- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
821

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brambeck, Edvard, sv. Billedhugger, (1843- ) - Brambæus, se Senkovskij. - Brambær (norsk), se Rubus. - Bramer, Leonard, holl. Maler fra Delft (1596-1674) - Bramgaas, se Gæs. - Bramgods, se Bram. - Braminer (Brahminer), d. s. s. Brahmaner (s. d.). - Brammen Gerhard Peter, dansk Biskop, (1801-1884) - Bramminge, Sogne- og Stationsby i det sydvestlige Nørrejylland (Gjørding Herred, Ribe Amt) - Bramminge, Hovedgaard i Gjørding Herred N. f. Ribe - Brampton, By i Nordengland, Grevskab Cumberland - Brampton, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario - Brampton and Walton, By i Mellemengland - Bramraa (Søv.), den Raa, der paa en Sejlrejsning er anbragt over Mærseræerne og vandrer paa Bramstangen - Bramsejl (Søv.), et Raasejl, der er underslaaet paa Bramraaen og sættes mellem denne og Mærseraaen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rejsestipendium 1877—82), hvor han 1878 udførte
»To Slaver«, og hvor han nogle Aar senere
vandt Mention for en »Kristi Fristelse«
(Maria-Kirken i Helsingborg, Marmor, 1902). Efter et
længere Ophold i Italien (herfra hjemsendte
han »Neapolitansk Fiskerdreng« og »Psyche«)
vendte B. 1887 tilbage til Sverige og har siden
da fornemmelig været sysselsat med dekorative
Skulpturarbejder i Göteborg. Gruppen »Sorg«
(Göteborgs Mus., 1890) anses for hans modneste
Værk.
A. Hk.

Brambæus, se Senkovskij.

Brambær (norsk), se Rubus.

Bramer, Leonard, holl. Maler fra Delft
(1596—1674), rejste som ganske ung over Paris
til Italien, hvor han malede fl. Billeder for
Hertugen af Parma, og hvor han paavirkedes af
den Elsheimer’ske Retning. 1629 vendte B.
tilbage, blev Mester i Lukasgildet i Delft, en Tid
dets Dekan, men kom paa sine gl. Dage i
meget trange Kaar. B.’s Kunst kan have en
Rembrandt’sk Karakter, hvilket har givet Anledning
til den Antagelse, at B. var Rembrandt’s Elev,
hvad allerede disse Kunstneres Aldersforhold
udelukker. Han maler med Elsheimer’sk
Interesse for Lysvirkninger bib. Sujetter,
Interiører og Slag. I Wiens Hofmuseum findes bl.
a. hans »Allegori paa Forfængelighed«
(Lutspilleren); han er endvidere repræsenteret i
Dresdens og Madrids Galerier, i Amsterdams
Rijksmuseum etc. Gaunø-Samlingen ejer »Herodes’
Gæstebud«. Tegninger af B. rundt om i
Europas Museer.
A. Hk.

Bramgaas, se Gæs.

Bramgods, se Bram.

Braminer (Brahminer), d. s. s.
Brahmaner (s. d.).

Brammer, Gerhard Peter, dansk
Biskop, f. 5. Maj 1801 i Hillerød, d. 17. Jan. 1884
i Vejle, stod i sin Ungdom Grundtvig nær og
vendte sig allerede som ung Kandidat mod
Rationalismen, hvad der medførte et alvorligt
Sammenstød med Stiftsprovst H. G. Clausen
1823. Men senere fjernede han sig fra
Grundtvig og nærmede sig Mynster, og til sidst blev
han en udpræget Repræsentant for den
højkirkelige, konservative Retning. 1826 blev B.
Kateket og Førstelærer i Nakskov, og derfra
kom han 1830 som Forstander for Seminariet
i Snedsted og Sognepræst smst., efter at han
1829 havde erhvervet Licentiatgraden. Som
Seminarieforstander udgav han en Lærebog i
Didaktik og Pædagogik (1838), der blev meget
brugt. 1836 blev han Dr. theol. 1843 udnævntes
B. til Biskop over Lolland-Falsters Stift, men
allerede 1845 blev han kaldet til Aarhus
Bispestol. Som Biskop viste han store administrative
Gaver, men han var en myndig Mand og
meget konservativ. Han bekæmpede ivrigt
Sognebaandsløsningen og Valgmenighedsloven, og de
»gudelige Forsamlinger« havde heller ingen
Ven i ham. Han har udg. en »Postille« (1841).
1881 tog han sin Afsked og bosatte sig derefter
i Vejle, hvor han skrev sine
Ungdomserindringer (udg. 1884).
A. Th. J.

