- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 10 km NØ. f. Venezia paa Øen B. - Burano-Kniplinger er en Efterligning af de gl. points de Venise (se Kniplinger) - Buratit, d. s. s. Aurichalcit. - Burbage, Richard, eng. Skuespiller, ( -1619) - Burbank, Luther, amer. Planteforædler, (1849- ) - Burchiello, egl. Domenico di Giovanni, kaldet B., ital. Digter, ( -1448) - Burckhard, Max Eugen østerr. Retskyndig, Publicist og Teaterdirektør, (1854-1912) - Burckhardt, Heinrich Christian, hannoveransk Forstmand, (1811-1879) - Burckhardt, Jacob, schweizisk Kultur- og Kunsthistoriker, (1818-1897)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Burano, By i det nordøstlige Italien, Prov.
Venezia, ligger 10 km NØ. f. Venezia paa Øen
B. i Lagunen. (1911) 8671 Indb., der driver
Fiskeri, Skibsbyggeri og Tilvirkning af
Kniplinger. Sognekirke med smukke Malerier.
H. P. S.

Burano-Kniplinger er en Efterligning af de
gl. points de Venise (se Kniplinger). Som
Særkende for B.-K. skal anføres, at der til hver
Række Sting i Bunden først bliver trukket en
Traad paa tværs af Kniplingen, og over denne
syes der saa Bundstingene. B.-K. adskiller sig
fra Alençon-Kniplingen ved, at den tykke Traad
(le cordonnet) i Kanten af Mønsteret ikke er
oversyet med Knaphulssting. Bunden i B.-K. er
som Regel helt ujævn, hvad der skyldes Fejl i
Traaden.
R. H.

Buratit, d. s. s. Aurichalcit.

Burbage [↱bə.beidз], Richard, eng.
Skuespiller, d. 1619 i London. B.’s Fader, James B.,
var opr. Tømrer og byggede det første Teater
i London, men blev senere Skuespiller. B. hørte
til samme Skuespillertrup som Shakespeare,
med hvem han sluttede et varmt Venskab, og i
mange af dennes Skuespil fremstillede han, hvis
sceniske Talent var mangeartet, som den første
Hovedrollerne, saaledes Hamlet og Richard III.
Han vandt i sin Samtid saa stort Ry, at
Efterverdenen ikke har kunnet fordunkle det.
A. A.

Burbank [↱bə.bäŋk], Luther, amer.
Planteforædler, f. 1849 i Massachusetts, nu levende i
Santa Rosa, Kalifornien, hvor hans udstrakte
Forsøgskulturer aarlig besøges af Tusinder. Fra
Barnsben lidenskabelig Planteelsker, har han,
uden egl. videnskabelig Skole, eksperimenteret
med Planter paa forsk. Vis. Særlig er hans
uhyre omfattende Krydsningsforsøg bekendte.
Det er lykkedes ham at frembringe mange
besynderlige Racer ved den efter Krydsning
Indtrædende Kombination af Egenskaber og Anlæg
fra de forsk. Ophavsracer. Hans næsten
tornløse Kaktusformer, hans Stenløse Blommer o.
m. a. kuriøse Ting har vakt megen Opsigt, og
hans Arbejder støttedes en Tid af
Carnegie-Institutionen. Dog er de store Forventninger,
som begejstrede Beundrere stillede til hans
Arbejder, ikke ret blevne realiserede; meget, der
er paastaaet af og om ham, har vist sig at
være Reklame. Som et Reklameværk kan f. Eks.
anføres Harwood’s New Creations in Plant
Life
(New York 1905). Carnegie-Institutionens
Kritik over B.’s Virksomhed er endnu ikke
offentliggjort; der er dog ingen Tvivl om, at den
videnskabelige Værdi af B.’s Arbejder er
forholdsvis ringe, og at der ogsaa kun foreligger
forholdsvis lidt af virkelig blivende praktisk
Værdi; men hans store Bet. ligger især i den
mægtige Interesse for Planteforædling, som
hans Færd har vakt i hans Fædreland.
W. J.

