Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugspyt ell. Pankreassaft afsondres af Bugspytkirtlen og flyder gennem dennes Udførselsgang ned i Tyndtarmen - Bugspytkirtel (Pancreas) ligger i Bughulen bag ved Mavesækken - Bugstik (Punctio ell. Paracentesis abdominis), den Operation, hvorved man ved en Trokart gennemstikker Bugvæggen - Bugsvampe (Gasteromycétes), Orden af Autobasidiomyceternes Underklasse - Bugsvangerskab, se Ekstrauterinsvangerskab. - Bugsøm (bot.) kaldes i Støvvejen og Frugten Frugtbladenes sammenvoksede Rande - Bugt bet. en Indskæring ell. en Del af et Hav, som strækker sig ind i Landet. - Bugt (Søv.), den midterste Del af et Tov i Modsætning til dettes Ende, Tampen - Bugtaler, et Menneske, der formaar uden synlig Bevægelse af Munden at frembringe Ord og Toner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resten fjernes, opstaar Sygdommen ikke. Man
antager, at denne Sygdom opstaar, fordi
B.-Kirtlen normalt afgiver til Blodet en ukendt
Substans, som har Bet. for Kulhydraternes
Omsætning i Legemet. Dette kaldes, at B.-Kirtlen har
en intern Sekretion; det hypotetiske Stof,
som afgives til Blodet, hører til de saakaldte
Hormoner. — Ved den menneskelige
Sukkersyge indtræder ofte, men ikke altid, en
Skrumpning af B.-Kirtlen. Nogle mener, at
Sukkersyge skyldes en Lidelse af B.-Kirtlen
særlig af nogle smaa Vævsdele inde i Kirtlen:
»de Langerhans’ske Øer«), men dette er ikke
bevist.
L. F.
Bugspytkirtel (Pancreas) ligger i Bughulen
bag ved Mavesækken, paa tværs foran første
Lændehvirvel. Den er af graa-rødlig Farve,
15—20 cm lang, et Par cm tyk og vejer 60—100
gr. Den til højre for Midtlinien liggende Del,
der passer ind i den af Tolvfingertarmen
dannede Bue, er bredere og kaldes caput, Hovedet,
medens den tilspidsede venstre Ende hedder
cauda, Halen. Udførselsgangene fra Kirtlens
enkelte Dele samler sig til en fælles Kanal,
ductus pancreaticus ell. Wirsungianus, der
munder i Tolvfingertarmen sammen med
Galdegangen, medens en mindre, »accessorisk«,
Udførselsgang munder selvstændig et Par cm højere
oppe. I sin mikroskopiske Bygning dannes B.
af to i Bygning og rimeligvis ogsaa i Funktion
forsk. Bestanddele: 1) Hovedmassen af B.
dannes af alm. alveolært Kirtelvæv (se Kirtel),
der frembyder det for B. og en Del Spytkirtler
ejendommelige Forhold, at der i Kirtelblærernes
Indre findes et Lag af særlige, »centroacinære«
Celler. Selve Kirtelblærernes Celler indeholder
talrige fine »Zymogénkorn« (Forstadie til B.’s
Afsondringsprodukter, se Bugspyt). 2) I
dette Kirtelvæv ligger som spredte Øer de
saakaldte Langerhans’ske Øer, smaa Cellehobe af
0,3 mm Diameter, bestaaende af Epithelceller
ordnede som Epithellegemer (se Kirtel), uden
synlig Udførselsgang og derfor henregnede til
»Kirtler med indre Sekretion«. — B. findes hos
Hvirveldyrene, undtagen hos en stor Del af
Fiskene, og har ofte, ligesom hos Mennesket,
to, stundom fl., Udførselsgange.
S. B.
M. H. t. sine fysiol. Forhold tilhører B.
Fordøjelseskirtlernes Gruppe. Den afsondrer en
Vædske, Bugspyttet ell.
Pankreassaften, der omdanner alle 3 Hovednæringsstoffer:
Æggehvide, Stivelse og Fedt. Æggehviden til
opløselige Peptoner og Aminosyrer, Stivelsen
til Sukker, og Fedtet overføres, idet det
neutrale Fedt delvis spaltes i fri Fedtsyrer og
Glycerin, i en meget finfordelt opslemmet
Tilstand af lgn. Udseende som Mælk (Emulsion).
(S. T.). L. F.
