- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brissel (glandula thymus) er en Kirtel, der hos Hvirveldyrene findes i den forreste Del af Brysthulen - Brisson,Eugène Henri, fransk Statsmand, (1835-1912) - Brisson, Mathurin Jacques, fr. Naturforsker (1723-1806) - Brissot, Jean Pierre, fr. Revolutionsmand (1754-93)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at gaa over i Blodet. Hvilken Rolle B. spiller i
Legemets Husholdning, er saa godt som ukendt.
Der er Mulighed for, at den har Bet. for
Legemsvæksten, maaske særlig for Knoglernes og
Kønsorganernes Udvikling. Visse Tilfælde af
pludselig Død hos Børn (»Thymus Død«,
Asthma thymicum) har man sat i Forbindelse med
en for stærk Udvikling af B., men ogsaa herom
er Meningerne delte.
S. B.

Brisson [bri↱sǡ], Eugène Henri, fransk
Statsmand, f. 31. Juli 1835, d. 14. Apr. 1912, blev
1859 indskrevet som Sagfører i Paris, men
indtraadte kort
efter i industriel Forretning
som jur. Raadgiver og
var desuden Medarbejder
ved fl. frisindede Blade. Han
stillede sig 1869 til Valg i
Paris, men trak
sig ved Omvalget tilbage
for en ældre Republikaner;
blev Septbr 1870
Medhjælper for en af
Mairerne i Paris, men
trak sig tilbage i Novbr, da intet Byraad blev
valgt. Febr 1871 valgtes B. til
Nationalforsamlingen, sluttede sig straks til yderste Venstre
og foreslog allerede i Septbr en alm. politisk
Amnesti samt tog jævnlig Del i Forhandlingerne.
Han var en Tid lang Formand for sit Parti og
nøje knyttet til Gambetta; 1876 valgtes B. til
Deputeretkammeret og havde siden uafbrudt
Sæde her; blev 1877 tillige en af Lederne for
Bladet Siècle. Han blev 1879 en af
Næstformændene i Kamret og Formand for Finansudvalget;
endelig Novbr 1881 Gambetta’s Efterfølger som
Formand. Han fik gentagne Tilbud om at
overtage Regeringens Ledelse, men foretrak at
forblive Formand, i Haab om lettere at opnaa Valg
til Republikkens Præsident. Apr. 1885, efter J.
Ferry’s Fald, blev B. Første- og Justitsminister,
dog kun til Jan. 1886. Ved Præsidentvalget
Decbr 1885 fik han 68 Stemmer, men efter
Grévy’s Afgang Decbr 1887 kun 26, og var en
Tid lang trængt i Baggrunden. 1892 blev han
dog Finansudvalgets Ordfører for Flaadens
Budget og forelagde en hel Plan til dens
Omordning. Novbr s. A. tog han vigtig Del i
Forhandlingerne om Panama-Sagen og fremkaldte
Ministeriet Loubet’s Afgang, men kunde ikke
selv danne et nyt Ministerium. Ved
Formandsvalget Novbr 1893 faldt B. igennem imod
Casimir Périer, de maadeholdne Republikaneres
Kandidat, og ligeledes ved Præsidentvalget Juni
1894 efter Carnot’s Mord, da han kun samlede
de radikale Gruppers 195 Stemmer. Ogsaa
ved Præsidentvalget Januar 1895 fik B. mange
Stemmer, men vragedes dog for Faure.
Derimod var han Decbr 1894—Juni 1898
Deputeretkammerets Formand og blev derefter
Første- og Indenrigsminister. Han tog de første
Skridt til at rejse Dreyfus-Sagen ved at
forlange dens Revision ved Kassationsretten; Oberst
Henry’s Fængsling og Krigsminister
Cavaignac’s Afskedigelse faldt under hans Styrelse,
men den varede kun til Oktbr 1898. Siden 1904
var han med et enkelt Aars Afbrydelse (1905)
Deputeretkammerets Formand indtil sin Død.
Han nød alm. Højagtelse for sin
Uegennyttighed og urokkelige Retsindighed.
E. E.

illustration placeholder
E. H. Brisson.


Brisson [bri↱sǡ], Mathurin Jacques,
fr. Naturforsker (1723—1806), var Elev og
Medarbejder hos Réaumur og ansattes senere som
Prof. i Fysik i Paris. Hans Hovedværk er
Ornithologie (1760, 6 Bd med 261 Kobbertavler
og Beskrivelse af c. 1500 Fuglearter). Desuden
udgav han Pesanteur spécifique des corps (1787),
Dictionnaire raisonné de physique (1800, 2 Bd)
og Le règne animal diuisé en neuf classes (1756).
(J. C.). R. H. S.

Brissot [bri↱so], Jean Pierre, fr.
Revolutionsmand (1754—93), 13. Søn af en
Værtshusholder, der ejede lidt Jordegods i
Nærheden af Chartres. B. lagde sig efter
Lovkyndighed og skaffede sig i det hele gode
Kundskaber, arbejdede i nogen Tid sammen med
Robespierre hos en Notar i Paris, blev Advokat
og optraadte som Journalist og Forf. Efter et
længere Ophold i London vendte han tilbage til
Paris, hvor han 1784 blev kastet i Bastillen,
fordi han havde udg. et skarpt Skr. mod
Regeringen. Efter 4 Maaneders Forløb kom han
igen paa fri Fod; men da han fik en Stilling
hos den Hoffet forhadte Hertug af Orléans og
fortsatte sin kritiske Virksomhed, maatte han
paa ny en Tid opholde sig i London. Upraktisk,
som han var, kom han snart i
Pengeforlegenhed, men de Beskyldninger for Uredelighed,
han blev Genstand for, og som Desmoulins
senere tog op, var falske. Han var altid personlig
hæderlig og uegennyttig. I Paris stiftede han
Société des amis des noirs, til hvis første
Medlemmer la Fayette, Lavoisier, Petion, Volney,
Siéyes o. a. hørte. For at virke for dette
Selskabs Formaal, Negerhandelens Afskaffelse, gik
B. til Amerika, men vendte ved Revolutionens
Udbrud 1789 tilbage og kom snart til at spille
en overordentlig vigtig Rolle. Han redigerede
1789—93 det velskrevne og indholdsrige Le
Patriole français
og sad i den lovgivende
Forsamling som Deputeret for Paris, i Konventet
for Dept Eure-et-Loire. Han var lidet
veltalende, men han virkede ved sin varme
Menneskefølelse og Oprigtighed og blev den egl. Leder
af det Parti, der efter ham kaldtes
Brissotinerne (senere Girondinerne). Sin største
Popularitet naaede han ved sine kraftige Angreb
paa Kongens Politik i Tiden omkr. hans
Flugtforsøg Juni 1791. Senere rettede han mest sin
Opmærksomhed mod Frankrigs Stilling udadtil,
medens Robespierre modarbejdede ham i
Jakobinerklubben og hos Pariserne. I Modsætning
til Robespierre og hans Venner drev han paa
Udbredelse af Frihedsideerne, paa Trods af
Europas gl. Magter; han har den største Andel
i, at Frankrig erklærede Østerrig Krig 1792, og
var i det hele den egl. Toneangivende i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free