Burchiello [-↱kiæl.o], egl. Domenico di
Giovanni
, kaldet B., ital. Digter, f. i Firenze
i Beg. af 15. Aarh., d. 1448 i Rom. Han var
Barber, men tillige indskrevet i Lægernes og
Apotekernes Lav i Firenze; hans Nidviser om
Medici’erne gav rimeligvis Anledning til, at han
maatte forlade Byen. Han opholdt sig nu i
Siena, senere i Rom og førte en kummerlig
Tilværelse, syg og fattig. Fl. Gange dømtes han
til Bøde og Fængsel p. Gr. a. sin skarpe Tunge.
I sin Digtning haaner han med Bitterhed og
Ironi sin egen Elendighed, satiriserer over
samtidige Begivenheder og Personer, men sit
Tilnavn skylder han sine poesie alla burchia
(tilfældig, paa Lykke og fromme), hvor han
ganske vilkaarlig og uden Sammenhæng behandler
de mest forskelligartede Ting og Emner. Denne
Digtart fandt efter ham mange Efterlignere i
Italien. Formen er Sonetten con coda, d. v. s.
med Tilføjelse af fl. ell. færre Verslinier. B.’s
Digte er udgivne i Venezia (1472), siden bl. a.
i London (1757); kommenterede Udgaver ved
Doni (1553 og 1556). (Litt.: Mazzi, Il B. (i
Tidsskr. Il Propugnatore IX og X]).
(E. G.). E. M-r.

Burckhard, Max Eugen, østerr.
Retskyndig, Publicist og Teaterdirektør, f. 14. Juli 1854
i Korneuburg, d. 16. Marts 1912. Baade som
Embedsmand og Forf. delte B. sig mellem
Jurisprudensen og Æstetikken. Han blev 1866
Privatdocent i Wien, virkede baade som judiciel og
administrativ Embedsmand — 1887 Fuldmægtig
i Kultusministeriet — og var 1890—97 Direktør
for Burg-Teatret, i hvilken Egenskab han bragte
Ibsen og det »unge« Tyskland og Østerrig,
Sudermann, Hauptmann, Schnitzler o. a., paa
Scenen, medens han samtidig baade som
Lovkoncipist og Skribent arbejdede for en moderne
og rationel Teaterlovgivning: »Das Recht der
Schauspieler« (1896), »Ein österreichisches
Theaterrecht« (1903) o. a. Af B.’s øvrige jur. Skr
kan fremhæves: »System des Oesterreichischen
Privatrechtes«, I—III, 1. Afd. (1883, 1884, 1889),
»Zur Reform der juristischen Studien. Eine
pädagogische Studie« (1887), »Leitfaden der
Verfassungsurkunde der österreichisch-ungarischen
Monarchie« (2. Opl. 1895), »Der Entwurf eines
neuen Preszgesetzes« (1902) og »Zur Reform
des Irrenrechts« (1904). Af B.’s æstetiske
Arbejder, som oftere tager Juristeriet under
satirisk Behandling, skal nævnes: »Das Lied vom
Tannhäuser« (1889), »Aestetik und
Sozialwissenschaft. 3 Aufsätze« (1895), »Die
Bürgermeisterwahl. Eine ländliche Komödie in 4
Akten« (1897, 4. Opl. 1905), »Simon Thums. Einige
Tage aus seinem Leben« (1897), »s’Katherl.
Wiener Volksstück in 5 Aufs.« — belønnet med
Raimund-Prisen — (2. Opl. 1898), »Wahre
Geschichten« (1905), »Theater. Kritiken, Vorträge
und Aufsätze (1898—1904)«, I—II (1905), »Quer
durch Juristerei und Leben. Vorträge und
Aufsätze« (1905), »Franz Stellhamer und die
oberösterreichische Dialektdichtung« (1905),
Komedien »Rat Schrimpf« (1905), Romanen »Gottfried
Wunderlich« (1906), »Anton Friedrich
Mitterwurzer« (1906), Komedien »Im Paradiese« (1907)
o. a. Som 26. Bd af G. Brandes’ »Die Literatur«
skrev B. 1906 »Das Nibelungenlied«.
Fz. D.

Burckhardt, Heinrich Christian,
hannoveransk Forstmand, f. 1811, d. 1879, har haft
stor Indflydelse paa dansk Skovdyrkning
gennem sin Bog: »Säen und Pflanzen«, som er
udkommet i mange Oplag.
C. V. P.

Burckhardt, Jacob, schweizisk Kultur- og
Kunsthistoriker, f. 25. Maj 1818 i Basel, d. 8.
Aug. 1897 smst. Omfattende Studier, paa
Litteraturens, Historieskrivningens og Teologiens
Omraade dels i hans Fødeby, dels i Berlin, gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free