- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
182

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøndkarse (Nasttirtium R. Br.), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter - Brøndkur, en Kur, der hovedsagelig bestaar i Nydelsen af et af de forsk. Mineralvande - Brøndlund Slot, se Aabenraa. - Brøndsel, se Bidens. - Brøndshøj, se Brønshøj. - Brøndsted, Karl Gustav, dansk Forf. og Skolemand, (1851- ) - Brøndsted, Peter Oluf (Ole), dansk Arkæolog, (1780-1842)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kronblade ogsaa er gule, men omtr. dobbelt saa
lange som Bægerbladene, og endnu et Par
Arter findes i Danmark, den ene tillige i Norge.
A. M.

Alm. B. dyrkes meget i Tyskland og Frankrig
til Forsyning af de større Byer med Karse fra
Oktbr til Apr. Til B.-Anlæg fordres, at man
har Adgang til saa vandrige Kildevæld, at de
overrislede Bede i adskillige m’s Afstand fra
Kilden ikke fryser til om Vinteren. B. formeres
ved Frø, men dog bedre ved Stiklinger.
L. H.

Brøndkur, en Kur, der hovedsagelig bestaar
i Nydelsen af et af de forsk. Mineralvande
(»drikke Brønd«); benyttes undertiden som
ensbetydende med Badekur, hvad dog er urigtigt.
Opr. blev B. gennemgaaet ved selve
Mineralkilden; men da Mineralvandene dels forsendes,
dels fremstilles kunstig, drikkes Brønd ofte i
Hjemmet ell. i en saakaldet Brøndanstalt,
et Etablissement, hvor de forsk. Mineralvande
udskænkes under Forhold, der (særlig hvad
Vandets Temp. angaar) saa meget som muligt
ligner den naturlige Kildes; desuden er der
sørget for Lejlighed for Brøndgæsterne til at
spadsere. B. ved selve Kilden maa dog antages
at være langt virksommere end en saadan
Brønddrikken, og det ikke blot, fordi det er
umuligt at efterligne alle Detaller ved den
naturlige Mineralkilde, men navnlig fordi ved en
B. som oftest mange andre Omstændigheder
spiller en særdeles vigtig, ja stundom lige saa
vigtig ell. vigtigere Rolle end Nydelsen af Vandet.
Bl. saadanne Omstændigheder maa først og
fremmest nævnes Fjernelse fra de sædvanlige
Omgivelser, fra den daglige Beskæftigelse,
fra de tilvante Forhold; endvidere den hele
Levemaade ved Badestedet, Diæten o. s. v. —
Da de fleste B. virker noget afkræftende, bør
al Anstrengelse, saavel legemlig som aandelig
— navnlig det sidste — undgaas under Brugen
af en B. Af Hensyn til B.’s svækkende
Indvirkning benyttes ogsaa ofte en Efterkur (tysk
»Nachkur«), der i Reglen blot bestaar i et
8—14 Dages Ophold i en landlig, sund Egn. At
afslutte en B. med en »Fornøjelsesrejse« til
en ell. fl. store Byer, »da man dog er i
Nærheden«, er ganske forkasteligt.
(Lp. M.). E. F.

Brøndlund Slot, se Aabenraa.

Brøndsel, se Bidens.

Brøndshøj, se Brønshøj.

Brøndsted, Karl Gustav, dansk Forf. og
Skolemand, f. 12. Apr. 1851 i Kbhvn, tog 1874
filol. Embedseksamen, blev 1881 Adjunkt ved
Statsskolen i Rønne og forflyttedes 1894 til
Aarhus, hvor han nu er Overlærer ved den lærde
Skole. Samtidig har B. udfoldet en ret betydelig
Virksomhed som Romanskribent. 1878 udgav
han under Pseudonymet »Vetulus« sin første
Bog, »I Bølgegang«. Efter en længere Pause
genoptog han i Beg. af 1890’erne sin
Forfattervirksomhed med Romanen »Frihed« (1893), der
fik fl. Oplag og vel ogsaa tør regnes for hans
betydeligste Arbejde. En stærk Opposition mod
1870’ernes Litteraturbevægelse, som han gerne
søger at latterliggøre ved Satirens Vaaben, er
den herskende Idé i hans Bøger og gaar igen
i alle de flg.: »Fædrenes Synd« (1895), »Smaa
danske Snobber« (1896), »Borretaarn« (1898),
»Kong Gelos«, et satirisk Drama (1900), og
Romanerne »Niels Glambæk« (1902) og »Familien
Frank« (1906). I alle disse Bøger kontrasterer
B.’s satiriske Hang mod en lidet udviklet
kritisk Sans, der oftere giver dem et vist naivt
Præg. Langt heldigere har Forf. været i nogle
Fortællinger fra klassisk Jordbund — »Tolv
Historier fra Italien« (1909), »Fra det Fjerne«
(1911) —, hvor hans Fortrolighed med Oldtids
Aand og Skr i højere Grad gør ham overlegen
over for Stoffet.
J. Cl.

