- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandenburg, Prov. i Kongeriget Preussen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod V. til Sachsen, Hertugdømmet Anhalt og
Prov. Hannover og mod N. til
Storhertugdømmet Mecklenburg og Prov. Pommern, og er
39838 km2 med (1. Decbr 1910) 4092616 Indb.
(heri ikke medregnet Berlin, der er udskilt fra
Prov. siden 1881), altsaa 103 pr km2. Af
Befolkningen, der alle er Tyske med Undtagelse af
c. 37000 Vender i Nieder-Lausitz, er 89,84 %
Protestanter, 7,34 % Romersk-katolske og 1,5 %
Jøder. B. hører til det nordtyske Lavland, men
har dog ret afvekslende
Overfladeforhold. Den nordlige Del gennemstryges af en
Del af den nordtyske Landryg, der er rig paa
Søer, gennembrydes af Oder og naar sin
største Højde, 125 m, ved Pritzwalk nær
Mecklenburgs Grænse. Et andet Højdedrag
gennemstryger den sydlige Del af B. under Navnene
Lausitzer Grenzwall og Fläming; det højeste
Punkt er Rückenberg (229 m) ved Sorau i det
sydøstlige Hjørne af Prov. Mellem disse to
Højdedrag ligger lavere Plateau’er og store
Mosestrækninger. Jordbunden bestaar
hovedsagelig af Istidsaflejringer og alluviale
Dannelser; tertiære Dannelser med Brunkul findes
omkr. Oders Dal. Prov. gennemstrømmes af
Oder, der optager Warthe o. fl. a. Bifloder,
og begrænses delvis mod V. af Elben, der
optager Havel med Bifloden Spree. Paa Søer
er Prov. meget rig (over 600), men de er alle
smaa. Talrige Kanaler letter Samfærdselen, især
Finow-Kanalen og Oder-Spree-Kanalen, der
forbinder Elbens og Oders Vandomraade, samt
Hohenzollern-Skibsfartskanalen, der forbinder
Berlin med Stettin og Østersøen. Klimaet er
ret sundt, men med stor Forskel paa
Sommer- og Vinter-Temp. og hyppig Blæst.
Regnmængden er 50—60 cm aarlig. — Næringsveje.
Skønt Jordbunden er sandet og af Naturen ret
ufrugtbar, staar Agerbruget dog højt; af
Arealet er 45,4 % Ager- og Haveland, 13,2 % Enge
og Græsgange, 32,4 % Skovland. Rug og Havre
er de vigtigste Kornsorter, dernæst Byg og
Hvede. Kartoffelavlen har stor Bet. Endvidere
dyrkes Sukkerroer, Tobak, Humle, Hør, Hamp,
Frugt og (ved Havels nedre Løb) Vin. Mod S.
overgaar Skovlandet (Naaleskov) det dyrkede
Areal. 1912 fandtes i B. 361000 Heste, 891000
Stkr Hornkvæg, 806000 Faar, 86700 Geder,
1180000 Svin. Vildtbestanden beskyttes ved store
Dyrehaver. Af Mineraler produceres især
Brunkul, hvoraf B. aarlig leverer c. 8 Mill. t,
endvidere Gips, Kalk og store Mængder Tørv.
Industrien har taget et uhyre Opsving i de senere
Aar og er nu langt den vigtigste Næringsvej;
af Befolkningen bor 2780780 i Stæderne (Berlin
ikke medregnet). Størst Bet. har
Tekstilindustrien, baade i Uld, Bomuld, Silke og Hør; af
stor Vigtighed er ogsaa Maskinfabrikationen,
Tobaksindustrien, Sukkerindustrien, Øl- og
Spiritusfabrikationen samt Glasindustrien.
Handelen fremmes ved de sejlbare Floder og
Kanaler samt ved 5944 km gode Landeveje og 3840
km Jernbaner. — Prov. B. deles i to
Regeringsdistrikter (Regierungsbezirke), Potsdam og
Frankfurt. Den sender 36 Medlemmer til
den preuss. Landdag og 20 til den tyske
Rigsdag. — Den højeste Domstol er Overlandsretten
i Berlin; derunder bestaar 9 Landsretter og 104
Amtsretter. I milit. Henseende hører B. til 3.
