- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
4

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Briel ell. Brielle, befæstet Søhavn i den nederlandske Prov. Sydholland - Briem, Eiríkur, isl. Docent, (1846- ) - Briem, Páll Jakob, isl. Amtmand, (1856-1904) - Briem, Valdimar, isl. Præst og religiøs Digter, (1848- ) - Brienne (B.-le-Château), lille By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aube - Brienne, Greverne af, spillede en ret fremtrædende Rolle i den senere Korstogstid - Brienz, By i det schweiziske Kanton Bern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Briem, Eiríkur, isl. Docent, f. 17. Juli
1846, cand. theol. fra Præsteskolen i Reykjavik
1867 og derefter Sekretær hos Biskoppen over
Island. 1874 Præst til Steinnes i
Húnavatnssyssel, 1880—1911 Docent i Filosofi ved
Præsteskolen. B., der er en dygtig Matematiker, har
indlagt sig Fortjenesten af at have dels fremmet,
dels været Hovedmanden for fl. praktiske
Foretagender. Særlig kan fremhæves »Söfnunarsjóður
Islands« (en Slags Sparekasse i fl. Afdelinger,
hvor Penge forrentes kun for længere Tidsrum),
hvis Stifter han er og Formand fra dens
Oprettelse 1885 1880—91 var B. folkevalgt og
1901—15 kongevalgt Altingsmand. Af hans
litterære Arbejder kan særlig nævnes en Regnebog,
»Reikningsbók« (1869, fl. Opl.) og et Tabelværk
til Lettelse ved Multiplikation og Division, »Tafla
til hægðarauka vid margföldun og deilingu«
(1901).
B. Th. M.

Briem, Páll Jakob, isl. Amtmand, ovenn.’s
Broder, f. 19. Oktbr 1856, d. 17. Decbr 1904,
Student 1878, cand. jur. 1884. Inden B. var færdig
med Embedseksamen, begyndte han at studere
den isl. Fristats Love og udgav 1885 en Afh. om
Grágás i det isl. litterære Selskabs Tidsskrift.
B. var Altingsmand 1887—91. Til ham knytter
sig det saakaldte »Mæglingsforslag« af 1889 i
Forfatningssagen. Dette Forslag, der var
udarbejdet med Kanadas Regeringsform som
Forbillede, fik B. ikke gennemført, og han trak sig
nu tilbage fra Politikken. 1890 blev han
Sysselmand i Rangárvallasyssel og 1894 Amtmand
over Nord- og Østamtet. Som Amtmand gjorde
B. sig fortjent ved sin energiske
Optræden mod Faareskabet. Han interesserede sig
ogsaa meget for Landbrugets praktiske
Udvikling og for Folkeoplysningen. Sine Studier fik
han nu Lejlighed til at genoptage, og han
udgav 5 Aargange af et jur. økonomisk Tidsskrift
(»Lögfræðingur«, 1897—1901), der for største
Delen var skrevet af ham selv. Her behandlede
han indgaaende fl. Spørgsmaal i den isl.
Lovgivning. I sine sidste Aar gav B. sig igen af
med Politik. Vinteren 1899—1900 tilbragte han
mest for sine Studiers Skyld i Kbhvn og Berlin.
Paa Opfordring af 4 Altingsmænd forhandlede
han da med Ministeriet ang. Forfatningssagen,
men Ministeriet vilde ikke godkende hans
Mæglingsforslag. Han lod imidlertid sit Forslag
indbringe paa Altinget 1901, hvor det p. Gr. a.
tilfældige Omstændigheder blev vedtaget, da
Partierne var lige stærke. Herved reddede B. det
isl. Højreparti fra Splittelse, men vakte en saa
stærk Misstemning imod sig selv, at det ikke
lykkedes ham at blive Altingsmand førend ved
Suppleringsvalgene Efteraaret 1904. Fra 1. Oktbr
s. A. blev Amtmandsembederne inddragne, og
B. kom da paa Ventepenge og blev jur.
Meddirektør ved den nyoprettede »Islands Bank«.
Han flyttede da til Reykjavik, hvor en rig
Virksomhed ventede ham, der dog afbrødes ved
hans pludselige Død. (Litt.: »Tidsskrift for
Retsvidenskab«, 18. Aarg. 1905; »Andvari« 32. ár
1907).
B. Th. M.