Bramminge, Sogne- og Stationsby i det
sydvestlige Nørrejylland (Gjørding Herred, Ribe
Amt), c. 15 km Ø. f. Esbjerg og 17 km NNV.
f. Ribe, har Kirke, stor Skole (ny Bygninger
opførte 1906), Bank (1897), Hjælpeapotek,
Højskolehjem, Hotel, Markedsplads, elektrisk
Lysstation, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, fl.
Fabrikker og industrielle Anlæg m. m. samt er
Station paa Lunderskov—Esbjerg-Banen og
Udgangspunkt for B.—Vedsted-Banen ned til
Landets Sydgrænse. Byen havde 1. Febr 1911: 132
Gaarde og Huse og 975 Indb. (1901: 635) — hele
Sognet havde 1433 Indb. — men i gejstlig
Henseende er en Del af Hunderup Sogn og en
lille Del af Sneum Sogn (Skads Herred) fra
1903 henlagte til Stationsbyen, saa at den i alt
1911 havde 199 Gaarde og Huse og 1394 Indb.
(1901: 974). Ved B. skete 26. Juli 1913 en stor
Jernbaneulykke, der kostede mange Mennesker
Livet.
H. W.

Bramminge, Hovedgaard i Gjørding Herred
N. f. Ribe, oprettet 1572 af Christen Nielsen
Lange. Ødelagt under Svenskekrigen 1643—45,
genopbygget af Oversekretær Erik Krag.
Tilhørte senere Generalløjtnant Joh. Rantzau (d.
1708) og Stiftamtmand i Ribe C. C. Gabel. Paa
B. boede Kaj Lykke hos sin Stifdatter, Johan
Rantzau’s Hustru, fra 1694 til sin Død.
B. L.

Brampton [↱bräm(p)tən], By i Nordengland,
Grevskab Cumberland, ved Irthing, har (1911)
2392 Indb., Industri i Bomuld og Kulgruber. I
Nærheden Ruiner af Abbediet Lanercost.
G. Ht.

Brampton [↱bräm(p)tən], By i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, ligger 34 km V. f.
Toronto. (1901) 2748 Indb.
H. P. S.

Brampton and Walton [↱bräm(p)tn-ən-↱wå.£tən],
By i Mellemengland, Derbyshire, 5
km NV. f. Chesterfield, har (1911) 2125 Indb.,
Kulgruber og Jernværker.
G. Ht.

Bramraa (Søv.), den Raa, der paa en
Sejlrejsning er anbragt over Mærseræerne og vandrer
paa Bramstangen. Paa de 3 Topper i en
Fuldrigger benævnes de Fore-B., Store-B. og
Mesan-B. ell. Bovenkrydsraa. Midten
af B. er ved en Strop, Bramrakken, forenet
med Bramstangen, langs hvilken B. kan hejses
op i Bramdrejerebet, naar Bramsejlet
skal sættes. Dette er fastgjort til et
Stræktov, der er anbragt langs B. Under denne
findes et Trædetov ell. Pert, som Mandskabet
staar i, naar de beslaar Sejlet. B. drejes og
forstøttes ved Braser og Toplenter (se Bram).
H. E.

Bramsejl (Søv.), et Raasejl, der er
underslaaet paa Bramraaen og sættes mellem denne
og Mærseraaen. I et Fuldskib benævnes B. paa
de 3 Topper: Fore-B., Store-B. og Mesan-B.
ell. Bovenkrydssejl. I 4-mastede
Fuldskibe er B. ofte delt i et Over-B. og et
Under-B. Langs Kanterne af B. er syet et Stykke
Tov, Liget, dels for at give Sejlet Styrke og
dels for deri at fastgøre de forsk. Ender, der
tjener til at manøvrere Sejlet: Skøder,
Givtove og Gaardinger (se Bram).
Der er derfor paa bestemte Steder i Ligene
indsplidset Kovse ell. anbragt Løjerter (smaa
Tovstropper). Raaliget er fastgjort til
Stræktovet paa Bramraaen og har Nokløjerter
i Enderne. Fra disse udgaar de staaende
Lig
nedefter til Skødbarmene; Underliget
gaar fra den ene Skødbarm til den anden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free