- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
144

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brydning. Med dette Navn betegner man i den germanske, særlig den nordiske Sprogvidenskab en Række Vokalovergange - Brydning, Akkordernes, se arpeggio og brudt Akkord. - Brydning, d. s. s. Brydekamp. - Brüel, Georg Wilhelm, dansk Forstmand, (1752-1829) - Bryennios, Philotheos, gr. Teolog, (1833- ) - Bryer, se Scillyøerne. - Brygge (norsk) d. s. s. Skibsbro, Landgangsbro. - Brügge (flamsk Brugge, fr. Bruges), Hovedstad i belg. Prov. Vestflandern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vokal i en flg. Stavelse, der senere selv er
bortfaldet; derved bliver denne Vokalovergang et
Særtilfælde af Omlyd. Tilsvarende Overgange
paa Oldengelsk lader sig imidlertid ikke
forklare uden ved Indflydelse fra den
efterfølgende Konsonants Bagtungehævning; f. Eks. feoh
Fæ, eahta otte, heorte Hjerte, earm Arm, seolh
Sæl, eall al.
O. Jsp.

Brydning, Akkordernes, se
arpeggio og brudt Akkord.

Brydning, d. s. s. Brydekamp.

Brüel [↱bry´l], Georg Wilhelm, dansk
Forstmand, f. i Hannover 5. Apr. 1752, d. 18.
Maj 1829, kom til Danmark 1777 og udførte i de
første Aar en Række Planlægningsarbejder i
private Skove. 1788 blev B. ansat i Statens
Tjeneste og havde her dels lgn. Arbejder, dels
Tilsyn med de store Nyanlæg af Skov paa
Jyllands Heder og paa Sjælland; 1805 blev B.
Overførster i Nordsjælland, men vedblev tillige
at bestyre Hedeplantningerne i Jylland. Af
litterære Arbejder har B. udg.: »Abhandlungen für
Freunde der praktischen Forstwissenschaft« og
»Bidrag til den praktiske Forstvidenskab«
(begge 1802). — B.’s Efterkommere i 4 Slægtled har
været og er Forstmænd i Danmark.
C. V. P.

Bryennios, Philotheos, gr. Teolog, f.
26. Marts 1833 i Konstantinopel. B. studerede
ved det teol. Seminarium paa Øen Chalki og
blev, efter en lang Studierejse i Tyskland,
Lærer ved dette Seminarium (1861), senere
Forstander for den høje Skole i Konstantinopel.
1875 deltog han i den gammelkatolske
Unionskonferens i Bonn, og s. A. blev han Metropolit i
Serræ i Makedonien, 1877 blev han Metropolit i
Nikomedia. B. fandt 1873 i den hellige Gravs
Jerusalemskloster i Konstantinopel et saare
værdifuldt Haandskrift, som bl. a. indeholdt
Barnabas-Brevet, de to Klemens-Breve og frem for
alt »Didaké« (»de 12 Apostles Lære«), som man
ansaa for tabt. B. udgav Klemens-Brevene 1875
og »Didaké« 1883 (oversat paa Dansk af C.
Warming 1884).
A. Th. J.

Bryer [↱bra^iə?], se Scillyøerne.

Brygge (norsk) d. s. s. Skibsbro,
Landgangsbro.

