Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broussonetia Vent., Slægt af Morbærfamilien, Træer med Mælkesaft - Brouwer (Brauwer), Adriaen, nederlandsk Maler, (c. 1605/06-1638) - Brouwershaven, By i den holl. Prov. Zeeland, paa Øen Schouwen - Brovst, Sogne- og Stationsby i Nørrejylland N. f. Limfjorden (Øster-Han Herred, Hjørring Amt) - Brovægt er en faststaaende Centesimalvægt (s. d.), bygget til Vejning af Vogne og store Dyr - Browallia L., Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), enaarige Urter - Browallius, Johan, sv. Biskop, Videnskabsmand og Politiker (1707-55) - Brown, Charles Brockden, arner. Romanforfatter, (1771-1810) - Brown, Ernest William, amer. Matematiker og Astronom, (1866- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendes B. Kaempferi Sieb. et Zuci., hvis Blade
er lancetdannede og ru.
A. M.
Papir-Morbærtræet egner sig godt til at
anbringes frit staaende paa en Græsplæne. Det
bliver i Danmark kun lille, da det stadig fryser
tilbage, men dette er snarere en Fordel end en
Ulempe, idet der derved frembringes kraftige
Rodskud, som har saa meget desto større Blade.
En nærende og humusrig Jord med lun
Beliggenhed er det tjenligst; det formeres ved
Rodskud og Aflæggere.
L. H.
Brouwer [↱brå^uər] (Brauwer), Adriaen,
nederlandsk Maler, f. c. 1605 ell. 06 i
Oudenaarde i Belgien, d. 1638 af Pest i Antwerpen.
Man ved meget lidt sikkert om hans Liv;
Houbraken’s mange Anekdoter, der stiller B.’s Liv
i et lidet flatterende Lys, har vist sig stærkt
overdrevne; men saa meget bliver dog tilbage,
at B. ikke alene var en agtpaagivende Maler af
Krolivets Tildragelser, men ogsaa en
interesseret Deltager i dem. Han har været en Tid
i Holland, først i Amsterdam, dernæst sidst
under Fr. Hals i Haarlem; c. 1630 er han i
Antwerpen, i hvis Lukasgilde han indskrives
n. A., kommer her under Indflydelse af Rubens,
der selv sætter stor Pris paa hans Kunst og
indlemmer fl. af hans Arbejder i sin
Kunstsamling. I sine sidste Dage lever B. i meget
trange Kaar, 1632 tager hans Kreditorer alle
hans Ejendele fra ham. Hans Arbejder, hvis
kraftige, djærve Kolorit tydelig viser Rubensk
Paavirkning og godt stemmer overens med
Indholdets raske Tempo, Livsfylde og Lune,
behandler først og fremmest Krolivet med
ravende Bønder under Drikkens, Spillets og
Slagsmaalets opildnende Stemninger. Da B. døde saa
ung, er der forholdsvis faa Billeder tilbage efter
ham, c. 50; de bedste i Paris (Louvre),
Petrograd, Wien (Lichtenstein-Galeriet), Dresden og
München (ogsaa i Kunstmuseet i Kbhvn). Hans
Indflydelse spores i Samtidens og senere Kunst,
først og fremmest hos hans Elev og Svirebroder
Joos van Craesbeck. (Litt.: W. Schmidt,
»Das Leben des Malers A. B.« [Leipzig 1873];
W. Bode, »A. B.« [Wien 1884];
Schmidt-Degener, »B.« [Bryssel 1908]).
A. Hk.
Brouwershaven [↱brå^uərsha.fən], By i den
holl. Prov. Zeeland, paa Øen Schouwen, har c.
1300 Indb. og betydeligt Fiskeri. Her fødtes den
bekendte holl. Digter Jakob Cats, for hvem der
er blevet rejst et Monument paa Torvet.
G. Ht.
Brovst, Sogne- og Stationsby i Nørrejylland
N. f. Limfjorden (Øster-Han Herred, Hjørring
Amt), c. 15 km NV. f. Nibe, har Kirke,
Missionshus, Amtssygehus, Tuberkulosehospital,
Apotek, Sparekasse (1869),
Købmandsforretninger og industrielle Anlæg m. m.; den er
Station paa Aalborg—Thisted-Banen og havde 1.
Febr 1911: 225 Gaarde og Huse og 962 Indb.
(1906: 770).
