Print (PDF) - On this page / på denna sida - Brandenburg, Prov. i Kongeriget Preussen - Brandenburg, By i preuss. Prov. B., Regeringsdistrikt Potsdam - Brandenburg, Friedrich Wilhelm,Greve af, preuss. Statsmand, (1792-1850) - Brander (Søv.), et Skib, der i Sejlskibsperioden blev ladet med let brandbare Sager, i hvilke der blev stukket Ild - Brandes, Carl Edvard Cohen, dansk Forf. og Politiker, (1847- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Landbuch der Mark B., vollst. historisch-geographische Beschreibung« [Brandenburg 1853-56, 3 Bd]; M. Thamm, »Geschichte des brandenburgisch-preussischen Staates« [Berlin 1912]; Reinhold Koser, »Geschichte der brandenburgischen Politik bis 1648« [Stuttgart 1913]). G. Ht.</chapter> <chapter name="Brandenburg, By i preuss. Prov. B."> Brandenburg, By i preuss. Prov. B., Regeringsdistrikt Potsdam, tidligere Hovedstad i Prov., som den har givet Navn, ligger 35 m o. H. ved Berlin-Magdeburg-Banen og paa begge Sider af Havel, der deler den i Altstadt paa højre og Neustadt paa venstre Bred, og har med Garnison (1910) 53595 Indb., Industri, især i Uld (Kamgarn), Kurvearbejder, Guldlister, Possementsager, Læder, Olie og Baadebyggeri. B. har en Filial af Rigsbanken, et kgl. Ridderakademi, et Gymnasium og et Realgymnasium; af Bygninger fremhæves den i Neustadt liggende got. Katharinenkirche, hvis ældste Del stammer fra Slutn. af 14. Aarh,, den ligeledes i 14. Aarh. opførte Domkirke, som ligger i Bydelen Dom-B. (paa en Ø i Havel), det gl. Raadhus i Altstadt og Raadhuset i Neustadt. Uden for Altstadt paa det 65 m høje Marienberg staar et Kriger-Mindesmærke. - B., Vendernes Brennabor, blev 928 erobret af Henrik Fuglefænger, og Otto I stiftede her 948 et Bispedømme. Novbr-Decbr 1848 havde den preuss. Nationalforsamling Sæde her. G. Ht.</chapter> <chapter name="Brandenburg, Friedrich Wilhelm"> Brandenburg, Friedrich Wilhelm, Greve af, preuss. Statsmand, f. 24. Jan. 1792, d. 6. Novbr 1850, uægte Søn af Kong Frederik Vilhelm II og Grevinde Dönhoff, blev 1794 ophøjet i Grevestanden og 1811 Ritmester. Han deltog med Hæder i Krigene 1812-15, blev derefter Oberst og 1837 Generalløjtnant, samt var 1848 Chef for Hærkorpset i Schlesien. Herfra kaldtes han Novbr s. A. til Berlin for at overtage Regeringens Ledelse; han forlagde Nationalforsamlingen til den lille By B., genoprettede Regeringens Myndighed i Hovedstaden ved Belejringstilstand og udstedte 5. Decbr en Forfatning, men da der ogsaa opkom Strid med de nyvalgte Kamre, greb han først til en ny Opløsning og oktroierede baade en ny Valglov April 1849 og endelig en gennemset Forfatning Jan. 1850. Langt mindre Held havde han i sin tyske Politik og Bestræbelsen for at udvide Preussens Magt i Nordtyskland; da det Efteraaret 1850 truede med et aabent Brud mellem Østerrig og Preussen, erkendte han Umuligheden af at optage en Kamp og modsatte sig Radowitz' Forslag om at sætte Hæren paa Krigsfod. Han gik til Warszawa for at underhandle med den russ. Kejser Nikolaj om disse Spørgsmaal, men blev saa grebet af den Ydmygelse, som her overgik Preussen, at han kort efter døde af Sorg. Hans to ældste Sønner var begge fødte 1819, blev begge Generaler i Rytteriet og døde begge 1892 med faa Maaneders Mellemrum. E. E.</chapter> <chapter name="Brander (Søv.)"