- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
913

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breithaupt, Rudolph, tysk Musiker, (1878- ) - Breithauptit, d. s. s. Antimonnikkel. - Breithorn, Navn paa fl. Toppe i Vestalperne, bl. a. i Monte Rosa-Gruppen. - Breitinger, Johann Jakob, schweiz. Filolog (1701-76) - Breitkopf & Härtel i Leipzig, et af de betydeligste Musikforlag i Verden - Brejninge (Bregninge), Landsby i det sydøstlige Nørrejylland (Gaverslund Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt) - Brekelenkam, Quirijn Gerritz van, holl. Maler (c. 1620-68) - Brekke, Knud Olai, norsk Skolemand, (1855- ) - Brekling, Frederik, Mystiker og kirkelig Oppositionsmand (1629-1711)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem musikpædagogiske Skr, hvis væsentlig
ny Principper m. H. t. Klaverteknikken har
vakt megen Opsigt: »Die natürliche
Klaviertechnik« (3. Opl. 1912), »Die Grundlagen der
Klaviertechnik« (1907, oversat paa fl. Sprog),
»Praktisches Übungsbuch« (1914) m. m.
W. B.

Breithauptit [bra^it-], d. s. s.
Antimonnikkel.

Breithorn [↱bra^ithårn], Navn paa fl. Toppe
i Vestalperne, bl. a. i Monte Rosa-Gruppen.

Breitinger [↱bra^iteŋər], Johann Jakob,
schweiz. Filolog (1701—76), var Prof. i Hebraisk
og Græsk i Zürich og modarbejdede med Iver den
fr. Smagsretning. Han blev derved Bodmer’s Fælle
i Kampen mod Gottschedianerne. Bl. hans
Værker er »Kritische Dichtkunst« (2 Bd, 1740) det
betydningsfuldeste ved sine æstetiske
Undersøgelser over Illusionens Væsen i Digtekunsten.
Han har ogsaa medvirket ved Bodmer’s
Udgivelse af gammeltyske Digtere og skrevet en
Række teologiske, filologiske og filosofiske Skr,
der for deres Tid havde Værd.
C. B-s.

Breitkopf & Härtel [↱bra^itkåpf-unt-↱hærtəl]
i Leipzig, et af de betydeligste Musikforlag i
Verden. Forretningen grundlagdes 1664 som
Bogtrykkeri og Skriftstøberi af J. Georgi og gik
1719 over til Bernh. Christoph
Breitkopf
(1695—1777), som 1726 tillige begyndte at
drive Forlagsvirksomhed. Sønnen Johann
Gottlob Immanuel B.
(1719—94), som bl.
a. var Gottsched’s Forlægger, gav Forretningen
et stort Opsving og lagde Grunden til
Musikforlaget. Hans Søn Christoph Gottlob
B.
(1750—1800) overtog 1794 Faderens
Forretning, men overdrog den allerede Aaret efter til
sin Ven og indsatte Universalarving
Gottfried Christoph Härtel (1763—1827),
som under Firma B. & H. udvidede
Musikforlaget betydeligt og udgav det første
Musiktidsskrift i Tyskland »Allgemeine musikalische
Zeitung« (1798—1865) og de første Mønsterudgaver
af Mozart, Haydn og andre tyske Klassikere.
Han udgav desuden »Leipziger
Litteraturzeitung« (1812—34) og anlagde 1806 en
Pianofortefabrik (den første i Leipzig). Sønnerne Dr. jur.
Hermann H. (1803—75) og Raymond H.
(1810—88) var Forlæggere af Liszt’s,
Mendelssohn’s, Schumann’s og Chopin’s Arbejder og
udsendte udmærkede kritiske Udg. af Bach’s,
Palestrina’s og Beethoven’s Værker, foruden
billige Udg. af næsten alle Musikkens ældre og
nyere Mestre; i deres Bogforlag dyrkede de
særlig Musikteorien og Musikhistorien. Firmaet,
som endnu er i Slægten Härtel’s Eje, har
Filialer i Bryssel (siden 1883), i London (siden
1890) og i New York (siden 1891).
Musikforlaget omfatter over 30000 Numre.
J. L. L.

Brejninge (Bregninge), Landsby i det
sydøstlige Nørrejylland (Gaverslund Sogn,
Holmans Herred, Vejle Amt), ligger ved Sydsiden
af Vejle Fjord, c. 10 km SØ. f. Vejle, med
Jernbaneholdeplads paa den østjyske Længdebane,
havde 1. Febr 1911: 52 Gaarde og Huse og 349
Indb. (1906 295), med den »Keller’ske
Aandssvageanstalt« 1629 Indb.
H. W.