Armékorps.

Historie. I de første Aarh. af vor
Tidsregning var B. befolket af de germanske
Senoner, der dog under Folkevandringen
fortrængtes af slaviske (vendiske) Folk, som Karl
d. Store forgæves søgte at undertvinge. Henrik
Fuglefænger gjorde en Del af Landet
skatskyldig, og Markgreve Gero af den sachsiske
Østmark fortsatte Erobringen. Otto I
grundlagde to Bispedømmer, Havelberg (946) og B.
(948). Allerede under Otto II forjog Venderne
dog de tyske Herrer og bevarede deres
Uafhængighed i 150 Aar, indtil Kejser Lothar 1134
gav det saakaldte Nordmark i Len til Albrecht
der Bär af Huset Askanien. Denne erobrede
Priegnitz samt Landene ved Spree og Havel,
kaldte sig Markgreve af B., byggede Borge og
Klostre og indkaldte tyske Kolonister. Under
hans Efterfølgere skred Landets Germanisering
fremad; Venderne blev udryddede ell. gjort
livegne, Stæderne Berlin, Frankfurt a. d. Oder
o. a. voksede frem, Grænsen udvidedes ved
Erobring og Køb, og B. vandt Lenshøjhed over
Pommern. 1320 uddøde det askaniske Hus, og
efter 3 Aars Interregnum gav Kejser Ludvig af
Bayern B. til sin Søn Ludvig. Under Huset
Wittelbach (1323—73) og Huset Luxemburg
(1373—1415) led B. meget under slet Regering,
Opstande og Røveruvæsen; Landbrug, Handel
og Samfærdsel gik tilbage. 1356 blev B. ophøjet
til Kurfyrstendømme.

Frederik af Hohenzollern, Borggreven af
Nürnberg, der 1411 blev sat til Regent over B.
og 1415 blev Kurfyrste af B., bragte ordnede
Tilstande tilveje i Landet; han er Stamfader til
det preuss. Kongehus. Ved hans Død 1440
deltes hans Lande mellem hans fire Sønner, men
samledes atter under en af dem, Albrecht, der
p. Gr. a. sin Krigerdygtighed kaldtes den tyske
Achilles. Kurfyrst Joachim II gik 1539 over til
Lutheranismen; men B. holdt sig forsigtigt uden
for Religionskrigene. Johan Sigismund’s
Regeringstid (1608—19) var af stor politisk Bet., idet
han som Følge af den jülichske Arvefølgestrid
fik Kleve, Ravensberg og Ravenstein (1614) og
1618 erhvervede det polske Len Østpreussen.
Georg Vilhelm (1619—40) søgte forgæves at
holde sig neutral under 30-Aarskrigen, og hans
Land blev ødelagt først af de kejserlige og
siden af de sv. Hære. Hans Søn Frederik
Vilhelm, »den store Kurfyrste« (1640—88)
bragte atter Landet paa Fode, reformerede
Skattevæsenet, reorganiserede Administrationen,
begunstigede Industri og Handel og skabte en
staaende Hær; ved den westfalske Fred (1648)
erhvervede han Forpommern samt
Bispedømmerne Halberstadt, Minden og Magdeburg, og
ved klog Udnyttelse af Krigen mellem Sverige
og Polen frigjorde han sig for Polens
Lenshøjhed over Østpreussen. Under hans Søn og
Efterfølger, Kurfyrste Frederik III, forvandledes B.
til Kongeriget Preussen. Ved
Forvaltningens Omordning 1815 blev B. en Prov. af
Preussen; dog blev Altmark, paa venstre
Elbbred, forenet med Prov. Sachsen, hvorimod en
Del af det tidligere Kongerige Sachsen
(Nieder-Lausitz) lagdes til B. (Litt.: H. Berghaus,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free