Skuespillerinde, bl. hvis betydeligste Roller maa
nævnes Puk og Julia hos Shakespeare, Hedvig
i »Vildanden«, Jolanthe i »Kong Renés Datter«,
Anna i »Første Violin«, Klärchen i »Egmont«
og Elisa i »Pygmalion«, i hvilken Rolle hun
Decbr 1914 optraadte som Gæst paa
Dagmarteatret i Kbhvn. Fru B. ægtede 1901 Digteren
August Strindberg, og efter dette Ægteskabs
Opløsning 1904 Skuespilleren Wingård, der døde
1913.
C. B-s.

Bosse [↱båsə], Robert, preussisk Minister
(1832—1901), blev 1868 Forvaltningsembedsmand
i Hannover og 1876 foredragende Raad i
Kultusministeriet; forflyttedes 1878 til Statsministeriet
og blev 1882 Direktør for Indenrigsministeriets
økonomiske Afdeling. Som saadan udarbejdede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free