- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
801

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Erik B., sv. Rigsraad (1552-1614) - 3) Gustaf B., (1558-1615) - 4) Magnus B., sv. Rigsdrost (1564-1633) - 5) Abraham B., sv. Rigsraad (1570-1630) - 6) Per B. den yngre, sv. Rigsdrost, (1602-1680) - 7) Nils B., sv. Officer (1604-32) - 8) Ebba B., (1596-1674) - 9) Nils B., sv. Rigsraad (1633-99) - 10) Erik B., sv. Militær, (1722-56) - 11) Magnus B., sv. Hofmand og Militær, (1790-1844)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter blev B. Rigsraad samt 1594 Statholder i
Sthlm. Efter Sigismund’s Afrejse opgav han dog
denne Stilling 1595, da han ikke kunde forliges
med Hertug Karl. Han opholdt sig senere snart
i Sverige, snart i Polen. 1599 forsonede B. sig
med Hertugen, men et Par Aar efter flyttede
B. til Polen og døde i Danzig.

3) Gustaf B., ovenn.’s Broder (1558—1615),
nød i meget høj Grad Kong Sigismund’s Tillid
og anvendtes af ham til mange vigtige Hverv.
Han deltog i Sigismund’s Felttog mod Hertug
Karl 1598, men forlod efter Nederlaget ved
Stångebro Sverige for bestandig. I polsk
Tjeneste blev B. Feltmarskal.

4) Magnus B., ovenn.’s Broder, sv.
Rigsdrost (1564—1633), blev 1590 Kammerherre hos
Sigismund, men tog 1594 sin Afsked og traadte
i Hertug Karl’s Tjeneste. 1600 var han Medlem
af den Kommission, der paa Linköping Rigsdag
varetog Undersøgelserne mod de fangne
Raadsherrer. 1599 blev B. Lagmand i Upland og
Vesternorrland, og 1602 Rigsraad samt
Rigsmarsk. Ogsaa Gustaf Adolf viste ham stor
Tillid og udnævnte ham 1611 til Rigsdrost og slog
ham 1617 til Ridder.

5) Abraham B., ovenn.’s Broder, sv.
Rigsraad (1570—1630), begav sig 1598 til Polen og
fulgte s. A. med Sigismund til Sverige, hvor
han i Slaget ved Stångebro bar Kongens
Banner. Han toges dog til Naade af Hertug Karl,
sendtes 1599 som Legat til Danmark, blev 1600
Statholder over Norrland, udnævntes 1602 til
Hofraad og blev kort efter Rigsraad. Han
deltog i Grænsemødet med Danskerne ved
Knærød og var 1611 med i Krigen mod Danmark.
Han har efterladt en Slags Dagbogsoptegnelser,
»Abraham B.’s tidebok«, som er kulturhist.
værdifuld. Det væsentligste af den er trykt i S.
Loenbom’s »Anecdoter om namnkundige svenske
män«, 3. Del.

6) Per B. den yngre, sv. Rigsdrost, ovenn.’s
Søn, f. 18. Febr 1602, d. 12. Septbr 1680, hørte
til Gustaf Adolf’s nærmeste Omgivelser under
den polske og en Del af den tyske Krig og
udmærkede sig her ved Tapperhed og milit.
Dygtighed. Ogsaa under Karl X Gustaf deltog han
i Krigsbegivenhederne. 1630 blev han Rigsraad.
1635 førte han Fredsunderhandlingerne med
Polen. 1637—40 og 1648—54 var han
Generalguvernør over Finland og erhvervede sig
uvisnelige Fortjenester af dette Land. Han
omorganiserede Administrationen, indførte Postgang,
traf Anstalter til Landets Opmaaling og til en
bedre Ordning af Skatterne, forbedrede
Vilkaarene for de fleste Næringsbrug og anlagde
fl. Byer. Ogsaa for Undervisningen arbejdede
B. med Held. 1640 indviedes Univ. i Åbo, der
grundlagdes af B. 1641 blev B. Rigsdrost og
indtraadte samtidig i Formynderregeringen.
Efter Karl X Gustaf’s Død blev han for anden
Gang Rigsformynder, og han var i det
vanskelige Aar 1660 den fornemste Leder af Sveriges
indre og ydre Politik. Snart derefter begyndte
Alderen at formindske hans Arbejdsevne, og
han opholdt sig nu ofte paa sine store Godser.
B. var en udpræget Aristokrat, men bar
faderlig Omsorg for sine Undergivne.

