Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boyen, Leopold Hermann Ludvig von, preuss. General, (1771-1848) - Boyer, Alexis, Baron, fr. Kirurg (1757-1833) - Boyer, Jean Pierre, Præsident for Republikken Haiti 1818-43, (1770-1850) - Boyer, Louis, fr. Forf., (1810-1866) - Boyesen, Hjalmar Hjort, norskfødt amer. Forf., (1848-1895) - Boykotting - stammer fra Kaptajn Boykott, der for saa haardt frem, at der rejste sig en alm. Forbitrelse mod ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfremmedes til Oberst. Allerede 1813 vendte han dog
tilbage til den preuss. Tjeneste. I Kampene
1813—14 deltog han som Generalstabschef ved
3. Armékorps og forfremmedes til
Generalmajor. Efter den første Paris-Fred overtog han
Posten som Krigsminister og fuldendte den
paabegyndte Organisation af Landeværnet. P. Gr.
a. Meningsforskel mellem Kongen og ham tog
han sin Afsked 1819 og levede nu 21 Aar som
Privatmand, beskæftiget med hist. Studier og
Skribentvirksomhed. Marts 1841 stilledes han
igen i Spidsen for Krigsministeriet, fik
imidlertid ingen særlig Indflydelse paa de politiske
Forhold, men gjorde sig fortjent ved
Indførelsen af Tændnaalsgeværet. Han traadte tilbage
1847 og udnævntes til Feltmarskal. Af B.’s
skriftlige Arbejder maa særlig fremhæves »Beiträge
zur Kenntniss des Generals von Scharnhorst«
(1833), »Erinnerungen aus dem Leben des
Generallieutenants von Günther« (1838).
B. P. B.
Boyer [bwa↱je], Alexis, Baron, fr. Kirurg
(1757—1833), havde faaet en meget mangelfuld
Opdragelse, da hans Forældre var fattige; men
ved udholdende Flid blev han snart en kyndig
Kirurg, der hurtig gjorde sig bemærket. 1795
blev han Prof. i operativ Kirurgi ved den
nyoprettede École de santé, men ombyttede snart
denne Lærestol med Professoratet i klinisk
Kirurgi. 1804 blev han Napoleon’s første
Livkirurg. Nogle af hans Værker blev meget
bekendte, udkom i mange Udg. og oversattes paa
flere Sprog, saaledes hans Leçons sur les
maladies des os og især hans Traité des maladies
chirurgicales et des operations qui leur
conviennent (11 Bd, 1814—26). Som en mærkelig
Fejl hos ham fremhæves det, at han troede,
at Kirurgien paa hans Tid havde naaet sit
Højdepunkt.
G. N.
Boyer [bwa↱je], Jean Pierre, Præsident
for Republikken Haïti 1818—43, f. 28. Febr 1770,
d. 9. Juli 1850. B. var Mulat og kæmpede
allerede 1793 under den fr. General Beauvais imod
de eng. Tropper, som efter Opfordring af
Planterne gjorde Landgang paa Øen. Dengang de
rene Negre, under Toussaint l’Ouverture, 1799
brød med Mulatterne, kæmpede B. under
Rigaud imod dem, men maatte tillige med Pétion
flygte til Frankrig. Da General Leclerc 1802
sendtes til Haïti med en Hær, for at
genoprette det fr. Herredømme, fulgte B. med som
Kaptajn; men saa snart det viste sig, at den
fr. Regering vilde genoprette Slaveriet og paa
ny gøre den hvide Race til Herre over den
farvede, skilte han sig fra den. Dog vilde han ikke
understøtte Dessalines’ raa og grusomme
Styrelse, men hjalp Pétion med at grundlægge en
Mulatrepublik i Øens sydlige Del 1806 og senere
at værge den mod det Negerkejserdømme, som
Christoph styrede efter Dessalines’ Fald. Da
Pétion døde 1818, blev B. efter hans Raad valgt
til hans Efterfølger som Præsident, og det
lykkedes ham at tilknytte baade den anden fr.
Del efter Christoph’s Selvmord 1820 og den sp.