Bugstik (Punctio ell. Paracentesis
abdominis), den Operation, hvorved man ved en Trokart
(en Art Hulnaal) gennemstikker Bugvæggen og
derved skaffer Udflod for Vædske, der er
ansamlet i Bughulen. B. foretages i Reglen ikke
saa gerne i Midtlinien, da Stikket her ikke saa
let lukker sig sammen, naar Naalen trækkes ud,
men hyppigst midt i en Linie, der tænkes draget
mellem Navlen og den ene øverste, forreste
Hoftebensspids. Da det samme Maal som ved B.
kan opnaas ved et Bugsnit, og det undertiden
bedre, og da der ved B. klæber forsk. Ulemper
(bl. a. Muligheden af at beskadige en Tarm med
Naalen, hvad dog yderst sjældent sker),
foretrækkes stundom et lille (ofte kun faa cm langt)
Bugsnit fremfor B.
Lp. M.
Bugsvampe (Gasteromycetes), Orden af
Autobasidiomyceternes Underklasse (se
Basidiomyceter); medens Hymenomycetes, den
første af Autobasidiomyceternes to Ordener,
udmærker sig derved, at Sporelejet enten fra Beg.
af er blottet ell. dog bliver blottet længe før
Sporemodningen, kendes B. derpaa, at
Sporelejet er indesluttet i et lukket Frugtlegeme, som
enten først aabner sig ved Sporemodningen, saa
at Sporerne kan komme ud, ell. det aabner sig
slet ikke, og Sporerne frigøres da først ved
Svampens Forraadnelse. De forsk. formede og
i Alm. ret store Frugtlegemer bestaar yderst
af et tykkere ell. tyndere, af tæt sammenvævede
Hyfer dannet Hylster, Peridie, inden for
hvilket der findes fl. ell. færre Kamre, paa hvis
Vægge Sporelejet er udbredt; ved
Sporemodningen opløses Basidierne og Kammervæggenes
Hyfer; ofte bliver dog nogle, særegent formede,
tykvæggede Hyfer tilbage som et Haarvæv
(Capillitium) mellem Sporerne.
F. K. R.
Bugsvangerskab, se
Ekstrauterinsvangerskab.
Bugsøm (bot.) kaldes i Støvvejen og
Frugten Frugtbladenes sammenvoksede Rande. Paa B.
sidder Æggene. Bælge, Bælgkapsler og Kapsler
med skillevægdelende Opspringning aabner sig
ved Modenheden i B. (smlg. Rygsøm).
V. A. P.
Bugt bet. en Indskæring ell. en Del af et
Hav, som strækker sig ind i Landet. I
speciellere Forstand bet. B. en Indskæring, der er
bred og aaben mod Havet; er en saadan B.
meget stor, kaldes den en Havbugt; ogsaa
Ordet Golf anvendes i denne Bet. Undertiden
bruges imidlertid Ordet B. som en mere alm.
Betegnelse for de forsk. Former af
Indskæringer fra de brede Rundbugter (Køge B.,
Jammer B.) til de smalle dallignende Fjorde (s. d.).
Udtryk for Mellemformer har vi paa Dansk i
Ordene Vig, der bet. en mindre, men ret bred
B. (Kalø Vig), og Nor, der som oftest bruges
om lavvandet B. med smalt Indløb (Korsør Nor).
H. P. S.
Bugt (Søv.), den midterste Del af et Tov i
Modsætning til dettes Ende, Tampen. At
lægge et Tov i regelmæssige Kredse paa Dækket
kaldes at skyde det op i Bugter. Naar
et Tov ikke er stivhalt, siges det at hænge
i B.
H. E.
Bugtaler (lat. ventriloquus, Ventrilokvist,
Engastrimyt), et Menneske, der ved
Taleorganernes Bygning ell. gennem Øvelse formaar
uden synlig Bevægelse af Munden at frembringe
Ord og Toner saaledes, at Tilhøreren tror, at
disse kommer fra et ganske andet,
fjernereliggende Sted. Ved den ejendommelige Stilling
af Organerne faar Stemmen en dump Klang,
som kom den fra Bughulen, skønt der i
Virkeligheden ikke er Tale om et egl. »Bug«taleri.
B., hvis Bugtalerstemme gerne er i alt Fald en
halv Oktav højere end den sædvanlige og
derfor særlig er egnet til Efterligning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
