- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
301

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buzenval, Slot med stor Park, 4 km V. f. Paris - Buzot, Francois Nicolas Léonard, fr. Revolutionsmand, (1760-1794) - Buzyges, attisk Heros, som skal have været den første, der pløjede Landet med et Spand af Tyre - B. W. G., se Birmingham Wire Gauge. - Bworana, Borana, Borani, en mægtig og krigersk Gallastamme i det østlige Afrika - By betød opr. Bosted og kunde derfor bruges om den enkelte Gaard - Byam-Martinstræde mellem de to Parry Øer, Melville Ø og Bathurst Ø, i det arktiske Archipelag N. f. Amerika - Byblos, gr. Gengivelse af det fønikiske Navn paa den 35 km N. f. Beirut og 35 km S. f. Tripolis liggende Handelsstad - Byblos var i Oldtiden ogsaa Navn paa Papyrus - Bybud - Bücheler, Franz, tysk Filolog, (1837-1908)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskere og Franskmænd. Bl. de Faldne varden
fr. Maler Henri Regnault.

Buzot [by↱zo], François Nicolas Léonard,
fr. Revolutionsmand, f. 1760 i Evreux i
Normandiet, d. 1794, blev Advokat i sin Fødeby og
1789 Medlem af Nationalforsamlingen. Septbr
1792 sendte hans hjemlige Dept Eure ham til
Konventet, hvor han sluttede sig nøje til
Girondinerne og med Kraft kæmpede mod
»Bjerget« og Jakobinerne og hævdede
Departementernes Ret over for Paris-Kommunen, der vilde
lede Revolutionen. Efter Girondinernes Fald 2.
Juni 1793 flygtede B. fra Paris til Normandiet
og, da en Rejsning mod Konventet mislykkedes,
til Gironde, hvor han og hans Lidelsesfæller i
lang Tid holdt sig skjulte hos Venner i
Saint-Emilion. Da man begyndte at spore dem op ved
Hjælp af Hunde, forlod B. og Pétion Byen, og
26. Juni 1794 fandt man deres halvforraadnede
Lig paa en Mark nær Castilien. De synes at
have opgivet Haab om Redning og at have dræbt
sig selv ell. hinanden. B. var en kultiveret og
hæderlig Mand, men ikke smidig og lidet
fremsynet. Han hørte til Mme. Roland’s nærmeste
Omgangskreds, og deres Forhold udviklede sig
til stærk gensidig Forelskelse, som de ikke
skjulte for hendes Mand, men vel for andre.
De Breve, hun sendte ham fra sit Fængsel,
udgaves først 1864 af Dauban (Étude sur Mme
Roland
), og kun et tilfældigt Fund Aaret i
Forvejen havde godtgjort, til hvem de var rettede.
(Litt.: B., Mémoires sur la révol. fr., udg. af
Dauban [1866]; Vatel, Charlotte de Corday et
les Girondins
[1864—72]).
P. L. M.

Buzyges [bu↱tsyge.s], attisk Heros, som efter
et gammelt athenisk Sagn skal have været den
første, der pløjede Landet med et Spand af
Tyre. Fra B. nedstammede den attiske
Adelsslægt Buzygerne; et af dens Medlemmer var
stedse Præst for B. og pløjede hvert Foraar den
hellige Mark ved Akropolis’ Fod, hvis Afgrøde
var viet til Athena.
C. B.

B. W. G. [↱bi.-dăb£-ju.-↱dзi.], se
Birmingham Wire Gauge.

Bworana, Borana, Borani, en mægtig
og krigersk Gallastamme i det østlige Afrika
mellem 5° n. Br. og Ækvator og mellem
Juba-Floden og 37° ø. L. B. falder i et Par Grupper,
Yāerne, der udelukkende er Nomader, og
Yulerne, der tillige driver Agerbrug. B. staar nu
under Englænderne.
H. P. S.

By betød opr. Bosted og kunde derfor bruges
om den enkelte Gaard. I denne Bet.
forekommer Ordet dog i Danmark kun i Stednavne
paa Bornholm. Ellers betegner det altid en
Bebyggelse, omfattende en Flerhed af Gaarde ell.
Huse. Det har i øvrigt fra gl Tid af været
brugt saavel om Landsbyer som om Købstæder,
se nærmere under disse Ord.
P. J. J.

