Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahms, Johannes, tysk Komponist, (1833-1897) - Brahui, en i Belutshistan, i Kala- ell. Brahui-Bjergene, boende Folkestamme - Brahui-Bjergene, se Hala-Bjergene. - Braich y Pwll, det sydvestlige Forbjerg af Halvø i Carnarvonshire i det nordlige Wales - Braid, James, skotsk Læge (1795-1860) - Braidwood, By i U. S. A., Stat Illinois - Braila, Brahilov, By i Rumænien, Landskab Vallakiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til som Dirigent, men ophørte snart med at
spille offentlig. Som Komponist var B. meget
produktiv. Alle Musikkens Omraader har han
beriget med sine Værker, ene med Undtagelse
af Operaens. Tallet paa hans Arbejder, af hvilke
største Parten er opførte i de nordiske Riger,
naar op over 120. Udviklingsgangen i B.’s
Komponistgerning er i store Træk denne:
Ungdomsaarene optoges væsentlig af Klaverværker og
Sange, derefter følger fra c. 1860
Kammermusik og Korværker og endelig Symfonierne,
af hvilke den første skreves 1877, den sidste,
fjerde, 1886. Efter dette Aar fremkom intet
større ell. mere betydningsfuldt Værk, om end
B. var rastløs virksom lige til sin Død. —
Hovedværkerne er Symfonierne i C-Moll, D-Dur,
F-Dur og E-Moll, to Serenader for Orkester, to
Ouverturer, den »akademiske« (tilegnet
Breslaus Univ., der 1831 gav B. Doktortitlen) og
den »tragiske«, det »tyske Requiem«,
Korværkerne »Rinaldo«, »Schicksalslied«, »Triumphlied«,
»Nänie«, to Sekstetter, Kvintetter, Kvartetter,
Trioer, Sonater for Klaver og Violin ell. Cello,
Klavermusik (Sonater, Rhapsodier, Variationer,
Intermezzi, de firhændige ung. Danse), to
Koncerter for Klaver og en for Violin samt en
Mængde Sange for een og fl. Stemmer
(»Zigeunerlieder«, »Liebeslieder«). B.’s sidste Opus (121)
er »Vier ernste Gesänge«, der hører til hans
smukkeste og synes prægede af en forklaret
Dødsfølelse, der dog ikke skal have været B.
bevidst. — Dommen over B.’s Kunstnergerning
blev i hans levende Live noget vanskeliggjort
derved, at han ret tidlig af Partigængere med
Ed. Hanslick i Spidsen, ogsaa med H. v.
Bülow’s Støtte, gjordes til en Art Modpave mod
Rich. Wagner (senere mod Bruckner), og hans
Kunst af dette Parti hævedes paa Bekostning
af den Liszt-Wagner’ske Retning, mod hvilken
B. ogsaa selv i Forening med Mænd som
Joachim og Grimm havde fremsat offentlig
Protest. Eftervirkninger heraf har holdt sig ogsaa
efter B.’s Død til Skade for Bedømmelsen og
Opfattelsen af hans Kunst; om end den nu
efterhaanden betragtes mere lidenskabsløst. — B. kan
vel ingenlunde, som Bülow vilde gøre det (»de tre
store B.’er«), sættes i Linie med Genier som
Bach og Beethoven — det nyskabende og i
dybest Forstand opr. fattes ham just — men han
er uomtvistet en af den nyere tyske Musiks
betydeligste Skikkelser. B.’s Kunst fortsætter
trofast og respektfuldt den tyske Tonekunsts
Traditioner nærmest i Tilslutning til
Wiener-Klassikerne (med Beethoven og Schubert som
Forbilleder), men samtidig søgende Fornyelse,
saaledes i harmonisk og rytmisk Henseende,
gennem Studiet af Bach og den middelalderlige
Vokal-Musik. B. udtrykker inden for de
overleverede afsluttede Former en inderlig,
usminket (ægte tysk) Følelse, der ofte præges af en
vis Tyngde og Indadvendthed (hvormed
sammenhænger nogen Mangel paa Glans i de
orkestrale Arbejder) og undertiden kan vise
sentimentale Træk. Paa den anden Side findes, navnlig
i Værkerne fra Wienertiden, Hang til at
anvende folkelige Motiver (wienske, ungarske)
og til Udfoldelse af en egen borgerlig Humor.
