Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brongniart, Alexandre, fr. Geolog, (1770-1847) - Brongniart, Alexandre Théodore, fr. Arkitekt (1739-1813) - Broni, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km SSØ. f. Pavia - Bronkialastma, se Astma. - Bronkialkatarr], d. s. s. Brystkatarr. - Bronkialkrampe, en ved Astma forekommende krampagtig Sammentrækning af Musklerne paa Luftrørets fineste Forgreninger - Bronkialkrup, en krupøs sædvanlig difterisk Betændelse af Bronkierne, i Reglen med en tilsvarende i Luftrøret og Strubehovedet (se Krup). - bronkial Respiration, den ved Auskultation paaviselige Form for Aandedrætslyden - Bronkiektasi, se Brystkatarr. - Bronkier kaldes Luftrørets Forgreninger i Lungerne. - Bronkitis, se Brystkatarr. - Bronkofoni, den ved Auskultation hørlige Forstærkelse af Stemmen - Bronkopneumoni, se Lungebetændelse. - Bronkorrhoe, se Brystkatarr. - Bronkoskopi , direkte Undersøgelse af Luftrøret og dets Forgreninger ved Hjælp af Synet - Bronkotomi, Operation, hvorved Luftvejene aabnes, nærmest synonymt med den almindelig anvendte Trakeotomi (Luftrørssnit). - Bronn, Heinrich Georg, tysk Naturforsker (1800-62) - Bronnizy, By i Storerusland, Guv. Moskva, ved Moskva's højre Bred - Bronsart von Schellendorff, Hans, tysk Komponist og Pianist, (1830-1913)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsteninger. Ogsaa som Keramiker fik B. stor
Bet., og Porcelænsfabrikken i Sèvres naaede
under hans Direktion til et højt Stade baade i
kunstnerisk og i tekn. Henseende. B. udgav fl.
Haandbøger i Keramik og Glasmaleri.
J. P. R.
Brongniart [brǡ↱nja.r], Alexandre
Théodore, fr. Arkitekt (1739—1813), byggede en
Række nyklassiske Bygninger i Paris, især
Børsen, som paabegyndtes 1808, men først
fuldførtes efter hans Død.
C. A. J.
Broni, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger
20 km SSØ. f. Pavia. (1911) 6807 Indb. B. har
Mineralkilder og driver Vinavl.
H. P. S.
Bronkialastma [bråŋ-], se Astma.
Bronkialkatarr [bråŋ-], d. s. s.
Brystkatarr.
Bronkialkrampe [bråŋ-], en ved Astma
forekommende krampagtig Sammentrækning af
Musklerne paa Luftrørets fineste Forgreninger,
hvorved Astmaanfaldet antages at foranlediges.
(A. F.). H. I. B.
Bronkialkrup [bråŋ-], en krupøs sædvanlig
difterisk Betændelse af Bronkierne, i Reglen
med en tilsvarende i Luftrøret og Strubehovedet
(se Krup).
(A. F.). H. I. B.
bronkial Respiration [bråŋ-], den ved
Auskultation paaviselige Form for
Aandedrætslyden, der normalt høres over Luftrøret og de
store Bronkier og under patologiske Tilstande
angiver, at den tilsvarende Del af Lungevævet
er lufttomt, fortættes ved Infiltration
(Lungebetændelse, Lungephthisis) ell. ved
Sammentrykning af Eksudater ell. Svulster, ell. at der
er Huledannelser (Kaverner) i Lungen. Ind- og
Udaandingsfasen høres omtr. lige lange og har
en hul, pustende Karakter.
(A. F.). H. I. B.
Bronkiektasi [↱bråŋ-], se Brystkatarr.
Bronkier [↱bråŋ´kjər] kaldes Luftrørets
Forgreninger i Lungerne.
Bronkitis [bråŋ-], se Brystkatarr.
Bronkofoni [bråŋ-], den ved Auskultation
hørlige Forstærkelse af Stemmen, skyldes
ligesom den bronkiale Respiration en Infiltration
af Lungevævet, en Kompression af dette ell.
Huledannelse og findes derfor i Reglen sammen
med den.
H. I. B.
Bronkopneumoni [↱bråŋkopnæ^u-], se
Lungebetændelse.
Bronkorrhoe [bråŋko↱re´], se
Brystkatarr.
