- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandenburg, Prov. i Kongeriget Preussen - Brandenburg, By i preuss. Prov. B., Regeringsdistrikt Potsdam - Brandenburg, Friedrich Wilhelm,Greve af, preuss. Statsmand, (1792-1850) - Brander (Søv.), et Skib, der i Sejlskibsperioden blev ladet med let brandbare Sager, i hvilke der blev stukket Ild - Brandes, Carl Edvard Cohen, dansk Forf. og Politiker, (1847- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Landbuch der Mark B., vollst.
historisch-geographische Beschreibung« [Brandenburg
1853—56, 3 Bd]; M. Thamm, »Geschichte des
brandenburgisch-preussischen Staates« [Berlin
1912]; Reinhold Koser, »Geschichte der
brandenburgischen Politik bis 1648« [Stuttgart
1913]).
G. Ht.

Brandenburg, By i preuss. Prov. B.,
Regeringsdistrikt Potsdam, tidligere Hovedstad i
Prov., som den har givet Navn, ligger 35 m
o. H. ved Berlin—Magdeburg-Banen og paa
begge Sider af Havel, der deler den i
Altstadt paa højre og Neustadt paa
venstre Bred, og har med Garnison (1910) 53595
Indb., Industri, især i Uld (Kamgarn),
Kurvearbejder, Guldlister, Possementsager, Læder,
Olie og Baadebyggeri. B. har en Filial af
Rigsbanken, et kgl. Ridderakademi, et Gymnasium
og et Realgymnasium; af Bygninger fremhæves
den i Neustadt liggende got. Katharinenkirche,
hvis ældste Del stammer fra Slutn. af 14. Aarh.,
den ligeledes i 14. Aarh. opførte Domkirke,
som ligger i Bydelen Dom-B. (paa en Ø i
Havel), det gl. Raadhus i Altstadt og Raadhuset
i Neustadt. Uden for Altstadt paa det 65 m
høje Marienberg staar et
Kriger-Mindesmærke. — B., Vendernes Brennabor, blev
928 erobret af Henrik Fuglefænger, og Otto I
stiftede her 948 et Bispedømme. Novbr—Decbr
1848 havde den preuss. Nationalforsamling
Sæde her.
G. Ht.

Brandenburg, Friedrich Wilhelm,
Greve af, preuss. Statsmand, f. 24. Jan. 1792, d.
6. Novbr 1850, uægte Søn af Kong Frederik
Vilhelm II og Grevinde Dönhoff, blev 1794
ophøjet i Grevestanden og 1811 Ritmester. Han
deltog med Hæder i Krigene 1812—15, blev
derefter Oberst og 1837 Generalløjtnant, samt
var 1848 Chef for Hærkorpset i Schlesien.
Herfra kaldtes han Novbr s. A. til Berlin for at
overtage Regeringens Ledelse; han forlagde
Nationalforsamlingen til den lille By B.,
genoprettede Regeringens Myndighed i
Hovedstaden ved Belejringstilstand og udstedte 5. Decbr
en Forfatning, men da der ogsaa opkom Strid
med de nyvalgte Kamre, greb han først til en
ny Opløsning og oktroierede baade en ny
Valglov April 1849 og endelig en gennemset
Forfatning Jan. 1850. Langt mindre Held havde
han i sin tyske Politik og Bestræbelsen for at
udvide Preussens Magt i Nordtyskland; da det
Efteraaret 1850 truede med et aabent Brud
mellem Østerrig og Preussen, erkendte han
Umuligheden af at optage en Kamp og
modsatte sig Radowitz’ Forslag om at sætte Hæren
paa Krigsfod. Han gik til Warszawa for at
underhandle med den russ. Kejser Nikolaj om
disse Spørgsmaal, men blev saa grebet af den
Ydmygelse, som her overgik Preussen, at han
kort efter døde af Sorg. Hans to ældste Sønner
var begge fødte 1819, blev begge Generaler i
Rytteriet og døde begge 1892 med faa
Maaneders Mellemrum.
E. E.

