- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
17

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brintoverilte, Brintperoxyd, H2O2 - Brinvilliers, Marie Madeleine, Markise (c. 1630-76), Giftblanderske - Brinz, Alois von, tysk Retslærd, (1820-1887) - brio (ital.), Livfuldhed; con brio ell. brioso, musikalsk Foredragsbetegnelse: livfuld, med ildfuldt Foredrag - Brioche, en Slags Hvedeboller, hvortil Dejgen sammensættes af Hvedemel, Smør, Salt, Æg og Fløde - Briochovskiøerne, Fællesnavn paa en stor Samling af Øer - Brion, Friederike Elisabeth, (1752-1813) - Brion, Gustave, fr. Genremaler, (1824-1877) - Brioniske Øer i Adriaterhavet ved Kysten af Istrien - Brionne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Næringsmiddel, Elfenben, Strudsfjer, Pelsværk, Silke o.
l., til Restaurering af Oliemalerier, Rensning af
kostbare Tegninger, og som
Desinfektionsmiddel; endelig finder det udstrakt Anvendelse i
Tekstilindustrien til Fjernelse af de Rester af
Klor og Svovlsyrling, som ikke lader sig
udvaske af Taverne, og som stærkt bidrager til
disses Ødelæggelse. Ved de her nævnte
Anvendelser maa den i B. tilstedeværende fri Syre
neutraliseres med Ammoniak.
(O. C.). R. K.

Brinvilliers [brǣvi↱lie], Marie Madeleine,
Markise (c. 1630—76), Giftblanderske, Datter af
en fr. Officer. B. var fra sin Ungdom
fordærvet og indlod sig efter sit Ægteskab med
Markis de B. i et Forhold til Ritmester St
Croix. Hendes Familie fik denne fængslet i
Bastillen; men her lærte St Croix en frygtelig
Gift af Italieneren Exili og indviede efter sin
Løsladelse sin Elskerinde i Hemmeligheden.
Markisen ryddede derefter en Mængde
Mennesker af Vejen, bl. a. sin Fader og sine
Søskende, hvis Formue hun saaledes tilvendte
sig. Da St Croix 1672 døde, blev
Hemmeligheden opdaget, hvorefter Markisen flygtede.
Efter at være arresteret i Liège, blev hun ført
tilbage til Paris og henrettet. Hendes
Forbrydelser havde udbredt alm. Skræk, og Ludvig
XIV oprettede i den Anledning en egen
Domstol, chambre ardente. (Litt.: Pirot, La
marquise de B.
[Paris 1883]).

Brinz [brints], Alois von, tysk Retslærd,
f. 20. Febr 1820 i Weiler (Bayern), d. 13. Septbr
1887 i München. Under Paavirkning af Konrad
Maurer ombyttede B. Filologien med
Retsvidenskaben, studerede i Berlin under Puchta,
Rudorff og Schelling, Dr. jur. 1849 i Erlangen,
1850 Privatdocent i München (»Die Lehre von
der Compensation«, 1849), 1851 Prof. ekstraord.,
1854 Prof. ord. i Erlangen, 1857 i Prag, 1865
Medlem af Landdagen, 1866 Prof. ord. i
Tübingen, 1871 i München. Baade som Politiker,
Universitetslærer og Skribent øvede B. ved sin
ejendommelige, kraftfulde Personlighed en
overordentlig Indflydelse. Politisk paavirket af den
Rotteck-Welcker’ske Liberalisme ønskede han et
Forbund af alle tyske Stammer, om muligt
under Østerrigs Førerskab, i det
slesvig-holstenske Spørgsmaal hyldede han det
augustenborgske Standpunkt. Som Forsker staar B. paa
Linie med Mænd som Jhering og Windscheid; et
af den tyske Retsvidenskabs mærkeligste
Værker i 19. Aarh. er B.’s originale, imposante og
tankevægtige »Lehrbuch der Pandekten« (I Afd.
1857, II, 1. Halvdel 1860, 2. Halvdel 1868, 1869
og 1871 og senere Nybearbejdelse III Bd 1886,
nybearbejdet af Ph. Lotmar 1889, IV Bd ved
Lotmar 1895, ufuldendt); et berømt Afsnit deraf
er B.’s Konstruktion af den juridiske Person
(Zweckvermögen). Af B.’s øvrige Skrifter
kan fremhæves: »Kritische Blätter civilistischen
Inhalts« (I—II, 1852), »Zur Contravindication der
legis actio Sacramento« (1877), »Zum Begriff und
Wesen der römischen Provinz« (1885) og »Über
den Einlassungszwang im römischen Recht«
(1887). I »Kritische Vierteljahresschrift für
Gesetzgebung und Rechtswissenschaft« øvede B.,
som man har kaldt »Skeptikeren i den tyske
Retsvidenskab«, en kritisk Virksomhed af
indgribende Bet. (Litt.: Adolf Exner,
»Erinnerung an B.« [Wien 1888]; J. E. Kuntze,
»Jhering. Windscheid. B.« [Leipzig 1893];
Philipp Knoll, »Beiträge zur heimischen
Zeitgeschichte« [Prag 1900], S. 334—62).
Fz. D.