H. W.
Brovægt er en faststaaende Centesimalvægt
(s. d.), bygget til Vejning af Vogne og store
Dyr. Vægtens Bjælker og Lejer er forsænkede i
en Grube, der i Terrainhøjde dækkes af
Vejepladen som af en Bro, hvorpaa Vognen kan køre
ind og holde under Vejningen. Gennem en
Tværkanal forlænges Vejebjælkerne saa langt
ud til Siden, at Vægtens Søjle og den
Vægtstang, der skal bære Lodderne, kan indbygges
i et Hus, saa Vejningen ikke generes af
daarligt Vejr. Naar Vægten sættes i Ro, sænkes
Broen paa faste Lejer, saa den ligger stille,
idet Vognen kører ind og ud, men ved Vægtens
Frigørelse løftes under Vejningen. Til Brug for
alm. Vogne og Kreaturer udføres Broen
sædvanlig som et Plankedæk. Til Brug ved
Jernbanevogne hviler Sporets alm. Skinner fast paa
Vægtgrubens Karm, medens den bevægelige
Bro bestaar af to Vejeskinner, der ligger langs
Indersiden af de alm. Skinner saa dybt
sænkede, naar Vægten er sat i Ro, at en
Jernbanevogn kan passere Vægten uden at røre
Vejeskinnerne. Idet Vægten frigøres, løftes
Vejeskinnerne op under Vognhjulenes Styrekranse
og hæver Vognen fra de faste Skinner, saa den
alene hviler paa Vægten. Jernbanevognvægte
bygges sædvanlig til en største Belastning af
20—30 t, alm. B. til en Belastning af 3—10 t.
A. L-n.
Browallia L., Slægt af Natskyggefamilien
(Kapselfrugtede), enaarige Urter med hele
Blade og fladkravede, i Reglen blaa Blomster. De
er fra Vestindien, men dyrkes her som
Frilandsplanter; de saas tidlig om Foraaret i
Varmebed, prikles enkeltvis i Smaapotter, og,
udplantede midt i Maj paa en solaaben Plads,
vil de blomstre fra Juli til Septbr. Af Arter skal
nævnes B. elata, B. Czerwiakowskiana og B.
grandifolia.
L. H.
Browallius, Johan, sv. Biskop,
Videnskabsmand og Politiker (1707—55), blev 1731 Præst,
1737 Prof. i Åbo, først i Fysik, senere i Teologi,
samt 1749 Biskop og Prokansler smst.; i alle
sine Embeder udmærkede han sig ved en
overordentlig Nidkærhed. B. var en lige saa
produktiv som mangesidig Forf. Han har efterladt
sig Skr i Teologi, Filosofi, Opdragelseslære,
Sprog- og Naturvidenskab og udgav fl.
Tidsskrifter af moraliserende ell. økonomisk
Indhold. Mest kendt er dog B. som Politiker.
Under de to Rigsdagssamlinger (1746—47,
1751—52), i hvilke han deltog, var han Hattenes
ivrigste Forkæmper. I sin Betænkning »om irriga
begrepp rörande fundamentallagen«, et af de
mærkeligste Skr i Datidens Statsret, viser han
sig som den mest fremragende Talsmand for
Stændernes Enevælde.
A. M. D.
Brown [bra^un], Charles Brockden,
amer. Romanforfatter, f. i Philadelphia 1771 i
en Kvækerfamilie, d. 1810. Han forsøgte først
at studere Jura, men opgav det og slog ind paa
litterær Virksomhed. Hans første Roman,
»Wieland« udkom 1798; den fulgtes Aaret efter af
Ormund, or the Secret Witness, der senere
skattedes højt af Shelley; af hans andre Romaner
kan mærkes: Arthur Mervyn, or Memoirs of the
Year 1793 (det Aar, da den gule Feber rasede i
Philadelphia), Edgar Huntly, or the Adventures
of a Sleep-Walker, Clara Howard og Jane
Talbot. B. raader over megen Fantasi og
psykologisk Evne. En samlet Udg. af hans Romaner i
7 Bd, med en Biografi af W. Dunlap, udkom i
Boston 1827; i 6 Bd udkom Romanerne i
Philadelphia 1857 og 1887. (Litt.:
C. I. Stevenson, Life of Ch. B.).
I. O.
Brown [bra^un], Ernest William, amer.
Matematiker og Astronom, f. 29. Novbr 1866 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
