Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brinell, Johan August, sv. Metallurg, (1849- ) - Bring, - 1) Ebbe Gustaf, sv. Teolog, (1814-1884) - 2) Johan Kristofer, sv. Præst (1829-98) - Bringe, den forreste Del af Hestens Krop (Bryst) - Bringebyld, se Botryomykose - Bringebær, norsk Navn for Hindbær - bringe i Led (lat. reponere) ell. sætte i Led, Ledsætning - Bringekobbel er den Kæde ell. Læderrem, hvorved Kørehestens Seletøj forbindes med Vognstangens Forende - bringe til (Søv.), at føre det løse af et næsten stivhalet (strammet) Tov hen til en Klampe ell. Pullert - Brink, Kanten ell. Pynten af et skraat, stejlt Sted - Brink, Bernard ten, tysk Litterærhistoriker og Sprogforsker, (1841-1892) - Brink, Jan ten, holl. Litteraturhistoriker og skønlitterær Forf., (1834-1901)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staalet til den sv. Armés Geværer behandles.
Siden 1902 er B. Medlem af
Vetenskapsakademien, siden 1904 en af Redaktørerne for
»Järnkontorets Annaler«.
B.’s Haardhedsprøve bestaar i at
presse en Staalkugle, 1 cm i Diameter, ned i
Metallet med en Kraft af 3000 kg for Jern, 500
kg for blødere Metaller. Kraften divideret med
Indtrykkets krumme Overflade udtrykker
Haardheden i kg/mm2 og viser sig for smedeligt Jern
at være proportional med Trækstyrken.
Jernbaneskinners Haardhed bedømmes undertiden
paa denne Maade.
E. Su.
Bring [briŋ], 1) Ebbe Gustaf, sv.
Teolog, f. 4. Juli 1814, d. 13. Aug. 1884, blev Student
1829, Dr. phil. 1835, aflagde 1837 teoretisk-teol.
Eksamen samt blev Docent i Dogmatik og
Moralteologi og præsteviedes s. A. 1848 blev han
Prof. i Pastoralteologi i Lund, 1856 Domprovst
smst. og 1861 Biskop i Linköping. Han var
selvskrevet Medlem af Stænderrigsdagen 1862—63
og 1865—66 og blev meget anvendt i Udvalg,
Han var Medlem af den 1848 nedsatte
Kommission til Udarbejdelse af en ny Evangeliebog og
af Kommissionen til Omarbejdelse af Alterbogen
og Katekismen (1852) og 1875 Medlem af den
ny Katekismus-Kommission, hvis Forslag
vedtoges 1878. Som Biskop interesserede B. sig
levende for saavel de højere Skoler som for
Folkeundervisningen. Som Teolog var han en af
de ivrigste Talsmænd for den strengt lutherske
Retning, og ogsaa i politisk Henseende var han
konservativ. Hans hele Liv bar Præget af
uskrømtet Fromhed, mens grundig Lærdom og
logisk Klarhed var de fremherskende Træk i
hans Forfattervirksbmhed. B. var 1841—42
Medudgiver af »Teologisk quartalskrift« samt
1855—64 af »Svensk kyrkotidning«. Foruden en
Mængde Lejlighedsskrifter foreligger der fra
B.’s Haand bl. a. flg. Skr: »Om det kyrkliga
perikopsystemet« (1851);
»Högmessopredikningar« (1862) og »Kyrkotukten enligt svenska
kyrkans gällande ordning« (1865). (Litt.:
Gottfrid Billing, »E. G. B. Några minnesblad«
[1886]).
2) Johan Kristofer, sv. Præst
(1829—98), tog 1852 Præsteeksamen. Efter Tjeneste i
Lunds Stift kaldtes han 1862 til Forstander for
Diakonisse anstalten i Sthlm, hvis storartede
Udvikling væsentlig skyldes B. Som en
Anerkendelse heraf udnævntes han 1893 til Dr. theol.
B. udgav adskillige Opbyggelsesskrifter samt
Tidsskr. »Olivebladet«.
(A. B. B.). A. M. D.
Bringe, den forreste Del af Hestens Krop
(Bryst), der til fast Grundlag har: i Midten den
øverste Del af det køldannede Brystbens
forreste skarpe Rand, til Siderne Skulderbladenes
nederste og Overarmsbenenes øverste Ender.
