Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahmanisme er en Betegnelse for Aandsretning i Indiens Oldtid og Middelalder - Brahmaputra (Brahmas Søn), den østl. af Forindiens tre store Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde opnaa det samme med ringe ell. ingen
Udgift; Gavmildhed betragtedes som virksommere
end Offer, og Pilegrimsrejser, Badninger i
Ganges etc. blev mindst lige saa virksomme
religiøse Handlinger som Ofret. Nu om Stunder
er Çrauta-Ofrene næsten (maaske helt)
ophørte; den Dyrkelse (pūjā), som i faste
Templer ydes enkelte bestemte Guder, har intet med
dem at gøre. — Meget simplere end
Çrauta-Ofrene var Husofrene (gṛihya) ell.
Smārta-Ofrene (»beroende paa smṛiti ɔ:
Tradition«), til hvilke der kun udkrævedes eet
Ildsted og ikke engang altid en Præst; disse
bringes til Dels endnu (se Brahmaner). Til
disse hører ogsaa »Sakramenterne«
(saṃskāra), sædvanlig 10 i Tallet, som foretoges
paa den »tvebaarne« paa forsk. vigtige
Tidspunkter i Livet fra Fødsel til Død. — Om de
»tvebaarnes« 4 Livsstadier (āçrama), se
Brahmaner; Husfaderens vigtigste religiøse
Pligter (de saakaldte »5 store Ofre«) var
Vedalæsning, Ofringer til de Afdødes Aander
(Çrāddha), de alm. Ofringer (til Guderne), Ofringer
til onde Aander (bali) og endelig Gæstfrihed.
Undladelse af disse medførte Tabet af Kasten,
hvori man dog kunde genoptages ved særlige
Ceremonier. De er Grundlaget for Indernes
positive Moral. Overordentlig udbredt var den
Skik, at Enker brændtes levende paa Mandens
Ligbaal; dette blev først afskaffet af
Englænderne 1829. — Til B.’s religiøse Praksis hørte
ogsaa fra gl Tid Askese og Meditation.
Askesen (tapas) udviklede
overmenneskelige Evner og sikrede en højere og længere
Salighed i Himlen end Ofret; den kunde
udføres paa mangfoldige Maader, f. Eks. ved at staa
uafbrudt i een Stilling med den ene Arm
opløftet, saa at den visnede, opholde sig mellem
4 Baal udsat for den brændende Sol, sulte sig
etc.; den omtales meget i Sagn og Myter; selve
Guderne kunde man derved fortrænge fra deres
Plads, hvorfor disse ogsaa søger at hindre
hellige Mænd i for vidt dreven Askese ved at
udsætte dem for Fristelser. Den vidunderligste
Virkning af tapas var dog, at Viçvāmitra,
en Mand af Krigerkasten, ved den
opnaaede at blive en Brahman. —
Meditationen (aandelige Øvelser og Udvikling af
ekstatiske Tilstande, jfr Yoga) ansaas for den
sikreste Vej til »Befrielse« fra Sjælevandringen
og til Genforening med det absolutte
(bráhman). Derved tilintetgøres Gerningernes
Virkning (Karman). Religionen fremtræder
som en Forsagelsesreligion (jfr
sannyāsin under Brahmaner), og
Moralen faar en dertil svarende negativ
Karakter; man var ikke tilfreds med de
forgængelige timelige og himmelske Frugter af Ofret ell.
af Askesen, hvorfra man efter kortere ell.
længere Tid atter maatte vende tilbage, naar ens gode
Gerninger var belønnede; men man vilde befries
lige saa vel fra disse som fra Fødslerne paa
Jorden og i de forsk. Helveder. En
sannyāsin lader haant ikke blot om Ritualteksterne,
Ofringerne og Askesen, men om alle positive
Pligter, som i det højeste kan danne en
Forberedelse til den ene saliggørende Indsigt, at
han er ét med det absolutte. Alle uden Hensyn
til Køn ell. Kaste kan hengive sig til saadanne
aandelige Øvelser. I de nyere ind. Religioner
(Hinduismen) afløses alt dette af Kærlighed ell.