Briem, Valdimar, isl. Præst og religiøs
Digter, ovenn.’s Fætter, f. 1. Febr 1848, cand.
theol.
fra Præsteskolen i Reykjavik 1872 og flg.
Aar Præst til Hrepphólar og Stóri-Núpur, viet
som Vice-Biskop over Skálholts Bispedømme
1910. B. var Medlem af den Komité, der 1878 blev
nedsat for at revidere den isl. Salmebog.
Komiteens Salmebog udkom 1886; i den findes 100
originale Salmer af B. Hans Hovedværk er
omfangsrige Digtsamlinger over Emner af Biblen,
»Bíblíuljóð« (2 Bd, 1896—97) og »Daviðs sálmar«
(1898). B. er Islands betydeligste Salmedigter
siden Hallgrímur Pjetursson; han er rig paa
Ideer og fuldendt, hvad Formen angaar.
B. Th. M.

Brienne [bri↱æn] (B.-le-Château), lille
By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aube,
Arrondissement Bar-sur-Aube, nær ved Aubes
højre Bred, ved Østbanen, med c. 1700 Indb.,
Fabrikation af Lys og Øl, har et smukt Slot med
Park, men er mest bekendt ved sin
Militærskole, der oprettedes 1776 og ophævedes 1790,
og hvor Napoleon Bonaparte fik sin milit.
Uddannelse (1779—84). I det uafgjorte Slag 29. Jan.
1814 mellem Napoleon og de Allierede under
Blücher blev den lille By næsten helt ødelagt.
G. Ht.

Brienne [bri↱æn], Greverne af, spillede
en ret fremtrædende Rolle i den senere
Korstogstid. En af dem, Jean de B., d. 1237, blev ved
Ægteskab med Konrad af Monteferrat’s Datter
og Arving 1209 Titulærkonge af Jerusalem, men
søgte forgæves ved at deltage i Andreas af
Ungarns Korstog (1217) at bemægtige sig sit Rige
og maatte give Afkald paa sine Rettigheder, da
Kejser Frederik II 1225 ægtede hans Datter
Isabella; 1231 blev han valgt til Kejser for det
lat. Rige i Konstantinopel. Jean’s Broder
Gautier (Walter), d. 1205, giftede sig med
Maria, ældste Datter af Tancred af Lecce, som
1189—94 havde bemægtiget sig Kongeriget
Sicilien, og fik derved Krav paa dette Rige. Pave
Innocens III forlenede ham med
Fyrstendømmet Tarent og Grevskabet Lecce, men han
kunde ikke staa sig i Kampen mod de
hohenstaufiske Riddere og døde overvunden. Gautier’s
Sønnesøn Hugo ægtede Isabella de la Roche
og fik derved stor Magt i Grækenland (Athen,
Theben o. a.). Hans Søn Gautier V kom i
Strid med de kataloniske Lejetropper, som han
havde indkaldt til Grækenland, og faldt 1312.
Hans Enke, Johanna, søgte forgæves at forsvare
de gr. Besiddelser. Deres Søn Gautier VI
optraadte som Condottiere i Italien; 1342 tog
han Magten i Firenze, og Borgerskabet
overdrog ham Signoriet paa Livstid. Hans
despotiske Herredømme voldte dog Opstand, og 1343
maatte han drage bort fra Byen. Siden traadte
han i fr. Tjeneste, blev udnævnt til Connétable
af Frankrig 1356, men faldt s. A. i Slaget ved
Poitiers som den sidste af sin Slægt.
Kr. E.

Brienz [bri↱ænts], By i det schweiziske
Kanton Bern, 604 m o. H. ved Brienzer-Søens
Nordkyst i Berner Oberland, med (1910) 2518 Indb.,
har stort Træskæreri og Tilberedning af Ost, er
meget besøgt af Turister og er Udgangspunkt for
Brünig-Banen og Tandhjulsbanen til Brienzer
Rothorn. — Brienzer-Søen, som ligger 565
m o. H. og ved Aare staar i Forbindelse med
den nærliggende Thuner-Sø, er 30 km2 og hører
til de dybeste Schweizer-Søer (indtil 262 m).
Søens Omgivelser er rige paa smukke Udsigter,
saaledes ved Interlaken, og den har regelmæssig
Dampbaadsfart i Sommertiden.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free