Brügge (flamsk Brugge [↱brøgə], fr. Bruges
[bry.з]), Hovedstad i belg. Prov. Vestflandern og
Bispesæde (fra 1559), ligger paa en frugtbar
Slette, c. 15 km fra Nordsøens Kyst, ved
Kanaler forbundet med Sluis, Ostende, Gent,
Nieuport, Furnes, Ypern og Zeebrugge, og i
Jernbaneforbindelse med Gent, Courtrai, Thourout,
Ostende, Blankenberghe, Heyst og Eccloo, har
(1910) 53285 Indb. B., der i Slutn. af
Middelalderen var en af Europas største
Handelsbyer, har mere end nogen anden belgisk By
bevaret sit middelalderlige Udseende. Den er
omgivet af Stadgrave og gennemskæres af
talrige Kanaler, hvorover fører 54 Broer. Gaderne
er brede og rige paa gammeldags Huse, især i
den sengotiske Stil; men det travle Handelsliv
fra fordums Dage er borte, og Gaderne ligger
stille hen; kun i Kvarteret mellem det store
Torv og Banegaarden er der nogen Færdsel. Af
Kirkerne fremhæves den i tidlig-gotisk Stil
byggede Domkirke St Sauveur, opført i 13.—14.
Aarh., restaureret efter en Ildebrand 1839, rigt
smykket indvendig med værdifulde Malerier;
den ligeledes got. Notre-Dame Kirke (fra
13.—14. Aarh.) med et 122 m højt Taarn, Karl den
Dristige’s og Maria af Burgund’s Gravmæler og
mange værdifulde Kunstskatte, deriblandt
Marmorgruppen »Madonna med Barnet«, som
tillægges Michelangelo; den lille got. Kirke
Chapelle du Saint-Sang fra 12. og 15. Aarh.,
ødelagt af Sansculotterne under Revolutionen og
siden restaureret. Af andre Bygninger maa
nævnes det smukke got. Raadhus fra 14. Aarh.,
restaureret 1854—71, med 48 Billedstøtter af
flanderske Grever og Grevinder, og de store
Torvehaller, opførte i 13.—14. Aarh., fornyede i 16.
Aarh., med et 107,5 m højt Taarn, Beffroi,
paabegyndt 1291, og et berømt Klokkespil med 48
Klokker; fremdeles Johannes-Hospitalet,
grundet i 12. Aarh., med fl. værdifulde Billeder af
Memling og den hellige Ursula’s Relikvieskrin;
Justitspaladset, der er bygget i 18. Aarh. paa
det Sted, hvor Greverne af Flanderns Palads
stod, med en berømt Kamin i Træskærerarbejde,
og det store Nonnekloster Beguinenhof fra 13.
Aarh. Af Prinzenhof, Greverne af Flanderns
gl. Palads, findes der kun faa, af et Privathus
indesluttede Rester tilbage. For ikke at bryde
Byens middelalderlige Præg er endog
Banegaarden opført i got. Stil (1879—86). Bl.
Mindesmærkerne nævnes Memling’s Marmorstatue
(oprejst 1871), Joh. von Eyck’s Bronzestatue og
det 1887 rejste Mindesmærke for Førerne i
Slaget ved Courtrai (1302), Breidel og de Coninck,
paa det store Torv. I B. findes et kgl. Athenæum,
en Industriskole, en Navigationsskole, et
biskoppeligt Seminarium, et 1719 oprettet
Kunstakademi, hvis værdifulde Malerisamling (ældre
flamske Mestre) opbevares i Museet, et
Musikkonservatorium og to Hospitaler. B.’s
Befolkning, der tidligere var i Aftagen, har i de sidste
30 Aar været i Tiltagen (1880: 44500), hvilket
beror paa en svag Opblomstring af Byens
Industri og Handel. Industrien omfatter
Kniplinger (over 6000 Arbejdere), Lærred,
Bomuldstøj, Læder samt Ølbryggeri,
Brændevinsbrænderi og Skibsbyggeri. Stor Bet. har
Havedyrkningen i Forstæderne. Handelen er vokset siden
Anlægget af den 12 km lange og 8 m dybe
Skibskanal Heyst—B., aabnet 1905, ved hvis
Munding er anlagt Havnen Zeebrugge (1907).
Der er regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Hull. 1911 løb ind til B. 715 Skibe med 342237 t,
og ud 715 Skibe med 342433 t.

Historie. B. (ældste Form for Navnet:
Bruggas, d. e. Landingsbro) er opstaaet
omkring en Borg, der i første Halvdel af 9. Aarh.
blev anlagt her mod Normannerne. Allerede i
Beg. af 10. Aarh. var B. en Havneby med Torv.
Fra Slutn. af 11. Aarh. til 1180 var B.
Hovedstad for Greverne af Flandern; derefter blev
Gent Hovedstad, men B.’s Bet. som
Handelsstad var i stadig Vækst. B. var Midtpunktet for
den eng. Uldhandel og handlede saavel paa
tyske og danske Nordsø- og Østersøhavne (bl. a.
Ribe) som paa fr. og ital. Havne. 1240—1426
var B. et ledende Medlem af Hanseforbundet.
Efter at de flanderske Borgere i Slaget ved
Courtrai (1302) havde tilintetgjort den fr. Kong
Filip IV’s Forsøg paa at undertvinge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free