- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bountyøerne, en 1788 af Bligh opdaget Øgruppe i det store Ocean - Bouquet, Dom Martin, fr. Historiegransker, (1685-1754) - Bouquet, Jean Claude, fr. Matematiker, (1819-1885) - bouquin (fr.), gl Buk - Bourbaki, Charles Denis Sauter, fransk General, (1816-1897) - Bourbon, Ø, se Reunion. - Bourbon, Palais, se Paris. - Bourbon, gl. fr. Adelsslægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bouquet [bu↱kæ], Dom Martin, fr.
Historiegransker, f. 6. Jan. 1685 i Amiens, d. 6.
Apr. 1754 i Paris, indtraadte i
Benediktinerordenen og blev Bibliotekar ved Abbediet i
St-Germain des Prés, en Post, som han dog
opgav for helt at hellige sig til sine Studier. B.’s
Hovedværk er en Samling af alle Kildeskrifter
til Frankrigs ældre Historie (Scriptores rerum
gallicarum et francicarum
); en saadan, der opr.
var planlagt af Colbert, blev først paabegyndt
af B., der fra 1738 udgav 8 Bd af denne
Kildesamling, indtil han afbrødes ved sin Død;
Værket er siden fortsat af andre.
Kr. E.

Bouquet [bu↱kæ], Jean Claude, fr.
Matematiker, f. 1819, d. i Paris 1885, Professor i
rationel Mekanik ved Sorbonne. Om hans
Forfattervirksomhed, se Briot.
Chr. C.

bouquin [bu↱kǣ] (fr.), gl Buk (benyttet som
Skældsord i Bet. af gl Vellystning); gl Bog;
bouquineur [buki↱nö.r], Bogorm, Samler af gl.
Bøger; bouquiniste [buki↱nist],
Antikvar-Boghandler.

Bourbaki [burba↱ki], Charles Denis
Sauter
, fransk General, f. 22. April 1816
i Pau, d. 22. September 1897 i Bayonne.
Efter at have gennemgaaet Skolen i St Cyr blev
han Underløjtnant 1836, forsattes 1838 til
Fremmedlegionen, var 1842 Kaptajn ved Zuaverne og
senere Ordonnansofficer hos Ludvig Filip, førte
1847 Kommandoen over en Bataillon Turkos,
udnævntes 1851 til Oberst og Chef for 1.
Zuavregiment og blev 1854 Brigadegeneral. I denne
Stilling udmærkede han sig i Krimkrigen ved
Alma og Inkerman og navnlig ved Stormen paa
Malakoff. Efter Krigen forsattes han til Algier,
blev 1857 Divisionsgeneral og førte sin Division
med Udmærkelse i Italien 1859, navnlig ved
Solferino. 1870 blev han Chef for Gardekorpset
og deltog med dette i Kampene omkr. Metz,
hvor han indesluttedes. I Beg. af Oktbr tillodes
det ham at forlade Fæstningen for at forhandle
med Kejserinde Eugénie; men da disse
Forhandlinger ikke førte til noget Resultat, stillede
han sig til Disposition for den fr. Regering, der
overdrog ham Kommandoen over den ved Lille
til Undsætning af Metz dannede Nordarmé.
Befolkningen demonstrerede imidlertid imod ham,
og da Organisationen ikke gik rask nok for
Haanden, maatte han nedlægge Kommandoen
og stilledes Decbr i Spidsen for Loirehærens
højre Fløj (18. og 20. Korps). Han traf disse
Tropper i en skæbnesvanger Situation efter
Kampen ved Orléans; modtog imidlertid
Befaling til atter at gaa offensivt frem og
forstærkedes med 15. Korps, men gik efter
Kampen ved Gevoy tilbage til Bourges. Senere
forsøgte han, forstærket med 24. Korps og
Divisionen Cremer, at undsætte Belfort, hvilket
Forsøg mislykkedes, og da Tilbagetoget
hindredes af den tydske Sydhær, saa han ingen
Redning for sine demoraliserede Tropper, og
da han tilmed frygtede Stridigheder med
Regeringen, søgte han i Fortvivlelse at berøve
sig Livet ved et Pistolskud. Medens Hæren af
General Clinchant førtes over paa schweizisk
Territorium, svævede B. i Livsfare p. Gr. a.
sit Saar. Efter et langt Sygeleje helbrededes
han dog, fik 1871 Kommandoen over 14.
Armékorps i Lyon, stilledes 1879 til Disposition og
afskedigedes 1881. (Litt.: D’Eichstahl, B.
[Paris 1885]; Grandin, Le général B.
[Paris 1897]).
B. P. B.

