- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
231

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugtaler, et Menneske, der formaar uden synlig Bevægelse af Munden at frembringe Ord og Toner - Bugtang, Digeltang, bruges ved metallurgiske og kem. Processer til at fatte Diglen med - Bugulma, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara, ved Kamas Biflod Bugulminka - Buguruslan, By i det sydøstlige Busland, Guv. Samara, ved Kinel - Bugvattersot (Ascites) - Bugvrid (Tormina ventris) kaldes de ved forsk. Tarmaffektioner optrædende heftige Smerter i Underlivet - Bu Hamára (arab. *c: Manden med Æslet), marokkansk Stammehøvding - Buhl, Frants Peter William, dansk gl.-test. Teolog og Semitist, (1850- ) - Buhl, Ludwig von, tysk Læge, (1816-1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barnestemmer, søger da at desorientere Tilhøreren
ved skiftevis Benyttelse, under Spørgsmaals og
Svars Form, af sin virkelige og sin kunstige
Stemme. Bugtalerkunsten er meget gl, træffes
ogsaa hos Naturfolk, som Eskimoerne, ligesom
man antager, at de vilde Folkeslags Shamaner
ell. Medicinmænd frembringer deres
Aandestemmer ved Bugtalen. Grækerne, der tilskrev
Bugtaleriet Dæmoners Indgriben, kaldte B. for
Engastrimanter ell. Euryklider
efter Eurykles, en berømt B. i Athen. I den nyere
Tid har særlig Ostindien gjort sig bemærket
ved sine B.; Mænd som Olivier, Saint-Gilles,
Fitzjames, Alexander (Baltomare) hører til de
mest berømte B. i England og Frankrig. (Litt.:
Hardy, Ventriloquism made easy [London, ny
Udg. 1866]; Schultz, »Die Kunst des
Bauchredens« [Erfurt 1881]).

Bugtang, Digeltang, bruges ved
metallurgiske og kem. Processer til at fatte Diglen
med. B.’s forreste Del bestaar af to
halvcirkeldannede Arme, som, naar den lukkes, danner
en Ring, der kan gribe om Diglen, saa at den
med Sikkerhed kan transporteres.
F. W.

Bugulma, By i det sydøstlige Rusland, Guv.
Samara, ved Kamas Biflod Bugulminka, med 3
Kirker og 8000 Indb. I Beg. af Marts finder her
et stærkt besøgt Aarsmarked Sted, især for
Heste, Kvæg og Bomuldsvarer.
G. Ht.

Buguruslan [buguru↱s£an], By i det
sydøstlige Rusland, Guv. Samara, ved Kinel, har
(1910) 12000 Indb. (Russere, Kosakker, Tatarer),
som driver Ager- og Havebrug og lidt Handel.
I Beg. af Septbr afholdes i B. et stærkt besøgt
Aarsmarked. I Nærheden, ved Sok, findes flere
Svovl- og Asfaltkilder.
G. Ht.

Bugvattersot (Ascites), den ved Afsondring
fra Bughinden (Peritonæum) ansamlede Vædske
i Bughulen, er ofte et Symptom paa alm.
Vattersot og findes da sammen med tilsvarende
Ansamlinger i andre serøse Hulheder
(Lungesækken, Hjerteposen) og Udsvedninger i Legemets
Væv (Anasarca) ved Lunge-, Hjerte- og
Nyresygdomme, men kan ogsaa findes uden disse
og skyldes da enten Lidelser i Bughinden (Kræft,
Tuberkulose) ell. Sygdomme i Leveren
(Leverkræft, Levercirrose). Alt efter Mængden af den
ansamlede Vædske, der kan udgøre mange
(10—20) l, svulmer Underlivet mere ell. mindre
op, dets Hud bliver spændt og glinsende,
Blodaarerne tegner sig som store Net, Aandedrættet
besværes. Vædsken kan udtømmes ved Punktur
af Underlivsvæggen med Trokart, hvilket kan
blive nødvendigt, naar den er til Stede i
betydelig Mængde, men kan ogsaa svinde ved
Behandling af den til Grund for Vattersoten
liggende Aarsag. Den vender dog ofte snart
tilbage.
(A. F.). H. I. B.

Bugvrid (Tormina ventris) kaldes de ved
forsk. Tarmaffektioner (Diarré, Blodgang)
optrædende heftige Smerter i Underlivet. B. er
omtr. d. s. s. Kolik.
(A. F.). H. I. B.