Del (San Domingo), som 1821 rev sig løs fra
Spanien. B. styrede med stor Dygtighed og
vedligeholdt Fred og Orden, men kunde ikke
hindre, at Negrene hengav sig til Ladhed, og
at Dyrkningen gik tilbage og dermed Øens
materielle Udvikling. 1825 opnaaede han endelig
Frankrigs Anerkendelse af Haïti’s
Uafhængighed, men maatte samtidig gaa ind paa dets
Krav om et Vederlag af 150 Mill. frc. Vel blev
Summen nedsat 1838; men denne store Gæld og
de derved nødvendigblevne Skatter øvede et
tungt Tryk paa Statens Pengevæsen. Dette
fremkaldte Misnøje med B., og 1843 fordrev en
Opstand ham til Jamaica, hvorefter Magten gik
over i Negrenes Hænder, til liden Baade for
Øens Udvikling, og den sp. Del udskilte sig igen.
1848 bosatte B. sig i Frankrig og levede her de
to sidste Aar af sit Liv.
E. E.
Boyer [bwa↱je], Louis, fr. Forf., f. i Paris
1810, d. smst. 15. Marts 1866. 1848 grundlagde
B. sammen med Villemessant og de
Montépin Dagbladet Le Lampion ou
Éclaireur politique. Som Teatercensor traadte han i
nær Forbindelse med Scenen; 1854—56
dirigerede han Vaudevilleteatret med stort Held.
Sammen med forsk. Medarbejdere skrev han en
Række Vaudeviller, der udkom under hans
Pseudonym, La Roque. — Hans Søn, Georges
B. (f. 1850), er ogsaa Forf.
S. Ms.
Boyesen, Hjalmar Hjort, norskfødt
amer. Forf., f. i Fredriksværn 23. Septbr 1848,
d. i New York 4. Oktbr 1895, blev Student 1867,
drog 1869 til Amerika, hvor han hurtig blev
Lærer og Litterat, ja hans lyriske Digte
skaffede ham endog Longfellow’s Venskab og
Støtte. Han var Prof. i tysk Sprog og Litt. 1874—80
ved Cornell-Univ., derefter Resten af sit Liv
ogsaa i skandinavisk Litt. ved Columbia college
i New York. B. skrev kun paa Eng., let, hurtig,
sikkert, ofte banalt. Han begyndte med en Del
sødladne Noveller (Gunnar, a Norse Romance,
1874; A Norseman’s Pilgrimage, 1875), skrevet
over Bjørnson’s Bondefortællinger som
Forbillede, samt Digtsamlingen Idylls of Norway.
Efterhaanden arbejdede han sig frem til større
Selvstændighed og vandt Opmærksomhed ogsaa
i Europa, navnlig i Tyskland, hvor Fr.
Spielhagen indførte ham i Overs. (bl. a. Tales from
two Hemispheres, 1876; Falconberg, 1878; Queen
Titania, 1882; A Daughter of the Philistines,
1883). Hans litterærkritiske Arbejder fik Bet.
ved at bane Vej for europæisk, navnlig nordisk,
Litt. i Amerika. Herhen hører hans Goethe and
Schiller, 1878, 3. Udg. 1885; Essays on German
literature, 1892; A Commentary on the Works
of Henrik Ibsen, 1893, og Essays on Scandinavian
liierature, 1895. Desuden skrev han for Reclam’s
Universalbibliotek en god Kommentar til
Goethe’s »Faust« (1881) og for den eng.-amer.
Samling hist. Haandbøger The Story of the Nations,
en, særlig for Sagatiden, ret god History of
Norway (1885).
K. V. H.
Boykotting [↱båjkåtəŋ] Betegnelsen B.
stammer fra Navnet paa en irsk Godsbestyrer,
Kaptajn Boykott, der i Slutn. af 1870’erne for
saa haardt frem mod de ham underlagte
Smaaforpagtere, at der rejste sig en alm. Forbitrelse
mod ham. Han blev af den irske Landliga, der
omfattede det meste af Landet, erklæret i alm.
Band; hans Tjenestefolk forlod ham, ny kunde
han ikke faa, ingen vilde hverken købe af ham
ell. sælge til ham. Til sidst maatte han,
fuldstændig afspærret som han blev fra Samkvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
