Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - brachium (lat.), Arm - Brachmann, Luise, tysk Digterinde (1777-1822) - Brachrogge, Hans, Sanger og Musiker under Christian IV - Bracht, Eugen, tysk Maler, (1842- ) - Brachvogel, Albert Emil, tysk Dramatiker og Romanforfatter, (1824-1878) - brachy, kort.. ., Kort. .. (hyppig i Sammensætninger) - brachybiotisk (gr.), af kort Livsvarighed, med kort Levetid. - Brachycera, se Fluer. - Brachycome Gass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) - brachydaktylisk (gr.), kortfingret, korttaaet. - Brachydiagonal, se Krystalformer. - Brachydoma, se Krystalformer. - Brachykefaler, Korthoveder, i Antropologien de Individer, hvis Hoveder har en Bredde, der udgør 4/5 ell. mere af Længden - brachykronisk (gr.), af kort Varighed. - Brachymetropi, se Myopi (Nærsynethed), - brachyodisk, Planteanatomien det Arrangement af Vævet, ved hvilket Stofledningen kan ske ad den kortest mulige Vej - brachypinakoid, se Krystalformer. - Brachypneuma (gr.), Kortaandethed, Trangbrystethed; brachypneumatisk, kortaandet. - brachypodisk (gr.), kortfodet. - Brachypodium, se Stilkaks. - Brachyscii (gr.: kortskyggede), Beboerne af den hede Zone har Solstraalerne mere lodret og derfor kaster korte Skygger. - brachystpkron Kurve, se Cykloide. - Brachysyllabus (gr.), en af lutter korte Stavelser bestaaende Versfod. - Brachyteleskop, se Kikkert. - Brachyura, se Krabber. - Brackel, Brakel, Bjergværksby i Preussen, Prov. Westfalen - Brackwede , Landsby og Kommune i preuss. Prov. Westfalen - Braconidæ, Fam. af de aarevingedes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedrørende Armen (f. Eks. brachial Arterie);
brachiale, Armbaand.
Brachmann [↱braк-], Luise, tysk
Digterinde (1777—1822), skyldte Bekendtskabet med
Novalis, at hun følte sig draget mod poetisk
Produktion. Som 20-aarig fik hun sine første
Digte trykt i Schiller’s »Die Horen« og
»Musenalmanach«. Hun var en romantisk-overspændt
Karakter, og efter mange Hjertesorger endte
hun frivillig sit Liv ved Drukning i Saale ved
Halle. Hun har udg. Noveller og romantiske
Digte, der nu er glemte og kun har Bet. som
Tidsfænomener. Allerede hendes Samtid havde
Blik for hendes Bøgers romantiske Unatur,
hvad der fremgaar af Grabbe’s ubarmhjertige
Angreb paa hende.
C. B-s.
Brachrogge [↱brakrågə], Hans, Sanger og
Musiker under Christian IV, blev tidlig optaget
som »Sangerdreng« i Kongens Kapel og fik sin
videre Uddannelse for kgl. Regning i Udlandet,
dels i Venedig 1602—04 under Giovanni Gabrieli,
dels i England 1611—14 og senere igen i Italien.
Han udgav en just ikke kunstfuld, men ganske
kvik Samling Madrigaletti a III voci (Kbhvn
1619), der — for saa vidt B. er dansk af
Herkomst — maa anses for en af de første
originale danske Kompositioner af ikke-kirkelig Art,
der er udkommet i Trykken. 1621 fik han et
Vikariat i Roskilde. Han forekommer sidste Gang
i Regnskaberne 1635.
A. H.
Bracht [braкt], Eugen, tysk Maler, f. 3.
Juni 1842 i Morges ved Genfer-Søen. Han
studerede særlig i Karlsruhe og Düsseldorf (under
Gude), gjorde Lykke med Billeder fra Lüneburg
Hede, senere med orientalske Landskaber m. v.
af megen Farvekraft (»Døde Hav« [Berlins
Nationalgaleri] etc.) og har udfoldet en særlig
betydningsfuld Virksomhed i Dresden, hvortil han
flyttede 1901, dels som Maler, dels som Lærer
ved Kunstakademiet. I sine senere Værker staar
han Worpswederne nær. Adskillige
Panoramaer. B. er som en af Tysklands fremragende
Kunstnere stærkt repræsenteret i de offentlige
Samlinger.
A. Hk.
Brachvogel [↱braкfo.gəl], Albert Emil,
tysk Dramatiker og Romanforfatter, f. 29. Apr.
