- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
287

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burzev (Burtzew, Bourtzeff), Vladimir Lvevitsch, russ. Revolutionær og Publicist, (c. 1865- ) - Buræter, se Burjater. - Busada, Bou-Saâda, By i Algier, Dept Algier, SØ. f. Hovedstaden ved Floden af s. N. - Busatschi, en flad, kun i Nord bakket Halvø i den nordligste Del af det kaspiske Hav - Busbecq, Ogier Ghislain de, Diplomat og Lærd, (1522-1592) - Busca, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km NV. f. Cuneo - Buscaino-Campo, Alberto, ital. Forf. (1826-95) - Busch, Carl, dansk Musiker, (1862- ) - Busch, Joseph Marie François Volkmar, dansk Komponist, (1812-1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medudgiver af det revolutionære Tidsskr.
»Svobodnaja Rossija« (Det fri Rusland). Dette ledede
til hans Udvisning og Omflakken i fl. Lande,
indtil han havnede i London, hvor han
sammen med den landflygtige Terrorist
Kravtschinski (»Stepniak«) begyndte at samle Materiale
til en Fremstilling af den russ.
Frihedsbevægelses Historie. Som Resultat heraf udgav B. 1897
den hist. Haandbog »Et Aarhundrede«.
Samtidig startede han Tidsskr. »Narodovoljets«, der
paa en Maade var en Fortsættelse af det
berømte »Narodnaja Volja« (Folkevillien). Da det
3. Hæfte var udkommet, blev B. paa den russ.
Ambassades Opfordring sat under Tiltale,
angivelig for Opfordring til Mord paa Zaren, og
dømtes 1898 til 18 Maaneders Strafarbejde, en
Dom, der senere af B.’s Forsvarere blev
paastaaet at hvile paa en Vildfarelse fra
Domstolens Side, idet denne var ført bag Lyset af
Forfatterinden Olga Novikov, Anklagernes
Redskab, der i sit Vidnesbyrd havde forfalsket B.’s
Ord i den inkriminerede Artikkel. B. har stadig
benægtet at ville gaa Terrorismens Ærinder.
Da den liberale Æra i Rusland var indledet ved
Oktobermanifestet 1905, vendte B. tilbage til
Petrograd, hvor han genoptog et i London
paabegyndt hist. Tidsskr. »Byleje« (Fortiden), der
gjorde stor Lykke i alle Kredse. Men da
Reaktionen sejrede, og Censuren genindførtes, blev
B.’s Oplysningsarbejde umuliggjort; han flyttede
allerede 1906 til Finland, 1907 til Paris. Her
kom hans Navn Sommeren 1909 paa alles Læber
ved de Afsløringer, han (i Bladet Matin)
fremkom med om det hemmelige russ. Politi, dets
Arbejdsmetoder og dets Redskaber. Kort Tid
efter Verdenskrigens Udbrud vendte B. tilbage
til Rusland. Med Brud paa Tilsagn om at lade
ham i Fred blev han ved sin Ankomst til
Finland grebet og ført til Sibirien, hvorfra der
dog snart blev ham indrømmet at vende tilbage
til et Sted i Rusland uden for Petrograd. Han
har 1915 genoptaget sin publicistiske
Virksomhed. B. er fremfor nogen den russ.
Revolutionismes Historiograf; ingen kender som han dens
indre Sammenhæng, dens Personligheder, dens
skjulte Veje og dens Forgreninger.
K. V. H.

Buræter, se Burjater.

Busada, Bou-Saâda, By i Algier, Dept
Algier, SØ. f. Hovedstaden ved Floden af s. N.
Den er bygget amfiteatralsk paa en Høj, hvis
Top krones af en »Kasbah« (arab. Fæstning) og
en Kaserne. (1911) 8000 Indb. Den blev besat af
Franskmændene Novbr 1849.
C. A.

Busatschi [bu↱sat∫i], en flad, kun i Nord
bakket Halvø i den nordligste Del af det
kaspiske Hav mellem Bugterne Kaidak og Kotshak.

