Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1628-1687) - Buckingham, Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1797-1861) - 2) Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1823-89) - Buckland, Francis Trevelyan, eng. Naturforsker (1826-80) - Buckland, William, engelsk Geolog, (1784-1856) - Bucklandit, se Epidot. - Buckle, Henry Thomas, engelsk Historiker, (1821-1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afskedigedes 1673 og sluttede sig nu til den
antikatolske, presbyterianske Opposition. I Karl’s
sidste Tid kom han atter i Naade, men hans
Sundhed og Formue var nu ødelagt, og da han
døde, var Tiden gledet fra ham. I nogle
velkendte Verslinier har Pope skildret, hvilken
ussel Ende det tog med den før saa ombejlede
og lykkelige; de er dog meget overdrevne.
P. L. M.
Buckingham [↱băkiŋəm], Richard
Plantagenet Temple Grenville, Hertug af
(1797—1861), indtraadte 1826 som Lord Chandos
i Underhuset og var en ivrig Tory. Under
Valgreformens Drøftelse søgte han at hindre, at de
store Byer fik udvidet Repræsentation, og
udvirkede, at der tilstedes de alm. Forpagtere
Valgret, hvad der styrkede Godsejernes
Indflydelse. Endvidere forsvarede han
haardnakket Kornlovene og vandt Landbostandens
Yndest samt Tilnavnet The farmers friend. 1839
blev han Peer og 1841 Seglbevarer i R. Peel’s
Ministerium, men afgik 1845 af Uvillie over
dennes Plan om at hæve Korntolden. Da han havde
været umaadelig ødsel baade for politiske
Formaal og i sin Gæstfrihed, nødtes han 1848 til
at opgive sit Bo og lade sit rørlige Gods sælge.
Han levede siden af en Livrente, som hans Søn
tilstod ham, og udgav paa Grundlag af
Aktstykker, der fandtes i Familiens Arkiv, fire Skr,
omfattende Englands Historie i 18. og 19. Aarh.
Memoirs of the court of George III, 4 Bd
(1853—55); Memoirs of the Regency 1811—20, 2 Bd
(1856); Memoirs of the court of George IV, 2 Bd
(1859) og Courts and cabinets of William IV and
Victoria, 2 Bd (1861).
2) Richard Plantagenet Temple
Grenville, Hertug af (1823—89), var
1846—57, som Lord Chandos, Medlem af Underhuset
og siden 1861 Peer. Han havde 1866—68 Sæde i
det konservative Ministerium, først som
Præsident for Gehejmeraadet, siden som
Statssekretær for Kolonierne. 1875—80 var han
Guvernør i Madras.
E. E.
Buckland [↱băk£ənd], Francis Trevelyan,
eng. Naturforsker (1826—80), uddannede sig
først til Læge, men droges lidt efter lidt over
til Zoologien, især til den praktiske Anvendelse
af denne Videnskab. Specielt studerede han den
kunstige Fiskeavl og indlagde sig stor
Fortjeneste paa dette Omraade. Bl. hans litterære
Arbejder maa nævnes Curiosities of natural
history (4 Bd, 1857—72); Fish Hatching (1863);
Log-Book of a fisherman (1875) og Natural
history of British Fishes (1881).
(J. C.). R. H. S.
Buckland [↱băk£ənd], William, engelsk
Geolog, f. 12. Marts 1784 i Axminster
(Devonshire), d. 14. Aug. 1856 i Clapham ved London.
B. studerede Teologi i Oxford og blev ordineret
til Præst; men han afbrød hurtig denne Bane
for at hellige sig Geologien, der allerede tidlig
havde vakt hans Interesse. 1813 blev han Lærer
i Mineralogi og 1818 tillige i Geologi ved
Oxfords Univ. Hans Hovedværk er Reliquiae
diluvianae (1823; 2. Udg. 1824), i hvilket han
beskriver de talrige Fund af Dyre- og Menneskerester
fra Hulerne og de diluviale Aflejringer i
Yorkshire. I andre Afh. søgte han at paavise en
Overensstemmelse mellem Geologien og Biblens
Skabelsesberetning. Af stor Bet. endnu den Dag
i Dag er hans On the South-Western
Coal-District of England (1825).
J. P. R.
Bucklandit [băk£ən↱dit], se Epidot.
Buckle [băk£], Henry Thomas, engelsk
Historiker, f. 24. Novbr 1821 i Lee, d. 29. Maj
1862, var Søn af en Købmand, der ved sin Død
1840 efterlod Sønnen en saa betydelig Formue,
at han
ganske kunde
hengive sig til
sine Studier,
hvortil han
opmuntredes af
Hallam og
Bunsen, der
anerkendte
hans
udmærkede Evner.
Fra tidlig Tid
samlede han al
sin Kraft om
et Hovedværk,
History of
civilisation in
England,
hvoraf det dog
kun lykkedes
ham at faa
fuldendt de to første Bd (1857—61); da han
derefter tiltraadte en Rejse til Orienten, blev
han under denne angrebet af Tyfus og døde i
Damaskus. Hans Civilisationshistorie, der ved
sin Fremkomst vakte stor Opsigt og gav
Anledning til livlige Meningskampe, er siden blevet
oversat i adskillige Sprog, deriblandt ogsaa paa
Svensk og Dansk (Norsk, i »Bibliotek for de
tusen hjem«). B. naaede i dette Værk ikke
frem til det Emne, der nævnes i Titlen, idet
han foruden den alm. Indledning kun kom til
at give Skitser af det sp. og det skotske
Aandslivs Udvikling; men i den fyldige Indledning
satte han sig ogsaa det høje Maal først ret at
gøre Historien til en sand Videnskab, idet han
vilde paavise de alm. Love, der herskede her,
medens han saa foragtelig ned paa den løse
Opdyngen af Kendsgerninger, hvormed
Historikerne ellers lod sig nøje. Som Historiens
Faktorer fandt han dels Naturen, dels Menneskets
Aand; Naturen spillede Hovedrollen paa ældre
Stadier, og Menneskenes Historie var da
afhængig af de eksisterende Naturforhold; senere
naaede Mennesket til at herske over Naturen,
og det blev hans Aand, der blev
Hovedelementet. Af Menneskets aandelige Elementer var det
efter B.’s Mening ikke de moralske, der bragte
Kulturen fremad, thi Moralen ændrede sig i det
hele kun lidt; det, det kom an paa, var
Intelligensen og især Kendskaben til Naturen og
dens Love. Det var da Intelligensens Udvikling,
som Historikeren først og fremmest burde
studere, og her mente B. at kunne konstatere, at
Kirkens og Statens Formynderskab over de
enkelte var det, der mest af alt hemmede
Fremskridtet. I det hele søgte B. at finde Love for
den hist. Udvikling, der var af samme
nødvendige Karakter som Naturlovene, og underkendte
derved ogsaa ganske Tilværelsen af en fri Villie
 |
| H. T. Buckle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