Brøndsted, Peter Oluf (Ole), dansk
Arkæolog, f. 17. Novbr 1780 i Fruering
Præstegaard ved Skanderborg, d. 26. Juni 1842 i Kbhvn.
Rektor Oluf Worm havde i Horsens Skole
tidligt vakt hans Interesse for Hellas; han
begyndte dog med at studere Teologi og tog
Eksamen 1802, men indtraadte derefter i det
filologiske Seminarium og vandt to Aar senere for
en filologisk Prisopgave Univ.’s Guldmedaille.
I disse Aar sluttedes ogsaa et varmt Venskab
med den unge Filolog Georg Koës. 1804 Rejse
til Tyskland, i Göttingen Bekendtskab med
Eichhorn, hvorefter han hjemme til dennes
»Geschichte d. Litteratur« skrev: »Schöne
Redekünste der Dänen« (udkom 1810). Dr. filos. 1806
og derefter lang Udenlandsrejse sammen med
Koës; i Paris 2 1/2 Aar, bl. a. sammen med
Oehlenschläger; Bekendtskab med Hallerstein,
Linckh og Baron Stackelberg førte til, at de 1809
sammen drog til Rom, s. A. til Syditalien, Korfu
og Athen, hvor de traf sammen med to andre af
Datidens fremragende Hellenister, Cockerell og
Foster. 1811 skiltes de; Cockerell begyndte sine
Udgravninger ved »Athena-Templet« paa
Aigina, B. rejste med Koës og Stackelberg til
Konstantinopel, Lilleasien (Smyrna, Efesos) og
Thessalien. Paa Zante døde Koës Septbr 1811,
B. foretog 1811—12 betydelige Udgravninger paa
Keos, rejste 1812 paa Peloponnesos, var paa
Salamis og Aigina og deltog i Undersøgelsen af
Apollotemplet ved Figaleia. En Tid var han
endelig hos Ali Pasha af Janina i Albanien og
vendte endelig 1813 over Italien hjem; s. A.
ægtede han Frederikke Koës. B. havde saaledes
erhvervet en ualmindelig fyldig Uddannelse og
blev straks efter sin Hjemkomst ekstraordinær
Prof. i Filologi. Indtrykkene fra Rejsen
meddeltes 1815—17 i Forelæsningsrækker, der efter
B.’s Manuskript udgaves 1844 af Dorph. Trods
formelle Mangler, idet Manuskriptet ikke af B.
havde været bestemt til Trykning, er det en
af de ypperste Rejseskildringer, vor Litt. ejer.
(P. O. B.’s Rejse i Grækenland 1810—13, 2 Bd).
Selv skrev B. i disse Aar bl. a.: »Robert Vaces
Rimkrønike om Rolf Ganger og Hertugerne i
Normandiet« (1817—18) og var Medlem af en
Kommission for en ny Oversættelse af det ny
Testamente. Men 1818 drog han atter bort.
Hans Hustru var død; Embedsgerningen tiltalte
ham ikke, og hans videnskabelige Arbejder,
Udgivelsen af Arbejderne i Grækenland, havde
ikke rigtig Fremgang. Han blev dansk Agent
ved Pavehoffet i Rom, men ogsaa denne
Stilling tog mere af hans Tid, end han havde
ventet. 1820 var han med Lord Guilford paa de
ioniske Øer og Sicilien. I en sympatetisk
Indberetning om Opstanden i Neapel vakte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free