Brander (Søv.), et Skib, der i
Sejlskibsperioden blev ladet med let brandbare Sager,
i hvilke der blev stukket Ild, hvorefter B.
sendtes ned mod de fjendtlige Skibe for at stikke
disse i Brand. B. havde undertiden en mindre
Besætning om Bord og førtes af en
B.-Kommandør. Oftere dirigeredes det uden Besætning
med Strøm og Vind ned mod Fjenden. Naar
der anvendtes Krudt, blev der i B. installeret
en Urværkmekanisme, der efter Forløbet af en
vis Tid bragte Krudtet til Antændelse.
H. E.

Brandes, Carl Edvard Cohen, dansk
Forf. og Politiker, f. 21. Oktbr 1847 i Kbhvn.
Han voksede op under stærk Paavirkning af
sin ældre Broder, nedenn. G. B., og delte tidlig
dennes æstetiske Interesser — særlig de, der
knyttede sig til Teatret. Som Student (fra
1865) studerede han østerlandsk Filologi, blev
Cand. mag. (1872) og Dr. phil. (1879) og har
oversat to ind. Skuespil (»Lervognen«, »Kongen
og Danserinden«). Fra Drengeaarenes Sværmeri
for Wiehe og Høedt og den ganske unges
Planer om at betræde Brædderne havde
imidlertid B.’s Kærlighed til Teatret holdt sig frisk
og grøn; den satte Skud i Teateranmeldelser i
»Illustreret Tidende« (1871—72) og siden i
»Morgenbladet« (fra 1875) og i »Ude og Hjemme«
(fra 1879), samt i dramaturgiske Artikler i
Tidsskriftet »Det nittende Aarh.«, som han
udgav sammen med Broderen (1874—78); de
modneste Frugter af dette Studium af Scenens
Kunst nedlagde B. i to Bøger »Dansk
Skuespilkunst« (1880) og »Fremmed Skuespilkunst«
(1881). Ved Siden af denne Interesse var
imidlertid en politisk vaagnet i B., — en klar,
praktisk Sans for Livets Realiteter og en ikke ringe
Magtvillie. Han var Manden for den Alliance
mellem det litterære og det politiske Venstre,
der besegledes dels ved B.’s Folketingsmandat
fra Langeland, som han bevarede fra 1880 til
1894, og dels ved B.’s Indtrædelse i
»Morgenbladet«’s Redaktion fra 1881 ved Berg’s og
Hørup’s Side. Efter Brudet mellem disse to
Politikere sluttede B. sig nøje til Hørup og
begyndte med ham Udgivelsen af »Politiken« fra
Oktbr 1884. Paa Rigsdagen gjorde han ved sin
Arbejdsdygtighed og slagfærdige Talerevne sin
Indflydelse meget gældende — i Teatersager
maatte ogsaa Modstandere ved fl. Lejligheder
anerkende hans Autoritet, og siden Hørup 1892
ikke genvalgtes til Folketinget, indtog B. en Art
Førerstilling i hans Gruppe; mismodig over
Forliget af 1894 og over det J. C.
Christensen-Alberti’ske »Reformparti«, som var ved at
danne sig som Arvtager efter baade det Berg’ske
og det Hørup’ske Venstre, nedlagde B.
imidlertid Aug. 1894 sin Stilling i Folketinget. Fra
nu af helligede han sig længe helt til det Blad,
han havde været Medstifter af, og som han
mere end nogen anden forstod at gøre baade
til en stor bladlig Forretning og til en mægtig
Propagator af den radikale og intellektualistiske
Aand, som betegnedes ved Navnet
»Brandesianisme«. Paa Litt. og Teatret øvede B. gennem
sine Kritikker stor Indflydelse; det var i høj
Grad Partikritik og Litterærpolitik, han drev,
og Retfærdighedssansen maatte ofte forarges
over hans Færd, men inden for sine noget
snævre Grænser var hans litterære Dømmekraft
sikker nok, og navnlig var hans Teaterkritik —
en Del af den samlet i Bogen »Holberg og hans
Scene« (1898) — af virkelig Værdi. Allerede
tidligere var han fremtraadt som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free