Bourbon [bur↱bǡ, da. -↱båŋ], Ø, se
Réunion.

Bourbon [bur↱bǡ, da. -↱båŋ], Palais, se
Paris.

Bourbon [bur↱bǡ, da. -↱båŋ], gl. fr.
Adelsslægt, stammer fra Borgen B. l’Archambault i
det gl. Landskab Bourbonnais, hvis Grænser
omtrent falder sammen med det nuv. Dept Allier.
Opr. kun Vasaller under Greverne af Bourges,
regnedes Slægten allerede fra 10. Aarh. blandt
Frankrigs fornemste Baroner. Det første
Medlem af Slægten, som kendes med Bestemthed,
er Aimar ell. Adhémar, som c. 920 grundlagde
Prioratet Souvigny. Hans Søn Aimon var den
første, der kaldte sig Herre (Sire) til B. Af
dennes Efterkommere efterlod Archambault V
1171 »Herskabet« B. til Mathilde, Datter af
hans faa Aar forinden afdøde Søn. Hun bragte
B. til Familien Dampierre ved sit
Ægteskab (1196) med Guy de Dampierre, Marskal af
Champagne (d. 1215). Deres Sønnesøn var
Archambault VII, der 1249 døde paa Ludvig
IX’s Korstog og efterlod sig to Døtre, der begge
blev Damer til B. Den yngste, Agnes af
Dampierre-B. var gift med Johan af Burgund, Ved
hendes Død (1288) arvede Datteren Béatrix,
gift (1276) med Robert af Clermont (d.
1317), Ludvig IX’s 6. Søn, B. Fra dem udgaar alle
Slægten B.’s Grene. Deres Søn Ludvig fik
1327 B. ophøjet til Hertugdømme, samtidig
med, at dets Grænser udvidedes. Ludvig, der tog
en betydelig Del i sin Tids Historie, efterlod
sig ved sin Død (1342) to Sønner: 1) Peter
(faldt ved Poitiers 1357) er Stifter af B.’s ældre
Linie, der uddøde 1503 med Peter II, der var
gift med Ludvig XI’s Datter Anna; han
efterlod sig Datteren Suzanne, der (1505) ægtede
Karl, Greve af Montpensier, den bekendte
Connétable af B., som døde 1527 uden
Efterkommere, hvorpaa hans Besiddelser blev
inddragne under Kronen. 2) Jacob, Greve de la
Marche, Connétable af Frankrig, faldt 1362.
Hans Søn Hans (d. 1393) knyttede ved sit
Ægteskab med Cathérine af Vendôme (1364)
dette Grevskab til B., og deres Søn Ludvig
blev Hoved for Huset B.-Vendôme, som atter
delte sig i fl. Linier: Den kgl. Linie, den
anden Linie Montpensier
(en
Søsterdatter af ovenfor nævnte Karl af
Montpensier-B. ægtede 1504 en Sønnesøn af Ludvig af
Vendôme), Linien Condé, fra hvilken igen
har udskilt sig Linien Conti m. fl. En Søn
af Ludvig’s Sønnesøn Karl af Vendôme (d.
1537) efterlod sig i sit Ægteskab med Françoise
d’Alençon talrige Børn, af hvilke Anton ved
sit Ægteskab (1547) med Jeanne d’Albret blev
Konge af Navarra, Karl Kardinal og
Ludvig Stamfader til Linien Condé. Af Anton’s
Børn besteg Henrik (IV) Frankrigs Trone
(1589—1610), og fulgtes af Sønnen Ludvig
XIII
(1610—43). Af dennes to Sønner blev
Ludvig XIV Konge (d. 1715), Filip
Hertug af Orléans, Stamfader til Linien Orléans
(s. d.). Ingen af Ludvig XIV’s ægte Børn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free