7) Nils B., ovenn.’s Broder, sv. Officer
(1604—32), blev 1620 Page hos Gustaf Adolf og
fulgte 1621 med Kongen til Lifland. Senere
deltog han med Udmærkelse i den polske Krig
1626 og 1627. Da Gustaf Adolf 1630 drog til
Tyskland, fulgte B. med og udnævntes 1631 til
Chef for Kongens Livgarde. Han bidrog i
væsentlig Grad til Indtagelsen af Würzburg Slot,
8. Oktbr 1631. Han udnævntes trods sin
Ungdom til General i Infanteriet og blev dødelig
saaret i Slaget ved Lützen 6. Novbr 1632, hvor
næsten hver eneste Mand af hans »gule
Brigade« faldt. Gustaf Adolf ansaa ham næst
Lennart Torstensson for det bedste Feltherreemne
i den sv. Hær.

8) Ebba B., Datter af Rigsdrost Magnus B.
(1596—1674), blev efter Moderens Død optaget
ved Dronning Kristina’s Hof, hvor den unge
Konge, Gustaf Adolf, forelskede sig i den
skønne Hoffrøken og hun i ham, en Tilbøjelighed,
som dog modarbejdedes af Enkedronningen og
Axel Oxenstjerna. B. formæledes 1618 med
Rigsmarsken Jakob de la Gardie og havde med ham
7 Sønner og 7 Døtre.

9) Nils B., sv. Rigsraad (1633—99), Søn af
B. 7), blev 1657 Chef for Uplandsregimentet og
deltog som saadan med Hæder i den første Krig
mod Danmark. 1660 blev han paa een Gang
Rigsraad, Oberst ved Garden, Viceadmiral og
Admiralitetsraad. Fra de to sidstnævnte
Embeder tog han 1677 sin Afsked. I Missioner
anvendtes han temmelig ofte, bl. a. blev han i
Slutn. af 1674 sendt til Kbhvn for at søge at
afværge Fredsbrud fra Danmarks Side og
indlede en hemmelig Underhandling om Karl XI’s
Formæling med Ulrika Eleonora. Som Arving
efter Per B. den yngre og sin Svigerfader Karl
Gustaf Wrangel var B. Sveriges rigeste Mand,
men mistede største Delen af sin Formue ved
Karl XI’s Reduktion. 1682 maatte han træde
ud af Raadet.

10) Erik B., sv. Militær, ovenn.’s
Sønnesøns Søn (1722—56), traadte 1741 ind i
Krigstjenesten og blev 1752 Chef for Livregimentet
til Hest. Som den ældste Greve varetog han i
Rigsdagssamlingen 1751—52, under
Landmarskallens næsten permanente Upasselighed paa
en udmærket Maade Hvervet som Landmarskal.
Under Rigsdagssamlingen 1756 deltog han i den
Sammensværgelse, der til Maal havde en
Udvidelse af Kongemagten, arresteredes og
stilledes for en Kommission af Rigets Stænder samt
dømtes til Døden. B. henrettedes paa
Riddarholmen 23. Juli.

11) Magnus B., sv. Hofmand og Militær,
ovenn.’s Sønnesøn, f. 2. Septbr 1790, d. 16.
Septbr 1844. B. blev 1822 Souschef for
Livgarden til Hest, 1826 Chef for Kongens
Adjutanter og 1830 Generalløjtnant. 1834 blev han
Rigsmarskal. B. var Karl Johan’s nærmeste
Ven og øvede en stor og gavnlig Indflydelse
paa ham. Selv den personificerede
Elskværdighed og Uegennytte kunde B., som Chef for den
mægtige »Kamarilla« ell. »B.-väldet«, dog ikke
undgaa at blive Genstand for det liberale Partis
Uvillie. Hans Helbred, der allerede var
undergravet, bukkede under for Anstrengelserne ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free