> Brander (Søv.), et Skib, der i Sejlskibsperioden blev ladet med let brandbare Sager, i hvilke der blev stukket Ild, hvorefter B. sendtes ned mod de fjendtlige Skibe for at stikke disse i Brand. B. havde undertiden en mindre Besætning om Bord og førtes af en B.-Kommandør. Oftere dirigeredes det uden Besætning med Strøm og Vind ned mod Fjenden. Naar der anvendtes Krudt, blev der i B. installeret en Urværkmekanisme, der efter Forløbet af en vis Tid bragte Krudtet til Antændelse. H. E. <chapter name="Brandes, Carl Edvard Cohen"> Brandes, Carl Edvard Cohen, dansk Forf. og Politiker, f. 21. Oktbr 1847 i Kbhvn. Han voksede op under stærk Paavirkning af sin ældre Broder, nedenn. G. B., og delte tidlig dennes æstetiske Interesser - særlig de, der knyttede sig til Teatret. Som Student (fra 1865) studerede han østerlandsk Filologi, blev Cand. mag. (1872) og Dr. phil (1879) og har oversat to ind. Skuespil (»Lervognen«, »Kongen og Danserinden«). Fra Drengeaarenes Sværmeri for Wiehe og Høedt og den ganske unges Planer om at betræde Brædderne havde imidlertid B.'s Kærlighed til Teatret holdt sig frisk og grøn; den satte Skud i Teateranmeldelser i »Illustreret Tidende« (1871-72) og siden i »Morgenbladet« (fra 1875) og i »Ude og Hjemme« (fra 1879), samt i dramaturgiske Artikler i Tidsskriftet »Det nittende Aarh.«, som han udgav sammen med Broderen (1874-78); de modneste Frugter af dette Studium af Scenens Kunst nedlagde B. i to Bøger »Dansk Skuespilkunst« (1880) og »Fremmed Skuespilkunst« (1881). Ved Siden af denne Interesse var imidlertid en politisk vaagnet i B., - en klar, praktisk Sans for Livets Realiteter og en ikke ringe Magtvillie. Han var Manden for den Alliance mellem det litterære og det politiske Venstre, der besegledes dels ved B.'s Folketingsmandat fra Langeland, som han bevarede fra 1880 til 1894, og dels ved B.'s Indtrædelse i »Morgenbladet«'s Redaktion fra 1881 ved Berg's og Hørup's Side. Efter Brudet mellem disse to Politikere sluttede B. sig nøje til Hørup og begyndte med ham Udgivelsen af »Politiken« fra Oktbr 1884. Paa Rigsdagen gjorde han ved sin Arbejdsdygtighed og slagfærdige Talerevne sin Indflydelse meget gældende - i Teatersager maatte ogsaa Modstandere ved fl. Lejligheder anerkende hans Autoritet, og siden Hørup 1892 ikke genvalgtes til Folketinget, indtog B. en Art Førerstilling i hans Gruppe; mismodig over Forliget af 1894 og over det J. C. Christensen-Alberti'ske »Reformparti«, som var ved at danne sig som Arvtager efter baade det Berg'ske og det Hørup'ske Venstre, nedlagde B. imidlertid Aug. 1894 sin Stilling i Folketinget. Fra nu af helligede han sig længe helt til det Blad, han havde været Medstifter af, og som han mere end nogen anden forstod at gøre baade til en stor bladlig Forretning og til en mægtig Propagator af den radikale og intellektualistiske Aand, som betegnedes ved Navnet »Brandesianisme«. Paa Litt. og Teatret øvede B. gennem sine Kritikker stor Indflydelse; det var i høj Grad Partikritik og Litterærpolitik, han drev, og Retfærdighedssansen maatte ofte forarges over hans Færd, men inden for sine noget snævre Grænser var hans litterære Dømmekraft sikker nok, og navnlig var hans Teaterkritik - en Del af den samlet i Bogen »Holberg og hans Scene« (1898) - af virkelig Værdi. Allerede tidligere var han fremtraadt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
