Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 927 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremser, en Familie af Fluernes Orden - Bremsesaal, se Bremse. - Bremsesko, se Bremse. - Bremsevogn, en Jernbanevogn, forsynet med Bremse - Bremsnes, Herred, Nordmør Fogderi, Romsdals Amt - Bremsnes Gaard i Herredet af s. N., Romsdals Amt - Brend'amour, Franz Robert Richard, tysk Xylograf og Kunstforlægger, (1831-1915) - Brendeaa, lille Aa paa Fyns Vestside (Odense Amt) - Brendekilde, Hans Andersen, dansk Maler, (1857- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og skifter ikke Udseende, ej heller vokser de
synderlig i de flg. 7—8 Maaneder; de Larven
omgivende Lag viser heller ingen sygelig
Irritation. Efter andres Mening kommer de spæde
Larver ned gennem Svælget, hvorfra de langs
Rygmarvskanalen søger ud til Huden. Allerede
i 2. Stadium forandres alt dette; Larven mister
Mundhagerne, og Legemets Ringe dækkes med
Kranse af stærke, kraftige Torne, som nu, ved
at irritere de Lag, hvori Larven ligger, skaber
en Betændelse, og af de derved dannede
Vædsker ernæres denne. Alt som nu Larven
vokser, vokser ogsaa Betændelsen i Huden om
den og ligeledes det Rum, hvori Larven ligger.
Der dannes derved en velbegrænset tykvægget
Sæk, som viser sig udvendig som store
Opbulninger af Huden (Fig. 1). Skæres disse igennem
(Fig. 2), ses et flaskeformet Rum, bredest nedad
og forsynet med en smal
Hals, der aabner sig med
et tydeligt Hul lidt under
Midten af Opbulningen.
Larven ligger altid med
Hovedet nedad og
Bagenden, hvorpaa
Aandepladerne sidder, opad mod
den Kanal, der fører frisk
Luft ned i det indre af
Sækken. Naar Larven er
indtraadt i 3. Stadium og
fuldfærdig, antager den
fra den gullige Farve en
næsten ganske sort, søger
nu Vej gennem Hullet og
ned til Jorden, hvor den
forpupper sig.
Oksebremsen er i mere end een Henseende et meget
skadeligt Insekt. Det er den, hvem Køernes velbekendte
»Bissen« (allerede omtalt hos Vergil) i de varme
Sommerdage skyldes, idet Køerne, saa snart de
øjner deres Fjende, styrter af Sted i vild Flugt,
hvorved mange kostbare, navnlig drægtige Dyr,
gaar til Grunde. Ogsaa Skindet taber særdeles
meget i Værdi, og hvor alm. og i pekuniær
Henseende hvor stor den Skade er, som Larven
anretter, ses deraf, at der fra eng., store
Garverier angives, at der i eet Aar (af 102877
Skind) var ikke mindre end 6000 gennemstukne
af Larven, og Tabet, som Ejerne led, beløb sig
til en samlet Sum af 15000 £. I Fig. 3 ses et
Stykke Oksehud gennemhullet af
Oksebremsens Larver.

Fig. 2. Gennemskaaren Bremsebyld.

Fig. 3. Præpareret Oksehud, ødelagt af Bremselarver.

C. W.-L.

Bremsesaal, se Bremse.

Bremsesko, se Bremse.

Bremsevogn, en Jernbanevogn, forsynet med
Bremse. I ethvert Tog maa der findes et efter
Togets Art (Hurtigtog, blandet Tog, Godstog)
og Størrelse samt Banens Beskaffenhed afpasset
Antal B., og der gælder ved de forsk. Jernbaner
ganske bestemte Regler i saa Henseende. Som
B. anvendes fortrinsvis tunge ell. læssede Vogne,
fordelte paa passende Maade i hele Togets
Længde; men haves der i et Tog ikke et
tilstrækkeligt Antal saadanne Vogne, maa der
indsættes særlige B., som f. Eks. kan være
forsynede med Jern- ell. Stenballast. Disse Vogne
anvendes især paa Bjergbaner, hvor det ofte
paa de lange Faldstrækninger er vanskeligt at
fremskaffe et tilstrækkeligt Antal passende B.
G. K.

Bremsnes, Herred, Nordmør Fogderi,
Romsdals Amt, (1910) 3830 Indb. Ved kgl.
Resolution af 23. Maj 1896 er B. udskilt af
Kvernes Herred. Herredet ligger omkr.
Kristianssund og bestaar udelukkende af Øer, paa
hvilke der er store dyrkbare Mosestrækninger.
Ved B. Kirke ligger Fjeldet B. Hatten, hvori
den bekendte B.-Hule. Inden Herredet findes
nogle Fabrikker. Fiskeri er den vigtigste
Næringsvej, Sveggesund Fiskevær ligger paa
Nordvestspidsen af Averøen. Herredets Areal er 119
km². Antagen Indtægt for 1910: 409000 Kr,
Formue 1270000 Kr.
M. H.

Bremsnes Gaard i Herredet af s. N.,
Romsdals Amt, er en betydelig Ejendom, hvor man
har fundet flere Oldtidslevninger, bl. a. en
Glasvase og to kostbare Guldringe. I
Bremsneshulen lige ved Gaarden har man fundet
Kul og Aske af Mennesker. Ved Gaarden er der
Ruiner efter en gl Befæstning. (Litt.:
Klüwer, »Norske Mindesmærker«;
N. Nicolaysen; »Norske Fornlevninger«, S. 548 ff.).
M. H.

Brend’amour [bræŋda↱mu.r], Franz
Robert Richard, tysk Xylograf og
Kunstforlægger, f. 1831 i Aachen, d. 22. Jan. 1915 i
Düsseldorf, grundlagde 1856 i sidstnævnte By
den bekendte xylografiske Kunstanstalt, fra
hvilken (og fra dens Filialer i en Række større
tyske Byer, bl. a. Berlin, Leipzig, München)
der er udgaaet en Række betydelige
Træsnitværker. Bl. de kunstnerisk mest værdifulde
nævnes: Immermann’s »Oberhof« med Tegninger af
B. Vautier, de 8 Freskobilleder af Alfr. Rethel i
Aachens Raadhus, Preller’s Odyssélandskaber
og Billedgengivelserne i Carl Justi’s »Velazquez«.
A. R.

Brendeaa, lille Aa paa Fyns Vestside (Odense
Amt), udspringer i Nærheden af Landsbyen
Tommerup og løber mod NV., S. f. Bankerne
ved Vissenbjerg, og derpaa mod V. for at falde
ud i Lille Bælt, omtr. midtvejs mellem
Middelfart og Assens ud for Brandsø.
H. W.

Brendekilde, Hans Andersen, dansk
Maler, f. i Landsbyen Brendekilde paa Fyn 7.
Apr. 1857. Som Fattigfolks Barn maatte han i
sin Ungdom ud at tjene; nogen Tid fik han dog
tilovers til at besøge en Snitteskole i Odense,
og senere gik han i Lære hos en Sten- og
Billedhugger i samme By. Ved privat Hjælp kom
han omsider til Kbhvn for, paa Kunstakademiet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>