Hengivenhed til Gud (se bhakti).
B. hørte opr. hjemme i Hindustān, men har
derfra udbredt sig til Dekhan og har efterladt
sig Mindesmærker baade i Kambodsha og paa
de ostindiske Øer (især Java og Bali). (Litt.:
A. Barth, The Religions of India [London
1882] og det der, navnlig S. 49—50 og 53 ff.,
citerede; E. W. Hopkins, The Religions of
India [London 1896]; E. Hardy, »Die
Vedisch-brahmanische Periode der Religion des alten
Indiens« [»Darstellungen aus dem Gebiete der
nicht-christlichen Religionsgeschichte«, IX—X
Bd, Münster 1893]; A. Hillebrandt,
»Ritual-Litteratur. Vedische Opfer und Zauber« [og
den der citerede Litt.] [i »Grundriss der
indoarischen Philologie«, III Bd, 2. H., Strassburg
1897]; J. Jolly, »Recht und Sitte« [smst. II Bd,
8. H., 1896]; Muir Original Sanskrits Texts
[særlig Bd III]).
(S. S.). D. A.
Brāhmapūtra (Brahmas Søn), den østl. af
Forindiens tre store Floder, udspringer i en
Højde af 4700 m o. H. i det sydvestlige Tibet
under Navnet Sangpo ell. Yarro Sangpo
ikke langt fra Udspringet af Satledsh og kun
adskilt fra denne ved et relativt lavt Vandskel,
flyder derfra mod Ø. i en højtliggende
Længdedal, som danner Nordgrænsen for de Kæder,
som man regner til Himalaja. Mod S. danner
den Kæde, som ligger nærmest Sangpos Dal,
næsten overalt Vandskellet mellem denne og
Bifloderne til Ganges, saa at Sangpo kun faar
korte Bifloder. Bl. de faa større maa nævnes
Gyang, Nyang, Pong, som kommer fra den
store Sø Yamdok Cho (4206 m o. H.). Bifloderne
fra N. er større, saaledes Raka Sangpo, Shang
og Kitshu, som løber forbi Lhasa. Trods sit
stærke Fald bliver Sangpo paa fl. Strækninger
besejlet, og overalt overskrides den med
Færger, som hviler paa opblæste Dyrehuder. Under
93° ø. L. vender Floden sig mod NØ., bøjer
derpaa i et skarpt Knæ mod SØ. og begynder
nu ved Gyala Dshong (2440 m o. H.) sit
Gennembrud gennem Himalajas Kæder. Floden
kaldes her Dihong. Efter at være kommet ned
paa Assam-Sletten modtager Dihong Bifloden
Dibong fra NØ. og Lohit ell. Brahmaputra fra
Ø. og vender sig derpaa mod V., idet den
antager B.’s Retning og Navn. Allerede her er
Flodens Vand mørkebrunt af den uhyre
Mængde opslemmede Stoffer, som Floden medfører.
Fra nu af flyder Strømmen mod V., stadig
delende sig i en Mængde Arme, som omslutter
utallige Øer, stadig aflejrende Dynd og stadig
forandrende sit Leje. B.’s Vand udmærker sig
igennem Assam ved sin Kølighed, som belærer
enhver, der fra de fugtighede Skove nærmer sig
Floden, om, at den kommer fra det kolde
tibetanske Højland. I Assam modtager B. fra N.
Bifloderne Subansiri, Bhoroli, Manas og Gadadhar,
fra S. Dihing, Disang, Daiang og Kalang. Efter
Sammenløbet med Gadadhar (48 m o. H.)
vender B. sig mod S., vesten om Garo Hills,
optager i højre Bred Tista, og deler sig under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