Bu Hamára (arab. ɔ: Manden med Æslet),
marokkansk Stammehøvding, der i nogle Aar
omkr. Aarhundredskiftet spillede en ret
fremtrædende Rolle i de stadige Kampe i Marokko,
som til sidst førte til Franskmændenes
Indtrængen i Landet.
J. Ø.

Buhl, Frants Peter William, dansk
gl.-test. Teolog og Semitist, f. 6. Septbr 1850,
Student 1868, cand. theol. 1874. Han
beskæftigede sig særlig med Studiet af de semitiske
Sprog og gl.-test. Teologi og foretog for disse
Studiers Skyld 1876—78 en Udenlandsrejse,
særlig til Leipzig og Wien. Efter sin Hjemkomst
tog han den filos. Doktorgrad (»Bidrag til den
arab. Grammatik med udvalgte Tekststykker af
ash-Shafija« [1878]), 1880 udnævntes han til
midlertidig Docent ved det teol. Fakultet, 1882
til Prof. 1890—98 var han Prof. i gl.-test.
Teologi i Leipzig som Efterfølger af Franz
Delitzsch; ved Afskeden fra Danmark udnævntes
han til Dr. theol. Siden 1. Septbr 1898 har han
været Prof. i semitisk-østerlandsk Filologi ved
Kbhvn’s Univ., siden 1900 Medlem af
Videnskabernes Selskab. Hans Studier har bevæget
sig paa alle Felter af det gl.-test. og den alm.
semitiske Filologis Omraade; endvidere har han
drevet særlige Studier af Arabisk, væsentlig af
den ældre Litt. og den ældste Islams Historie.
For Gl Test.’s Vedk. har han indført den
hist.-kritiske Metode i Behandlingen og derved
draget Danmark ind i det alm. europ. Arbejde
paa dette Omraade, og gennem sine hist. og
eksegetiske Værker, der anvendes ved alle
nordiske Univ., har han formaaet at virke paa
videre Kredse. Hans vigtigste Værker er: »Den
gl.-test. Skriftoverlevering« (1885, tysk Udgave
1891, eng. 1892); en kort Fremstilling af den
hebr. Syntaks (1885, 2. Opl. 1897), »Jerusalem
paa Kristi og Apostlenes Tid« (1886);
»Palæstina« (1890; tysk udvidet »Geographie des
alten Pal.« 1896), nogle Smaaskrifter om
Prædikeren og Job (1886—87); »Det israelitiske Folks
Historie« (1893; 5. Udg. 1915); »Geschichte der
Edomiter« (1893); Oversættelse og Fortolkning
af »Jesaja« (1894; 2. Udg. 1912); »De messianske
Forjættelser i det gl. Test.« (1894); »Til
Vejledning i de gl.-test. Undersøgelser« (1895). Han
har udg. 12.—15. Opl. af Gesenius’ Leksikon og
bragt dette for det hebr. Studium enestaaende
vigtige Hjælpemiddel paa Højde med Tidens
Krav. Endvidere: »Die socialen Verhältnisse der
Israeliten« (1899); »Psalmerne«, oversatte og
fortolkede (1900); »De vest-semitiske Folks
Kultur« (i »Verdens-Kulturen«); »Muhammed’s Liv«
(1903); »Alidernes Stilling til Shi’iterne under
Umajjaderne« (Vidensk. Selsk. 1910);
»Muhammedanismen som Verdensreligion« (1914); i
Kittel’s Biblia Hebraica har han udg. Salmerne og
Esther. 1910 udgav han i Forbindelse med andre
en dansk Oversættelse af det gl. Test. Endelig
har han skrevet en Række Artikler i »Teol.
Tidsskr.«, »Realencyclopädie für prot.
Theologie und Kirche«, Dictionary of the Bible, The
Jewish Encyclopedia
o. a. St.
J. P.

Buhl [bu.l], Ludwig von, tysk Læge, f.
1816 i München, d. 1880, var fra 1859 Prof. i
alm. Patologi og patologisk Anatomi. Han var
bekendt som en udmærket Diagnostiker og var
derfor en meget søgt Læge. Af hans Arbejder
er især »Lungenentzündung, Tuberkulose und
Schwindsucht« (1872), hvori han hævder, at
Miliærtuberkulosen er en Infektionssygdom,
bekendt. Sammen med Pettenkofer og Voit
grundede han »Zeitschrift für Biologie«.
G. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free