Busbecq [byz↱bæk], Ogier Ghislain de,
Diplomat og Lærd, f. 1522 i Flandern, d. 1592.
Fra 1554 var B. knyttet til Ferdinand I, for
hvem han 1555 mæglede en Vaabenstilstand med
Sultan Suleiman II; derpaa var han i 7 Aar
Ferdinand’s Gesandt ved det tyrk. Hof
(1556—62). Under sit Ophold i Tyrkiet samlede B.
Haandskrifter (nu i Wien-Biblioteket), Mønter
og Indskrifter; han fandt bl. a. i Angora det
berømte Monumentum Ancyranum. Hans
vigtigste Arbejder er: Legationis turcicæ epistolæ IV
(1589 og senere), der giver en grundig
Fremstilling af Portens Politik og Magtforhold, og
Epistolæ ad Rudolphum II imperatorem e Gallia
scriptæ
(udg. af Houwaert, 1861). Hans
samlede Værker udkom i Leyden 1633 og i Basel
1740. (Litt.: Forster & Daniell, Life and
letters of O. G. de B.
[London 1881, 2 Bd];
Viertel, »B.’s Erlebnisse in der Türkei«
[Göttingen 1902]).
K. H.

Busca, By i det nordvestlige Italien, Prov.
Cuneo, ligger 14 km NV. f. Cuneo ved Banen
fra Cuneo til Saluzzo. (1910) 9359 Indb. og som
Kommune 9036 Indb. B. driver Silkeindustri og
Vinhandel.
H. P. S.

Buscaino-Campo, Alberto, ital. Forf.
(1826—95), var opr. Mediciner, men dyrkede
senere væsentlig Sprogvidenskaben og da navnlig
det ital. Sprog. B.’s Forfattervirksomhed
omfatter talrige, mest mindre Skr, omhandlende
dels politiske og religiøse Spørgsmaal, dels
sproglige Emner, desuden Digte og et Par
dramatiske Arbejder. Større Samlinger er Studi
vari riveduti ed ampliati
(2 Bd, 1867), med
Appendice (1871), og Studi di filologia italiana
(1877).
(E. G.). E. M-r.

Busch, Carl, dansk Musiker, f. 29. Marts
1862 i Bjerre (Jylland), var 1883—85 Elev af det
kgl. Musikkonservatorium under Gade,
Hartmann, Tofte (Violin) og Bondesen (Klaver). Han
virkede en Tid lang som Orkestermusiker, tog
senere til Bryssel og derefter til Paris (1886),
hvor han fortsatte sine Musikstudier under
Benjamin Godard. 1887 drog han til Kansas City,
Missouri (U. S. A.) for at organisere en
Strygekvartet og kom snart i Spidsen for Musiklivet i
den store, opblomstrende amer. Stad. Som
Dirigent for Philharmonic Orchestra og senere for
Oratorio Society og Kansas City Symphony
Orchestra
har han vundet altid voksende
Anerkendelse for sin heldbringende Virksomhed i
Musikkens Tjeneste. Som Dirigent har han tillige
besøgt New York, Chicago, Cincinnati, St Louis
samt Leipzig, Dresden og Kjøbenhavn. Fra
hans Haand foreligger en talrig Række
Kompositioner af forsk. Art, baade for Orkester og for
Kor samt større og mindre Kammermusikværker.
Med Held har han bl. a. optaget indianske
Motiver til Behandling i sine Kompositioner. Af
hans danske Værker mærkes »Paa Heden« (for
Orkester og Mandskor), opført 1913 ved
Indvielsen af Nationalparken ved Ræbild Bakker i
Jylland.
A. H.

Busch, Joseph Marie François
Volkmar
, dansk Komponist, f. i Kbhvn 20.
Novbr 1812, d. smst. 3. Novbr 1893. Han var opr.
bestemt for Marinen og blev Søkadet, men
naaede dog ikke videre ad denne Vej. Derimod
fik han i en ung Alder Ansættelse under
Postvæsenet. Senere gav han sig af med litterære
Sysler, udgav bl. a. Lærebøger i Svensk
(1843—44). Musikken havde dog samtidig et fast Tag i
ham, og i 1840’erne valgte han denne Kunst til
sit Livskald. Han gjorde sig bemærket ved en
Sørgemarch over Olaf Rye og skrev
Musikanmeldelser i det af ham redigerede
»Kjøbenhavns Theaterblad« (1844—45) og dets
Fortsættelse »Mellemakten« (1846). 1853—65 tog han
Ophold i Nordamerika og komponerede en Del
Kirkemusik for den kat. Kirke, af hvilken han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free