Brekelenkam, Quirijn Gerritz van,
holl. Maler (c. 1620—68), f. ved Leyden, i hvis
Lukasgilde han 1648 optoges som Mester. Hans
smaa Genrebilleder, Køkkeninteriører,
Markedsscener etc., der udmærker sig ved god
Kolorit og Karakteristik, og som tyder paa et
Elevforhold til Dow, findes i talrig Mængde i
europæiske Museer. I Sthlm’s Nationalmuseum:
»Kone, som læser i Biblen«, »Kvinde, der vasker
sine Hænder«, »Kone, der lysker en Dreng«
(1653); i Rijksmuseet i Amsterdam en større
Række.
A. Hk.

Brekke, Herred, i Nordre Bergenhus Amt,
Ytre Sogn Sorenskriveri, (1910) 964 Indb.,
svarer til B. Sogn under Lavik Præstegæld.
Herredet ligger paa Sydsiden af Sognefjorden ved
dens Munding og er gennemskaaret af fl. smaa
Fjorde, der fortsættes i smaa Dalfører.
Bebyggelsen er væsentlig langs Kysten. Fjeldene naar
op til 650 m. De vigtigste Næringsveje er
Fiskeri og Jordbrug. Der er ingen industriel
Bedrift i Herredet. Antagen Indtægt 1910: 106875
Kr, Formue 648100 Kr. Areal 185 km2.
M. H.

Brekke, Knud Olai, norsk Skolemand, f.
26. Oktbr 1855 i Herø (Søndmør), blev Student
1872, cand. philol. 1879. Han var derpaa Lærer
ved Aars og Voss’ Skole til 1891, da han
udnævntes til Adjunkt ved Hamar offentlige Skole.
Siden 1898 er han Rektor ved Bergens
Katedralskole. Af hans Skr kan nævnes foruden et
Par Bidrag til den gammelfranske Formlære
»Bidrag til dansk-norskens lydlære« (Aars og
Voss’ Skoles Program 1881) samt hans højt
skattede Lære- og Læsebøger i Engelsk, der er
oversatte paa fl. fremmede Sprog. B. er Medlem
af Undervisningsraadet (siden 1898) og af
Bestyrelserne i fl. bergenske Institutioner
(Bergens Museum, Bergens offentlige Bibliotek o. a.).
(Litt.: »Studenterne fra 1872«).
K. F.

Brekling, Frederik, Mystiker og kirkelig
Oppositionsmand (1629—1711), var Præstesøn fra
Hanved i Flensborgegnen og studerede ved fl.
tyske Univ., sidst i Giessen, hvor han fandt
Næring for sit Hang til Mystik; men det var dog
først ved Omgang med en jævn Apotekersvend
i Hamburg, at han rigtig tilegnede sig
Mystikernes Lære. Efter sin Hjemkomst (1656)
varslede han Straffedomme over Danmark p.
Gr. a. Dødheden i Kirken, og ved Krigen mod
Karl Gustaf brød Ulykkerne virkelig ind over
Landet. Som Feltpræst havde B. rig Lejlighed
til at se Krigens Rædsler, og end mere følte
han sig kaldet til at raabe Præster og
Menighed op af deres aandelige Søvn. Efter at være
blevet Faderens Medhjælper i Hanved (1659)
indsendte han til Konsistoriet i Flensborg en
skarp Straffeprædiken mod Præsterne, hvem
han gav Skyld for Tidens Brøst, og dristede
sig endog til at udgive dette Stridsskrift
(Speculum seu Lapis lydius). Den myndige
Superintendent Klotz fik B. suspenderet og sat i
Forvaring; men B. flygtede til Holland (1660),
hvor han blev Præst i Zwolle og samlede en
Kreds af ligesindede om sig. Herfra udsendte
han en Mængde Angreb paa Præstestanden, men
ogsaa Mysterium magnum o. a. Skr om
»Kristus i os«, den Kristnes aandelige Samvoksen
med Kristus, sin Brudgom. I Holland maatte B.
døje ny Modgang. Da han i sit Hus havde
optaget en sindssyg ung Pige, der for øvrigt
senere blev hans Hustru, blev han afsat fra sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0979.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free