Print (PDF) - On this page / på denna sida - Brandenburg, Prov. i Kongeriget Preussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod V. til Sachsen, Hertugdømmet Anhalt og Prov. Hannover og mod N. til Storhertugdømmet Mecklenburg og Prov. Pommern, og er 39838 km2 med (1. Decbr 1910) 4092616 Indb. (heri ikke medregnet Berlin, der er udskilt fra Prov. siden 1881), altsaa 103 pr km2. Af Befolkningen, der alle er Tyske med Undtagelse af c. 37000 Vender i Nieder-Lausitz, er 89,84 % Protestanter, 7,34 % Romersk-katolske og 1,5 % Jøder. B. hører til det nordtyske Lavland, men har dog ret afvekslende Overfladeforhold. Den nordlige Del gennemstryges af en Del af den nordtyske Landryg, der er rig paa Søer, gennembrydes af Oder og naar sin største Højde, 125 m, ved Pritzwalk nær Mecklenburgs Grænse. Et andet Højdedrag gennemstryger den sydlige Del af B. under Navnene Lausitzer Grenzwall og Fläming; det højeste Punkt er Rückenberg (229 m) ved Sorau i det sydøstlige Hjørne af Prov. Mellem disse to Højdedrag ligger lavere Plateau'er og store Mosestrækninger. Jordbunden bestaar hovedsagelig af Istidsaflejringer og alluviale Dannelser; tertiære Dannelser med Brunkul findes omkr. Oders Dal. Prov. gennemstrømmes af Oder, der optager Warthe o. fl. a. Bifloder, og begrænses delvis mod V. af Elben, der optager Havel med Bifloden Spree. Paa Søer er Prov. meget rig (over 600), men de er alle smaa. Talrige Kanaler letter Samfærdselen, især Finow-Kanalen og Oder-Spree-Kanalen, der forbinder Elbens og Oders Vandomraade, samt Hohenzollern-Skibsfartskanalen, der forbinder Berlin med Stettin og Østersøen. Klimaet er ret sundt, men med stor Forskel paa Sommer- og Vinter-Temp. og hyppig Blæst. Regnmængden er 50-60 cm aarlig. - Næringsveje. Skønt Jordbunden er sandet og af Naturen ret ufrugtbar, staar Agerbruget dog højt; af Arealet er 45,4 % Ager- og Haveland, 13,2 % Enge og Græsgange, 32,4 % Skovland. Rug og Havre er de vigtigste Kornsorter, dernæst Byg og Hvede. Kartoffelavlen har stor Bet. Endvidere dyrkes Sukkerroer, Tobak, Humle, Hør, Hamp, Frugt og (ved Havels nedre Løb) Vin. Mod S, overgaar Skovlandet (Naaleskov) det dyrkede Areal. 1912 fandtes i B. 361000 Heste, 891000 Stkr Hornkvæg, 806000 Faar, 86700 Geder, 1180000 Svin. Vildtbestanden beskyttes ved store Dyrehaver. Af Mineraler produceres især Brunkul, hvoraf B. aarlig leverer c. 8 Mill. t, endvidere Gips, Kalk og store Mængder Tørv. Industrien har taget et uhyre Opsving i de senere Aar og er nu langt den vigtigste Næringsvej; af Befolkningen bor 2780780 i Stæderne (Berlin ikke medregnet). Størst Bet. har Tekstilindustrien, baade i Uld, Bomuld, Silke og Hør; af stor Vigtighed er ogsaa Maskinfabrikationen, Tobaksindustrien, Sukkerindustrien, Øl- og Spiritusfabrikationen samt Glasindustrien. Handelen fremmes ved de sejlbare Floder og Kanaler samt ved 5944 km gode Landeveje og 3840 km Jernbaner. - Prov. B. deles i to Regeringsdistrikter (Regierungsbezirke), Potsdam og Frankfurt. Den sender 36 Medlemmer til den preuss. Landdag og 20 til den tyske Rigsdag. - Den højeste Domstol er Overlandsretten i Berlin; derunder bestaar 9 Landsretter og 104 Amtsretter. I milit. Henseende hører B. til 3. Armékorps. Historie. I de første Aarh. af vor Tidsregning var B. befolket af de germanske Senoner, der dog under Folkevandringen fortrængtes af slaviske (vendiske) Folk, som Karl d. Store forgæves søgte at undertvinge. Henrik Fuglefænger gjorde en Del af Landet skatskyldig, og Markgreve Gero af den sachsiske Østmark fortsatte Erobringen. Otto I grundlagde to Bispedømmer, Havelberg (946) og B. (948). Allerede under Otto II forjog Venderne dog de tyske Herrer og bevarede deres Uafhængighed i 150 Aar, indtil Kejser Lothar 1134 gav det saakaldte Nordmark i Len til Albrecht der Bär af Huset Askanien. Denne erobrede Priegnitz samt Landene ved Spree og Havel, kaldte sig Markgreve af B., byggede Borge og Klostre og indkaldte tyske Kolonister. Under hans Efterfølgere skred Landets Germanisering fremad; Venderne blev udryddede ell. gjort livegne, Stæderne Berlin, Frankfurt a. d. Oder o. a. voksede frem, Grænsen udvidedes ved Erobring og Køb, og B. vandt Lenshøjhed over Pommern. 1320 uddøde det askaniske Hus, og efter 3 Aars Interregnum gav Kejser Ludvig af Bayern B. til sin Søn Ludvig. Under Huset Wittelbach (1323-73) og Huset Luxemburg (1373-1415) led B. meget under slet Regering, Opstande og Røveruvæsen; Landbrug, Handel og Samfærdsel gik tilbage. 1356 blev B. ophøjet til Kurfyrstendømme. Frederik af Hohenzollern, Borggreven af Nürnberg, der 1411 blev sat til Regent over B. og 1415 blev Kurfyrste af B., bragte ordnede Tilstande tilveje i Landet; han er Stamfader til det preuss. Kongehus. Ved hans Død 1440 deltes hans Lande mellem hans fire Sønner, men samledes atter under en af dem, Albrecht, der p. Gr. a. sin Krigerdygtighed kaldtes den tyske Achilles. Kurfyrst Joachim II gik 1539 over til Lutheranismen; men B. holdt sig forsigtigt uden for Religionskrigene. Johan Sigismund's Regeringstid (1608-19) var af stor politisk Bet., idet han som Følge af den jülichske Arvefølge strid fik Kleve, Ravensberg og Ravenstein (1614) og 1618 erhvervede det polske Len Østpreussen. Georg Vilhelm (1619-40) søgte forgæves at holde sig neutral under 30-Aarskrigen, og hans Land blev ødelagt først af de kejserlige og siden af de sv. Hære. Hans Søn Frederik Vilhelm, »den store Kurfyrste« (1640-88) bragte atter Landet paa Fode, reformerede Skattevæsenet, reorganiserede Administrationen, begunstigede Industri og Handel og skabte en staaende Hær; ved den westfalske Fred (1648) erhvervede han Forpommern samt Bispedømmerne Halberstadt, Minden og Magdeburg, og ved klog Udnyttelse af Krigen mellem Sverige og Polen frigjorde han sig for Polens Lenshøjhed over Østpreussen. Under hans Søn og Efterfølger, Kurfyrste Frederik III, forvandledes B. til Kongeriget Preussen. Ved Forvaltningens Omordning 1815 blev B. en Prov. af Preussen; dog blev Altmark, paa venstre Elbbred, forenet med Prov. Sachsen, hvorimod en Del af det tidligere Kongerige Sachsen (Nieder-Lausitz) lagdes til B. (Litt.: H. Berghaus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