Bronkoskopi [bråŋ-], direkte Undersøgelse
af Luftrøret og dets Forgreninger ved Hjælp
af Synet. Metoden er opfundet af Killian, som
1897 for at fjerne et Benstykke fra højre
Bronchus indførte et lige Metalrør (Øsofagoskop,
konstrueret til Undersøgelse af Spiserøret)
gennem Strubehovedet og Luftrøret helt ned i
Bronchus og fjernede Benstykket; han
arbejdede videre dels ad eksperimentel, dels ad
klinisk Vej og uddannede en fuldstændig
bronkoskopisk Teknik samt konstruerede et Sæt
Intrumenter til bronkoskopisk Undersøgelse og
Behandling. Der er senere konstrueret utallige
Instrumenter til dette Brug, af hvilke særlig
skal fremhæves det af Killian’s tidligere
Assistent, Brünings, konstruerede komplette
Instrumentarium.
Efter grundig Kokaïnisering af Strubehovedet
lykkes det i de fleste Tilfælde med Lethed at
indføre et lige Metalrør igennem det, saaledes
at man, hjulpet af Bronkialforgreningernes og
Lungevævets Elasticitet, kan naa ned selv i
forholdsvis smaa Bronkialforgreninger.
Fremmedlegemer i Hundredvis er efterhaanden
hentede op fra Lungerne ad denne Vej, men ogsaa
for en Række andre Sygdomme er B. af den
største Bet., saaledes kan det nævnes, at man
har været i Stand til gennem Bronkoskopet at
behandle syfilitiske Forsnævringer af
Bronkierne; ogsaa Sygdomme som kronisk Bronkitis,
Astma o. l. er man i de senere Aar begyndt at
behandle ad bronkoskopisk Vej.
I visse Tilfælde foretrækker man i St f.
gennem Strubehovedet at indføre Bronkoskopet
gennem en allerede i Forvejen tilstedeværende ell.
til dette Formaal anlagt Luftrørsaabning (se
Trakeotomi). B. (ell. Trakeoskopien,
hvis det kun drejer sig om at føre Instrumentet
ned i selve Luftrøret) er som Regel en
fuldstændig ufarlig Undersøgelsesmetode, selv hos
ganske smaa Børn, og den er langt lettere at
foretage end den tilsvarende Undersøgelse af
Spiserøret, Øsofagoskopien, som heller
ikke altid er helt ufarlig.
J. M.
Bronkotomi [↱bråŋ-], Operation, hvorved
Luftvejene aabnes, nærmest synonymt med den
almindelig anvendte Trakeotomi (Luftrørssnit).
E. A. T.
Bronn, Heinrich Georg, tysk
Naturforsker (1800—62), studerede Statsvidenskab og
Naturvidenskab i Heidelberg og blev 1833 Prof. og
Direktør for de zoologiske Samlinger i nævnte
By. De betydeligste af hans litterære Arbejder
omhandler palæontologiske Emner: »System der
urweltlichen Konchylien« (1824), »System der
urweltlichen Pflanzenthiere« (1825), Gæa
Heidelbergensis (1830) og hans Hovedværk »Lethæa
geognostica, oder Beschreibung der für die
Gebirgsformationen bezeichnendsten
Versteinerungen« (1836—38, 2 Bd); derimod er hans mere
zoologiske Arbejder i Nutiden uden større Værd,
og virkelig Fortjeneste har han paa dette
Omraade kun indlagt sig som den, der 1859
paabegyndte det endnu ikke afsluttede Samleværk
»Die Klassen und Ordnungen des Thier-Reichs«, i
hvilket der gives en rigt illustreret,
anat.-systematisk Fremstilling af Dyrerigets forskellige
Afdelinger.
(J. C.). R. H. S.
Bronnizy [↱brånjitsi], By i Storerusland, Guv.
Moskva, ved Moskva’s højre Bred og ved
Jernbanen Moskva—Rjæsan, har c. 3800 Indb.,
Kornhandel og Bomuldsvæveri. I Kredsen B.
ligger talrige Uld-, Bomulds- og
Porcelænsfabrikker.
G. Ht.
Bronsart von Schellendorff
[bråŋ↱sa.r-fån-↱∫æləndårf], Hans, tysk Komponist og Pianist,
f. 1830 i Berlin, d. 1913, var bestemt til at
studere, men gav sig meget af med Musik, hvis
Teori han lærte af den udmærkede Dehn. Efter
helt at have bestemt sig for Musikerløbebanen
drog B. til Weimar, hvor han under Liszt
uddannede sig til en fremragende Pianist, saaledes
at han i de flg. Aar kunde koncertere i
Tysklands Hovedstæder, i Paris og Petrograd.
Senere har B. været Orkesterdirigent i Leipzig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
