- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahmaputra (Brahmas Søn), den østl. af Forindiens tre store Floder - Brahmaputrafolk, se Lohitafolk. - Brahmas, se Høns. - Brahma-Samaj er en religiøs Sekt i Indien, som grundedes 1830 af Brahmanen Ram Mohan Roy - Brahmini, se Brahmani. - Brahmosomaj, d. s. s. Brahma-Samaj. - Brahms, Johannes, tysk Komponist, (1833-1897)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadig Dannelse af talløse, af mindre Flodarme
omsluttede Øer i to Hovedarme. Den østlige
Arm, som beholder Navnet B., modtager fra Ø.
Barak-Floden, som paa Sletterne S. f.
Khasi-Bjergene danner et stort Delta, hvis Arme
forener sig med B. Jamuna, B.’s vestlige
Hovedarm, optager Karatiya og forener sig endelig
med Hovedarmen i Ganges’ Delta. B.’s Længde
er 2800 km, Oplandet er 670000 km2. B.’s og
Ganges’ fælles Delta dækker 82594 km2.
Vandstanden er højest i Marts efter Snesmeltningen
i Tibet. Ved Højvande er Vandføringen c. 3
Gange saa stor som ved Lavvande. I Assam
besejles B. af Dampskibe. Af Hinduerne
betragtes B. som en hellig Flod.
M. V.

Brāhmapūtrafolk, se Lohitafolk.

Brāhmas, se Høns.

Brāhma-Samāj er en religiøs Sekt i Indien,
som grundedes 1830 af Brahmanen Rām
Mōhan Roy
(f. 1774 ved Bardwān i Bengalen,
d. 1833 i Bristol) med det Formaal at søge
Opbyggelse uden særlige Kultusformer og befordre
Menneskenes Lykke ved at nærme de forsk.
Religioner til hinanden, Formaal, som allerede
havde beskæftiget Kejser Akbar. Rām Mōhan
Roy optog af Veda’erne (navnlig
Upanishaderne) og Kristendommen, hvad der kunde passe
til en rationalistisk Deisme, med Udeladelse af
det øvrige (»een Gud, som elsker alle
Mennesker lige meget«). Hans Efterfølger blev 1841
Dēbēndra Nāth Tagōre (ren Deisme),
senere Kēshab Chander Sēn
(aabenbaret Deisme, f. 1839, d. 10. Jan. 1884). Kēshab
brød afgjort med Hinduismen; men hans
radikale Bestræbelser (Ophævelse af Kasterne,
obligatorisk Aflæggelse af Brahmansnoren,
større Frihed m. H. t. Ægteskabsstiftelse) førte til
en Spaltning mellem de konservative (Adi [ɔ:
»oprindelige«] B.) under Dēbēndra og de mere
radikale (B. of India) under Kēshab, som
blev Hovedlederen. Kēshab forfattede en
udførlig Liturgi for Gudstjenesten. Deres første
Tempel indviedes i Kalkutta 1868; om Søndagen
oplæses Stykker af Veda’erne, Avesta, Biblen
ell. Koranen, hvortil der knyttes Diskussioner.
De søger at vinde Tilhængere ved Missionærer,
Blade, Skoler etc. 1870 stiftede Kēshab en
Reform-Association i Kalkutta til Befordring af
et maadeholdent og moralsk Levned,
Udbredelse af Litteraturen og Forbedring af
Kvindens Stilling (1871 opnaaedes en Native
Marriage Act
om borgerligt Ægteskab i visse
Tilfælde). P. Gr. a. Kēshab’s større og større
Hang til Mysticisme og hans Datters Ægteskab
med en Mahērēja udskilte 1877 et nyt, rent
rationalistisk Parti sig, som fortrængte Kēshab
ganske fra Ledelsen og nærmede sig til de
maadeholdne under Dēbēndra. Sekten har i
Bengalens større Byer nogle faa Tusinde
Tilhængere, men er ellers næsten ubekendt. —
(Litt.: Monier Williams, Brahmanism
and Hinduism
[1892]; J. Robson, Hinduism
and its relation to Christianity
[1893]).
(S. S.). D. A.

Brahmīni, se Brahmani.

Brāhmosomāj, d. s. s. Brahma-Samaj.

Brahms [bra.ms], Johannes tysk
Komponist, f. i Hamburg 7. Maj 1833, d. i Wien 3.
Apr. 1897. B. voksede op i et Musikerhjem i
yderst beskedne, men lykkelige Kaar og viste
tidlig Lyst til og Anlæg for Musik. Hans
musikalske Opdragelse blev ledet af den
udmærkede Teoretiker Eduard
Marxsen, der snart fik den største Interesse
for sin begavede Elev. Den Undervisning,
B. modtog, var streng og alvorlig, selv
arbejdede han med Lyst og
ihærdig Flid, og 1847 kunde han første Gang lade
sig høre som Klaverspiller i sin Fødeby, hvor
han dog stadig derefter fortsatte sine Studier
hos Marxsen. 1853 var hans Uddannelse
tilendebragt, og han drog ud paa Kunstrejser. Disse
førte ham til forsk. mindre, tyske Byer og
bragte ham i Berøring med Mænd som Fr.
Liszt og Joseph Joachim, af hvilke navnlig den
sidste blev B.’s Ven og Beundrer. Denne B.’s
Rejse endte i Düsseldorf, hvor han blev
modtaget paa det bedste af Rob. Schumann, hvis
levende Interesse for B. og de Kompositioner,
han forespillede (navnlig Klaversonater og
nogen Kammermusik), gav sig Udslag i en
begejstret, i en egen profeterende Stil affattet
Artikel, som Schumann offentliggjorde i »Neue
Zeitschrift für Musik« 28. Oktbr 1853. Følgen af
denne Artikel var ikke blot, at B.’s Navn som
med eet Slag blev kendt af hele det
musikelskende Tyskland, men ogsaa at han fik en
Række Kompositioner udgivne paa Breitkopf &
Härtel’s Forlag. De højt opstemte
Forventninger, som Schumann’s Anbefaling havde
fremkaldt hos det store Publikum, kunde B.’s
Kompositioner efter hele deres Karakter ikke
altid tilfredsstille, og de flg. Aar, der til Dels
tilbragtes paa Rejser, var ikke uden Skuffelser.
Et Par Aar havde B. Ansættelse som
Kordirigent ved Fyrsten af Lippe-Detmold’s Hof, men
de smaa Forhold kunde i Længden ikke holde
ham fangen, og 1862 drog han efter nogen Tids
Ophold i sin Fødeby til Wien, hvor han blev et
Par Aar, til Dels ledende »Singakademiet«.
1866—68 havde B. Ophold i Schweiz (navnlig
Zürich), og her komponerede han under Indtryk
af sin Moders Død sit ypperste Korværk: »Ein
deutsches Requiem«. Endnu et Par af de flg.
Aar var Vandreaar, indtil B. endelig 1869 tog
fast Ophold i Wien, hvor han blev til sin Død.
B., der, efterhaanden som hans Ry steg,
opnaaede betydelige Honorarer for sine Værker,
havde ikke nogen fast Stilling i Wien, bortset
fra, at han 1871—74 ledede »Gesellschaft der
Musikfreunde«’s Koncerter. Han optraadte af og

illustration placeholder
J. Brahms.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free