Særlig B.’s mindre Arbejder kan have denne
naivt-folkelige Karakter; de store præges af en
fuldkommen, men ofte »tung« Udarbejdelse,
hvad vel kan hæmme den umiddelbare
Tilegnelse, men ogsaa paa en ejendommelig
Maade — ligesom i Forbigaaende — kan frigøre
nogle af Komponistens smukkeste Ideer. — I
B.’s store Produktion staar naturligvis ikke alt
lige højt. I Tyskland synes Symfonierne og
det tyske Requiem at sættes højst; i Norden
turde vel Kammermusikken og Sangene
nærmest være de foretrukne Værker. — (Litt.:
Biografier af M. Kalbeck, 4 Bd,
1904—14; H. Deiters , B. Vogel, H. Reimann
[»Berühmte Musiker«, 3. Opl. 1903]; Imbert
(fr.), Florence May (eng.), W. Pauli og
Thomas San Galli [1912]; i øvrigt værdifulde
Karakteristikker af B. ved Spitta [i »Zur
Musik«] og H. Kretzschmar [i »Gesammelte
Aufsätze«, I] samt Samlinger af Breve fra og til
B. ved W. Altmann, M. Kalbeck,
Moser m. fl.).
W. B.
Brahui, en i Belutshistan, i Hala- ell.
Brahui-Bjergene, boende Folkestamme, der er nær
beslægtet med Dravida-Folkene i Forindien (se
Dravida) og i Alm. anses for Belutshistans
Urbeboere. De adskiller sig fra de øvrige
Belutsher baade i Sprog og Udseende. De er
kraftig byggede, med olivenfarvet Hud, fladt Ansigt
og tyndt Skæg. De nævnes allerede hos
Herodot, der kalder dem »glathaarede Ætiopere«
i Modsætning til de uldhaarede, libyske
Ætiopere. De lever som Nomader, roses for aaben
Karakter, Trofasthed og stor Gæstfrihed, men
er, som alle halvvilde Folk, blodtørstige og
hævngerrige over for Fjender. (Litt.: Alla
Bux, Handbook of the Birouhi language
[Kurachee 1877]; E. Trumpp, »Grammatische
Untersuchungen über die Sprache der B.«
[München 1881]).
(C. C. C.). H. P. S.
Brahui-Bjergene, se Hala-Bjergene.
Braich y Pwll [↱bra^iк-i-puh^l? (breit∫?-)], det
sydvestlige Forbjerg af den Halvø, som fra
Carnarvonshire i det nordlige Wales skyder
sig mod SV. ud i St George-Kanalen. Lige over
for B. y P. ligger Bardsey Island.
G. Ht.
Braid [breid], James, skotsk Læge
(1795—1860), beskæftigede sig særlig med Kirurgi,
men det var dog ikke som Kirurg, han gjorde
sig mest bekendt. Tilfældigvis gjorde han
nemlig 1841 den Iagttagelse, at der kan fremkaldes
Søvn, naar man ufravendt stirrer paa en blank
Genstand, og denne Iagttagelse, som han
behandlede i fl. Afh., er navnlig i de senere Aar,
da Hypnotismen er blevet nøjere studeret,
blevet af stor Bet. Hypnotismen benævnes ogsaa
efter ham Braidisme.
G. N.
Braidwood [↱breidwud], By i U. S. A., Stat
Illinois, ligger SV. f. Chicago. (1910) 3500 Indb.
Ved B. findes Kulminer.
H. P. S.
Braila [↱bră↱ilă], Brahilov, By i
Rumænien, Landskab Vallakiet, ligger 17 km ovf. Galatz
paa venstre Bred af Donau, der her samler sig af
fl. Arme, af hvilke den ene danner Havnen ved
B. (1907) 59446 Indb., hvoriblandt mange
Grækere og Bulgarere. B. driver en meget
betydelig Handel og udfører hovedsagelig Hvede og
dernæst Olie, Kød, Talg og Uld. Den tidligere
meget stærke Fæstning, der ofte har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
