- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
912

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breisgau (Breisachgau), et Landskab i den sydvestlige Del af Storhertugdømmet Baden - Breislak, Scipione, ital. Geolog, (1748-1826) - Breislakit, se Elmfibal. - Breisundet, Indsejlingen fra Havet til Aalesund mellem Godø og Hareidlandet - Breitenburgerkvæg, se Kvægracer. - Breitendich, Frederik Christian, dansk Musiker, (1702-1775) - Breitenfeld, Landsby i Kongeriget Sachsen, 7 km N. f. Leipzig - Breithaupt, Johann August Friedrich, tysk Mineralog, (1791-1873) - Breithaupt, Rudolph, tysk Musiker, (1878- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under egne Grever, senere under Hertugerne af
Zähringen; i Midten af 14. Aarh. lykkedes det
Habsburgerne at erhverve sig næsten hele
Landet. Senere delte det Skæbne med Østerrig
indtil Freden i Lunéville 1801, da det blev afstaaet
til Hertugen af Modena; ved Freden i
Pressburg 1805 deltes det mellem Baden og
Württemberg og kom 1810 helt under Baden.
G. Ht.

Breislak [↱bræis-], Scipione, ital. Geolog,
f. 1748 i Rom, d. 1826 i Milano. Efter at have
studeret Naturvidenskab, blev B. Prof. i Fysik
i Ragusa og senere i Rom. Under Revolutionen
maatte han flygte til Frankrig, og af Napoleon
blev han udnævnt til Inspektør ved de ital.
Krudt- og Salpeterværker. Senere ansattes han
som Direktør for Alun-Fabrikken ved Solfatara
og kom herved ind paa Studiet af Vulkaner.
Han udgav en Række geol. Afh.
J. P. R.

Breislakit [↱bræis-], se Elmfibal.

Breisundet [bræ^i-], Indsejlingen fra Havet
til Aalesund mellem Godø og Hareidlandet, er
bekendt for sin store Dybde.
M. H.

Breitenburgerkvæg [↱bra^i-]. se
Kvægracer.

Breitendich [↱bra^itəndiк], Frederik
Christian
, dansk Musiker, f. 28. Decbr 1702 i
Kbhvn, d. smst. 19. Oktbr 1775 som Organist
ved Skt Nikolaj Kirke. 1741 blev han udnævnt
til Hoforganist, 1746 tillige til »Hofviolon«
(Cembalist) og Lærer for de kgl. Prinsesser. Hans
Samtidige, C. A. Thielo, nævner B. med
Udmærkelse som en Mand, der med Rette
»fortjener Navn og Berømmelse«. Iflg. kgl.
Privilegium opsatte B. 1736 et af 36 (i Amsterdam
støbte) Klokker bestaaende Klokkespil i Skt
Nikolaj Kirkes Taarn, hvilket 7 Aar senere
flyttedes til Vor Frue Kirkes Taarn og der blev
ødelagt ved Bombardementet 1807. B. udgav den
første danske »Fuldstændig Choral-Bog« (1764),
samt to Smaapjecer: »Et lidet Forsøg paa at
lære sig selv at synge en Choral efter Noder« og
»Kort og eenfoldig Undervisning i at sette
Harmonien tilsammen efter de over Noderne satte
Tall ell. Ziffere« (1766).
A. H.

