- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
109

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brugshævd. I Følge D. L. 5-5-2 kan man lige saa vel vinde Hævd paa Brug som paa Ejendom - Brugsret i stringent juridisk Sprogbrug en begrænset tinglig Ret, der hjemler Besiddelse, Brug og Benyttelse - Brugstyveri. paa ulovlig Maade at sætte sig i Besiddelse af noget alene for at benytte sig deraf til et bestemt Brug - Brugsværdi, se Værdi. - Bruguiera Lam., Slægt af Rhizophoraceerne, Træer, der alle vokser i Mangroven - Bruhn, Ernst Poul, dansk Militær, (1787-1868) - Bruhn, Johannes, norsk Skibsbygningstekniker, (1868- ) - Bruhns, Carl Christian, tysk Astronom, (1830-1881) - Bruhns, Nicolaus, (1665-1697) Organist - bruiere, gennemdampe, om Metoder ved Tøjfarvning - Brulliot, Franz, tysk Kobberstikker og Kunstforsker (1780-1836)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i 20 Aar, medens der kræves Alderstidshævd til
Erhvervelse af positive usynbare Servitutter.
Efter norsk Retspraksis kan dog ogsaa usynbare
Servitutter erhverves ved ordinær Hævd. I
øvrigt er Betingelserne for B. i det væsentlige de
samme som for Ejendomshævd, se Hævd.
K. B.

Brugsret betyder i nugældende stringent
juridisk Sprogbrug en begrænset tinglig Ret,
der hjemler Besiddelse, Brug og Benyttelse
enten af en fast Ejendom ell. en Del af en
saadan ell. af en Løsøregenstand. Hovedarterne
af Brugsrettigheder i denne Forstand er Leje,
Forpagtning og Fæste (i Danmark) ell.
Bygsel (i Norge), hvortil henvises. Om de
saakaldte »partielle Brugsrettigheder«, se
Servitut. — I videre Forstand kan man tale om
B. overalt, hvor der foreligger en retsbeskyttet
Adgang til at bruge en Ting enten i al Alm. ell.
i enkelte bestemte Retninger.
E. T.

Brugstyveri. Den, der paa ulovlig Maade
sætter sig i Besiddelse af, hvad der tilhører en
anden, dog ikke i den Hensigt at tilegne sig det
ell. at skille Ejeren ved det, men alene for at
benytte sig deraf til et bestemt Brug (f. Eks.
bemægtiger sig et ell. andet Redskab for at
udføre et bestemt Arbejde med det og derpaa
leverer det tilbage), straffes med Fængsel ell.
Bøder; dog finder Paatale kun Sted, naar den
Forurettede begærer det. Dette Forhold
benævnedes i den ældre Lovgivning B., og under dette
Navn gaar det endnu saavel i Systemerne som
i Praksis.
A. Gl.

Brugsværdi, se Værdi.

Bruguiera [brygi↱æra] Lam., Slægt af
Rhizophoraceerne, Træer, der alle vokser i
Mangroven. Ved Grunden af den slanke Stamme findes
enkelte Støtterødder; Rodgrenene er knæformet
bøjede op over Bunden. Bladene er helrandede,
Blomsterne smaa ell. middelstore. Frugten er
bæragtig; Spiringen begynder paa Træet. 4—5
Arter i det tropiske Asien o. a. tropiske Egne.
Den hyppigste Art er B. gymnorrhiza Lamk.,
Mangrovens største Træ, der har rødbrune
Blomster.
A. M.

Bruhn, Ernst Poul, dansk Militær, f. i
Kbhvn 13. Aug. 1787, d. 11. Apr. 1868. B. blev
Officer 1807 og ansattes 1829 (som Kaptajn) som
Adjutant hos Prins Christian Frederik, senere
Christian VIII, i hvilken Stilling han forblev
til Kongens Død, medens han samtidig
efterhaanden avancerede til Oberst. Ved sit nære
Forhold til Christian VIII fik B. megen
Indflydelse paa Hærordningen af 1842 og dens
Gennemførelse. 1848 afslog han at blive Adjutant
hos Kong Frederik VII, idet han ønskede
Ansættelse ved den aktive Hær; han udnævntes da
til Generalmajor og Chef for Kbhvn’s
Borgervæbning og fik 1860 Generalløjtnants Karakter.
P. Nw.