1824 i Breslau, d. 27. Novbr 1878 i Berlin. B.,
der var Søn af en Købmand, opgav hurtig det
teol. Studium, hans Moder efter Faderens
tidlige Død ønskede, han skulde vælge. Han vilde
være Skuespiller, havde imidlertid intet Talent
og maatte nøjes med Pladsen som Sekretær ved
Kroll’s Teater i Berlin. Her levede han nu til
Stadighed efter at have opgivet sit Hjem i en
lille schlesisk Bjergby. Hans dramatiske
Hovedværk er Skuespillet »Narziss« (1857), der, især
ved Kainz’ Udførelse af Titelrollen (i Kbhvn
1888), længe holdt sig paa Repertoiret. Hans
øvrige Skuespil — bl. a. »Adalbert von
Babanberge«, »Der Usurpator«, »Der Sohn des
Wucherers« — forsvandt derimod hurtigt. Mere
Held havde B. med sine Romaner, hvis brogede
Optrin sikrede dem en stor Læsekreds. Endnu
i vore Dage er f. Eks. »Friedemann Bach«
blevet genoptrykt. Bl. hans øvrige Arbejder maa
nævnes »Geschichte des kgl. Theaters zu
Berlin« (2 Bd, 1877—78). Max Ring har udg. B.’s
samlede Romaner, Noveller og Dramaer (10 Bd,
1879—83).
C. B-s.
brachy [-↱ky; gr. -↱кy] (af det gr. βραχύς),
kort . . ., Kort . . . (hyppig i Sammensætninger).
brachybiotisk (gr.), af kort Livsvarighed,
med kort Levetid.
Brachycera, se Fluer.
Brachycome Cass., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), c. 50 Arter med smaa til
middelstore Kurve. B. iberidifolia fra Australien
er en enaarig, stærkt forgrenet, 20—30 m høj
Frilandsplante med blaa Blomster. I Marts
saas Frøet paa Varmebænk, og efter at være
ompriklet plantes den paa Friland i Maj.
L. H.
brachydaktylisk (gr.), kortfingret, korttaaet.
Brachydiagonal, se Krystalformer.
Brachydoma [eller -↱do.-], se
Krystalformer.
Brachykefaler, Korthoveder, kaldes i
Antropologien de Individer, hvis Hoveder har
en Bredde, der udgør 4/5 ell. mere af Længden,,
ell. hvis Breddeindeks er 80 ell. derover.
Navnet er indført af A. Retzius, som
inddelte samtlige Menneskeracer i B. og
Dolichokefaler. B. danner ikke nogen
sammenhængende Klasse, men findes i større ell.
mindre Antal i alle Verdensdele, navnlig dog
i Asien. I Europa er de fleste mørkhaarede
Racer B.
S. H.
brachykronisk (gr.), af kort Varighed.
Brachymetropi, se Myopi (Nærsynethed).
brachyodisk kaldes i Planteanatomien det
Arrangement af Vævet, ved hvilket
Stofledningen kan ske ad den kortest mulige Vej.
Brachyodien er især tydelig i højt organiserede
Blades assimilatoriske Væv (Grøntvævet), hvor
Palissadecellerne gruppevis er anbragte paa
»Samlecellerne« underneden og disse atter
gruppevis paa andre Celler, gennem hvilke
Assimilaterne antages at ledes til Karstrengskederne.
V. A. P.
brachypinakoid, se Krystalformer.
Brachypneuma [-↱pnæ^u-] (gr.),
Kortaandethed, Trangbrystethed;
brachypneumatisk, kortaandet.
brachypodisk (gr.), kortfodet.
Brachypodium, se Stilkaks.
Brachyscii (gr.: kortskyggede) kaldes
Beboerne af den hede Zone, fordi de har
Solstraalerne mere lodret og derfor kaster korte
Skygger.
brachystokron Kurve, se Cykloide.
Brachysyllabus (gr.), en af lutter korte
Stavelser bestaaende Versfod.
Brachyteleskop, se Kikkert.
Brachyura, se Krabber.
Brackel, Brakel, Bjergværksby i Preussen,
Prov. Westfalen, ligger 6 km Ø. f. Dortmund
ved Jernbane Duisburg—Dortmund—Welver og
har Kul- og Jernminer. (1910) 8278 Indb.
G. Ht.
Brackwede [↱brakve.də], Landsby og
Kommune i preuss. Prov. Westfalen 4 km S. f.
Bielefeld, ved Lutters Udspring, Knudepunkt paa
Jernbanen Wustermark-Hamm, har (1910) 10550
Indb., Maskinfabrikker og kem. Fabrikker.
G. Ht.
Braconidæ, Fam. af de aarevingedes Orden
indbefattende næsten udelukkende meget smaa
Hvepse af kun 2—6 mm’s Længde. De kendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