Breitenfeld [↱bra^itənfælt], Landsby i
Kongeriget Sachsen, 7 km N. f. Leipzig; hist.
mærkelig ved, at der i dens Nærhed har staaet 3
betydningsfulde Slag. 7.—17. Septbr 1631
udkæmpedes her en afgørende Kamp mellem
Gustaf Adolf og Tilly. Tilly havde nylig taget
Magdeburg og ødelagt Byen med eksempelløs
Grusomhed; han forberedte sig derefter paa at
falde ind i Sachsen for at berede Landet en
lgn. Skæbne. Frygten for dette Indfald tvang
Kurfyrsten til at bede Gustaf Adolf om Hjælp,
stille sin Hær, 11000 Mand, til hans Raadighed
og aabne ham Landets Fæstninger. Ved denne
Forstærkning blev Gustaf Adolf’s Hær c. 3000
Mand stærkere end Tilly’s, og han besluttede
sig derfor til at vove et Slag i aaben Mark.
Slaget begyndte ved Middagstid med en
Kanonade, som varede et Par Timer, og i hvilken
Tilly, hvis Artilleri var mindre talrigt, men
sværere end Svenskernes, havde Fordelen.
Derefter gik Tilly omtr. Kl. 2 over til Angreb, men
modtoges af en saa levende Musket- og
Kanonild, at han snart opgav Angrebet i Fronten og
lod sin Hær dele sig for at omgaa Fløjene.
Svenskerne fulgte Bevægelsen og dannede
Flanker tilbage; mod deres højre Fløj sprængte
Pappenheim med 5000 Ryttere, Banér kastede sig
imod ham, og en lang haardnakket Rytterkamp
begyndte, i hvilken Gustaf Adolf selv deltog.
Pappenheim fornyede 7 Gange Angrebet, men
blev hver Gang kastet tilbage, til sidst i saadan
Uorden, at han selv saaret maatte rømme
Valpladsen forfulgt af de sv. Ryttere. Mod
Sachserne paa venstre Fløj var Katolikkerne
heldigere; de fratog dem alle deres Kanoner og
drev dem i det mindste delvis paa Flugt;
derefter vendte de sig mod Svenskerne under
Horn; her mødte de dog trods deres Overmagt
en Modstand de ikke kunde bryde, og da
Gustaf Adolf nu med Afdelinger fra sin sejrende
højre Fløj stormede de kat. Batterier og rettede
sin Ild i Siden og Ryggen paa de kæmpende
Regimenter, maatte Tilly opgive Haabet om
Sejr og trække sig tilbage, forfulgt til Mørkets
Frembrud af de sejrende Svenskere. Tilly
mistede i Slaget 7500 Døde og Saarede samt 3500
Fanger, hele sit Artilleri, 100 Faner og
Standarter og al sin Bagage. Svenskernes Tab var
2100 Mand, Sachsernes c. 4000. Slaget havde
stor Bet.; det brød Kejserens og Katolikkernes
Overmagt i Tyskland. Paa Valpladsen er rejst
en Mindesten. 23. Oktbr—2. Novbr 1642
mødtes Svenskerne under Torstenson igen ved B.
med de kejserlige under Piccolomini. Denne
Gang var den numeriske Overmagt hos
Katolikkerne, desuagtet vandt Torstenson en
fuldstændig Sejr og fratog Fjenden 46 Kanoner, 69
Standarter og 121 Faner. Følgen af Sejren var,
at Leipzig snart efter kapitulerede. — 16. Oktbr
1813 udkæmpedes en Del af Folkeslaget ved
Leipzig i Egnen nær ved B., men berørte dog
ikke de gl. sv. Valpladse.
A. L.

Breithaupt [↱bra^it-], Johann August
Friedrich
, tysk Mineralog, f. 1791, d. 22.
Septbr 1873. B. studerede først i Jena, senere
ved Bjergakademiet i Freiberg, og blev 1813
ansat her som Lærer i Mineralogi; samtidig
overtog han Fuldførelsen af Hoffmann’s
»Handbuch der Mineralogie«, som udkom 1811—17, og
hvis Indhold i det væsentlige gengiver den
berømte Werner’s Anskuelser. 1826 blev det
mineralogiske Professorat tildelt B., og i denne
Stilling virkede han indtil 1866. — B. har
indlagt sig store Fortjenester af Mineralogien og
Krystallografien, navnlig ved i høj Grad at
udvide Kendskabet til de enkelte Mineraler og
deres Krystalformer, ved Paavisning af en
Mængde (henimod 50) ny Mineralspecies og ved sine
banebrydende Undersøgelser over Mineralernes
paragenetiske Forhold. Ogsaa for den praktiske
Bjergværksdrift var B.’s Virksomhed af Bet.,
saaledes skyldtes det væsentlig ham, at
Kullejerne ved Zwickau i Sachsen blev udbyttede i stor
Maalestok. B.’s vigtigste Skr er: »Ueber die
Echtheit der Krystalle« (1813), »Paragenesis der
Mineralien« (1849), »Mineralogische Studien«
(1866); hans Hovedværk er: »Vollständiges
Handbuch der Mineralogie« (3 Bd, 1836—47).
(N. V. U.). O. B. B.

Breithaupt [↱bra^it-], Rudolph, tysk
Musiker, f. 11. Aug. 1878 i Braunschweig og virksom
som Forf. og Klaverlærer i Berlin, er blevet kendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free