Bruhn, Johannes, norsk
Skibsbygningstekniker, f. paa Dalagergaard, Jylland, 11. Marts
1868, tog Adgangseksamen ved Polyteknisk
Læreanstalt i Kbhvn 1886, arbejdede ved
Skibsværftet i Flensborg 1887—89, studerede derefter
1889—95 teoretisk og praktisk Skibsbygning og
Skibsmaskinvæsen i Glasgow, ved hvis Univ.
han 1893 graduerede som Bachelor of Science
og 1902 fik Doktorgraden i Skibsbygnings- og
Skibsmaskinbygningsteknik. Imidlertid var han
1895 ansat som Inspektør (Surveyor) i Lloyds
Register of British and Foreign Shipping
ved
Hovedkontoret i London, i hvis
Klassifikations- og Kontrolvirksomhed han indførte mange
Reformer, og hvor hans Medvirkning oftere kom
Konstruktionen af ny ell. særegne Fartøjstyper,
bl. a. Kæmpedamperne »Lusitania« og
»Mauretania« tilgode. Under denne Virksomhed opnaaede
han den af The Institution of Naval Architects
yderst sjældent tildelte Guldmedaille. B. har i
denne Institutions Publikationer offentliggjort
bl. a.: Some Geometry in connection with the
Stability of Ships
(1896, prisbelønnet), The
Stresses at the Discontinuation in a Ship’s
Structure
(1899, ovenn, Guldm.), The Traverse Strength
of Ships
(1901 og 1904), The Influence of Form
and Bulkheads on the Strength of Ships
(1909)
samt i Skr, udgivne af The Institution of
Engineers and Shipbuilders of Scotland
, de
prisbelønnede Afh. Some Points in connection with
the riveted Attachments in Ships
(1903), Method
of estimating the Strength of Ships
(1905) samt
The Watertight Subdivision of Ships (1913).
1909 blev B. ansat som Direktør for
Skibsklassifikationsinstitutionen »Det norske
Veritas«. Ved den internationale Kongres i London
1913—14 ang. Sikkerheden til Søs var B. en af
Norges officielle Delegerede.
K. V. H.

Bruhns [bru.ns] Carl Christian, tysk
Astronom, f. 22. Novbr 1830 i Plöen i Holsten,
d. 25. Juli 1881 i Leipzig, kom 1851 som
Mekaniker til Siemens & Halske i Berlin og blev der
bekendt med Encke. 1852 ansattes B. ved
Observatoriet i Berlin, besvarede 1855
Universitetets Prisopgave, »Die astronomische
Strahlenbrechung in ihrer historischen Entwickelung«
(1861) og blev 1858 Privatdocent ved Univ. 1860
blev B. Prof. i Astronomi i Leipzig og efter
Möbius Direktør for Observatoriet smst. Ved
Siden heraf arbejdede han som Meteorolog,
Geodæt og Geograf. Han har opdaget fl.
Kometer og som Kalkulator vundet sig et kendt Navn.
Foruden sine Biografier over Encke og A. v.
Humboldt har han bl. a. udgivet »Neues
logarithmisch-trigonometrisches Handbuch auf
sieben Decimalen« (1870, 7. Udg. 1906).
J. Fr. S.

Bruhns [bru.ns], Nicolaus, f. 1665 i
Schwabstädt i Slesvig, d. 1697 som Organist i
Husum, Elev af Buxtehude i Lübeck og kendt
som fremragende Orgelspiller og tillige Virtuos
paa Violin og Viola da gamba. Efter at have
endt sine Læreaar i Lübeck blev han paa
Buxtehude’s Anbefaling ansat som Organist i
Kjøbenhavn, men ombyttede denne Stilling efter
nogen Tid med den i Husum i Slesvig. Som
Komponist af forskellige Orgel- og
Klaverkompositioner havde B. et stort Navn. Tre
Orgelstykker af B. er trykte i Commers Musica sacra,
1. Bd.
A. H.

bruiere [bry↱e´rə], gennemdampe, benyttes
om de Metoder ved Tøjfarvning, ved hvilke
Farven befæstes paa Taverne ved, at disse
efter Udfarvningen udsættes for Indvirkningen
af Vanddamp.
K. M

Brulliot [bry↱lio], Franz, tysk Kobberstikker
og Kunstforsker (1780—1836), har kun udført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free