Bløddelene paa B. er dels (i Midten) den
forreste øverste Ende af Brystmusklerne, dels (til
Siderne) den nederste Ende af Forlemmernes
vigtigste fremførende Muskler samt
Underarmenes Bøjemuskler.
H. G.
Bringebyld, se Botryomykose.
Bringebær, norsk Navn for Hindbær.
bringe i Led (lat. reponere) ell. sætte i Led,
Ledsætning, er den Række Haandgreb,
hvorved Lægen helbreder en Luksation af et
Lem (ɔ: den Tilstand, at et Lem er traadt ud
af sin naturlige Ledforbindelse, Forvridning ell.
Ledskred).
E. A. T.
Bringekobbel er den Kæde ell. Læderrem,
hvorved Kørehestens Seletøj forbindes med
Vognstangens Forende.
(C. G. B.). O. P.
bringe til (Søv.), at føre det løse, der kan
faas af et næsten stivhalet (strammet) Tov
ved at brække ud i det (d. v. s. hale ud
i Tovet tværs paa dets Visning, medens begge
dets Ender er fastgjorte) hen til den Klampe
ell. Pullert, om hvilken Tovet er kastet til
(gjort fast). Ved Pullerten staar 1 ell. 2 Mand
og holder af (d. v. s. haler det tilbragte
Tov rundt om Pullerten), indtil Tovet er halet
saa stift som muligt. B. t. Vinden er at dreje
et Sejlskib saaledes, at det kommer til at ligge
bidevind.
H. E.
Brink, Kanten ell. Pynten af et skraat, stejlt
Sted. Kan ogsaa bet. en lille og brat Bakke.
Brink, Bernard ten [↱tæn-↱briŋk], tysk
Litterærhistoriker og Sprogforsker, f. 12. Jan.
1841, d. 29. Jan. 1892. Skønt født i Amsterdam
virkede B. hele sit Liv i Tyskland, studerede i
Bonn, var siden Universitetslærer, først i
Münster, derpaa i Marburg og sidst i Strassburg,
hvor han var ordinær Prof. i eng. Filologi fra
1873 til sin Død. Med Undtagelse af et Par
mindre Arbejder, især »Dauer und Klang; ein
Beitrag zur Geschichte der Vokalquantität im
Altfranzösischen« (1879), drejede hans litterære
Produktion sig udelukkende om eng. Filologi,
og især Chaucerforskningen skylder ham meget.
I Skr. »Chaucer, Studien zur Geschichte seiner
Entwickelung und zur Chronologie seiner
Schriften« (1870) opklarede han en Del Punkter i
Digterens Udviklingsgang og Forhold til sine
Kilder; 1884 udkom det fortræffelige Skr.
»Chaucer’s Sprache und Verskunst«. I
»Beowulf-Untersuchungen« (1888) gik han med stor
Dristighed videre paa den af Müllenhoff banede Vej at
udskille forsk. Forfattere og Interpolatorer i
det gl. Digt. B.’s Livs Hovedværk er dog hans
»Geschichte der englischen Litteratur« (I, 1877;
II, 1889), der bringer Fremstillingen ned til
Midten af 16. Aarh.; dette Værk udmærker sig
ved Nøjagtighed i Enkeltheder og aandfuld
Kombinations- og Fremstillingsevne. Ogsaa de
senere Perioder af eng. Litt., især Shakespeare,
beskæftigede B. sig med; men han naaede ikke
at faa noget offentliggjort derom; efter hans Død
blev dog en mindre Række populære
Forelæsninger udgivne under Titlen »Shakespeare, fünf
Vorlesungen aus dem Nachlass von B. t. B.«
(1893).
O. Jsp.
Brink, Jan ten [-tæn-↱breŋk], holl.
Litteraturhistoriker og skønlitterær Forf., f. 15. Juni
1834 i Appingedam i Groningen, d. 19. Juli 1901
i Leyden. Han studerede i Utrecht Teologi og
tog 1860 den teol. Doktorgrad, levede derpaa
et Par Aar i holl. Indien som Lærer. 2 Aar efter
ansattes han som Docent i nederlandsk Sprog
og Litt. ved Gymnasiet i Haag, og 1884
udnævntes han til Prof. i holl. Litt. ved Leyden-Univ.,
hvor han forblev til sin Død. Som Skribent
debuterede han med en Studie over Brederoo,
der blev prisbelønnet i Utrecht 1859. Den
fulgtes af en lang Række til Dels meget omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