Byam-Martinstræde [↱ba^iəm-↱ma.ətin-]
mellem de to Parry Øer, Melville Ø og Bathurst Ø,
i det arktiske Archipelag N. f. Amerika. I den
sydlige Del af Strædet ligger Byam-Martin Ø;
kaldes ogsaa Austin Kanal, særlig den Del, der
ligger mellem Byam-Martin Ø og Bathurst Ø.
G. F. H.

Byblos, gr. Gengivelse af det fønikiske Navn
paa den 35 km N. f. Beirut og 35 km S. f.
Tripolis liggende gl., af Fønikere fordum
befolkede Handelsstad, hvis Navn vi læser Gubal,
og som benævnes paa lgn. Vis af Assyrerne. B.
stod rimeligvis tidligt i Forbindelse med
Ægypten, hvis Varer Indbyggerne paa deres Farter
bragte til vestligere Lande. Byens største
Blomstring falder rimeligvis meget tidligt, før
Sidon’s. I B. dyrkedes Adonis, d. e. »Herren«
og foruden ham Gudinden Baalat ell. Beltis.
Den Skæbne, Adonis havde, mindede om den
ægyptiske Gud Osiris’. Ægypterne synes p. Gr.
heraf at have antaget B. for en hellig By. B.
havde oftere egne Konger, af hvilke vi kender
Navnene paa fl.; nogle har slaaet Mønter. I den
kristne Tid var B. Bispesæde. I de senere Aar
er paa Byens gl. Gravsteder fl. Mindesmærker
fremdragne, bl. a. 1875 en interessant Tavle,
der skyldes Kong Jehaomalek (fra Persertiden).
V. S.

Byblos var i Oldtiden ogsaa Navn paa
Papyrus, der vel blev forfærdiget i Ægypten, men
blev kendt i Vesterlandene ved Fønikerne,
vistnok opr. ved Handelsmænd fra B., Gubal, der
fra gl Tid stod i nøje Forbindelse med
Ægypten, hvorfor det laa nær at betegne Papyrus ved
Byens Navn.
V. S.

Bybud. I de fleste større Byer har der under
denne Benævnelse, ved privat Initiativ, enkelte
Steder dog ogsaa ved Kommunens Medvirkning,
dannet sig Foreninger, i Reglen bestaaende af
mandlige, dog stundom ogsaa af kvindelige
Medlemmer, til Besørgelse af Bud og Breve og
Transport af Pakker, Gods o. desl. i vedk. By
og nærmeste Omegn. Medlemmerne bærer som
oftest en særlig kendelig Dragt og indtager et
bestemt Stade, hvor de kan træffes; de er
derhos forsynede med et iøjnefaldende
Nummermærke og udfører deres Arbejde efter bestemt
Lønningstakst. I Kbhvn er denne Institution dog
i Færd med at uddø, fortrængt af
Telefonkioskerne med cyklende Bude. Medens der i
1880’erne var c. 400 B. i Kbhvn, findes nu kun
nogle og tredive, der ikke suppleres ved
Afgang.
(C. V. N.). K. B.

Bücheler [↱byкələr], Franz, tysk Filolog,
f. 3. Juni 1837 i Rheinberg, d. 1908 i Bonn. B.
studerede i Bonn fra 1852, habiliterede sig 1857,
blev 1858 ekstraordinær Prof. i Freiburg, 1862
ordinær Prof. smst., forflyttedes 1866 til
Greifswald og 1870 til Bonn. Han har udg. Frontinus
(Leipzig 1858); Pervigilium Veneris (Leipzig
1859); Petronius (Berlin 1862; Tekstudgave af
Samme sidste Gang 1904); Hymnus Homericus
in Cererem
(Leipzig 1869); Persius og Juvenal
(3. Udg. Berlin 1893); »Recht von Gortyn«
(sammen med Juristen Zitelmann) (Frankfurt 1885);
Herondas (Bonn 1892); Carmina latina
epigraphica
(Anthologia latina II, 1—2) (Leipzig
1895—97). Vidnesbyrd om hans grammatiske Studier
er »Grundriss der lateinischen Declination«
(Leipzig 1866; 2. Udg., ved Windekilde, Bonn
1879); om hans Beskæftigelse med de italiske
Dialekter: »Umbrica« (Bonn 1883). Fra 1876 var
han Medudgiver af »Rheinisches Museum für
klassische Philologie«, hvortil han har leveret
talrige Bidrag. B.’s Arbejder er berømte for
deres Grundighed og Nøjagtighed; Formen er
kortfattet til det yderste, men altid klar og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free