brio (ital.), Livfuldhed; con brio ell. brióso,
musikalsk Foredragsbetegnelse: livfuld, med
ildfuldt Foredrag.
S. L.

Brioche [bri↱å∫], en Slags Hvedeboller,
hvortil Dejgen sammensættes af Hvedemel, Smør,
Salt, Æg og Fløde.

Briochovskiøerne [briå↱кåfski-], Fællesnavn
paa en stor Samling af Øer, der mellem 69 3/4°
og 71° n. Br. ligger i Jenisej, N. f.
Skovgrænsen. Om Sommeren drives her Fiskeri.
G. F. H.

Brion [bri↱åŋ], Friederike Elisabeth,
f. Apr. 1752 som Datter af Præsten J. J. B. i
Niederrödern (Elsass), d. i Meissen 3. Apr. 1813.
Ved sit Forhold til Goethe er F. B. blevet alm.
kendt. Hendes Forældre bosatte sig 1760 i
Sesenheim ved Strassburg, og her traf hun i Beg.
af Oktbr Goethe, der som 21aarig studerede
i nævnte By. I »Dichtung und Wahrheit« har
Goethe dvælet ved sin Ungdoms Kærlighed til
Friederike, med hvem han brød, da han Aug.
1771 forlod Strassburg. Han gensaa hende kun
en eneste Gang — Septbr 1779 — da han begav
sig til Schweiz. F. B. forblev ugift. Et 19. Aug.
1866 rejst Mindesmærke smykker hendes Grav.
En Række tyske Forf. har behandlet F. B.’s
Forhold til Goethe, en enkelt, Froitzheim, endog
til alm. Misbilligelse forsøgt at kaste en Skygge
over hendes Karakter. Nævnes maa
Bielschowsky’s og Metz’ Bøger. Herhjemme har Johs.
Jørgensen i »Goethe-Bogen« (1913) og Georg
Brandes i »Wolfgang Goethe« (1915) behandlet
Forholdet.
C. B-s.

Brion [bri↱ǡ], Gustave, fr. Genremaler, f.
1824 i Rothau i Vogeserne, d. i Paris 1877. B.,
som er Elev af G. Guérin, har sin Specialitet i
Fremstillingen af det elsassiske Folkeliv, som
han skildrer i vel komponerede Arbejder, med
frisk Kolorit og med en elskværdig Forstaaelse
af Landalmuens naive Færd, der er i Slægt
med Knauss’ og Vautier’s Kunst og ogsaa har
skaffet ham Tilnavnet den »fr. Vautier«. Af
disse Arbejder, der ved deres Fremkomst har gjort
stor Lykke, skal her nævnes: »Begravelse i
Vogeserne«, »Begravelsesfærden paa Rhinen«;
»Bønder fra Schwarzwald ved Vidunderkilden«,
»Bryllupstoget«, »Bryllupsgildet« fra
Elsass-Egnen (1861), »Bønder holder Rast i Skoven
under en Valfart« (1863, i Luxembourg Museet) etc.
Udmærkede Illustr. bl. a. til Hugo’s
»Misérables«.
A. Hk.

Brioniske Øer i Adriaterhavet ved Kysten
af Istrien, ud for Indløbet til Havnen ved
Pola, er beboede af Fiskere (næppe 100). De
herværende Stenbrud (graat Marmor) har i sin
Tid leveret Materiale til Venedigs Paladser, i
den nyere Tid til Nybygninger i Wien, München
og Berlin. Paa den største Ø, Brioni
grande
, ligger Fortet Tegetthoff, som hører til
Polas Befæstning.
G. Ht.

Brionne [bri↱ån], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Eure, Arrond. Bernay
(Normandiet), ved Rille og ved Vestbanen, med c.
2400 Indb., Fiskerier, Bomuldsspinderier og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free