Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Indre er der ikke blot et Kammer til
Mumien, men ogsaa en ell. fl. Sale, hvor
Sjælen kunde bo, og hvor der kunde bringes
Dødsofre; de minder om de Levendes Værelser, idet
deres vandrette Stenlofter jævnligt er huggede
i Form af runde Træbjælker, medens
Skillevæggene med Blenddørene, som Sjælen tænktes
at kunne passere, efterligner Trækarme o. a.
Tømmerkonstruktioner.
I det mellemste Riges Tid (c. 2000 f. Kr.) blev
Smaapyramider (Abydos-Nekropolen) og
Klippegrave med søjlebaarne Forhaller (især ved
Beni-Hassan) de almindeligste Gravtyper, men nu
knytter den arkitekturhistoriske Interesse sig
særlig til Templerne, og det samme gælder i
endnu højere Grad det ny Rige (c. 1500—1000
f. Kr.), da Faraogravene skjultes dybt i
Klipperne, og blot Gravtemplerne viste sig over
Jorden. De enkelte Templer fra de ældre Perioder,
f. Eks. Templet foran Sfinksen i Gizeh, har
gennemgaaende kun Søjler af enkle, firkantede
Stenblokke uden nogen som helst Prydelse. Det
fuldt udviklede ægypt. Tempel er imidlertid
langt mere kompliceret end disse primitive
Anlæg. Deres symmetriske Plan betoner
Midtaksen, og kortelig kan de karakteriseres som
Processionsgange til det allerhelligste, til
Gudens Celle. Allerede foran Templet vises Vejens
Retning ved Alleer af Statuer ell. Sfinkser, der
nærmest Facaden ofte afsluttes med to spidse
Obelisker. Selve Templets Ydre var i Reglen
massivt og tungt; atter her leder de
skraanende Vægge Tanken hen paa Murværkets
Forgænger, Lervolden. Facaden fremhæves ved to
Mastaba-agtige Taarne. Pylonerne, mellem
hvilke Porten har sin Plads, og bag hvilke der
ligger en Peristyl, en aaben, af Søjlegange
omgivet Gaard, hvor de almene Tempelgængere
maatte standse. I Forlængelse af Gaarden følger
Søjlehallen, hvis Tag bæres af tætstillede Søjler,
ordnede i Rækker, af hvilke de midterste hæver
sig over den øvrige Bygning som et Midtskib
med højere Loft og Lysaabninger gennem
Overvæggene; Basilikasystemet er her anslaaet, men
ikke udnyttet, idet den ægyptiske Tempelhal
virker mere som en Søjleplantage end som et
Rum. Den er da ogsaa kun en Gennemgang;
indefter følger fl. Rum, der bliver mindre og
mindre, ikke blot i Grundareal, men ogsaa i
Højde, idet Gulvene hæves og Lofterne sænkes,
indtil man endelig, forbi mange smaa Siderum,
naar til det mindste, mørkeste og helligste.
Gudeboligen. De rigeste Tempelanlæg findes ved
Pladsen for det ny Riges Hovedstad, Theben,
Karnak og Luxor,
hvor Forgaardenes
og Tempelrummenes
Tal øges betydeligt;
vældigst er
Ammontemplet i Karnak,
hvis Længde er
henved 1 1/2 km, og hvis
anseligste Søjlehal
tæller 134 Søjler.
Mange Træk i
Tempelarkitekturen
afspejler sikkert det
ægypt. Privathus,
saaledes som vi især
kender det fra
Udgravninger i Kahun
og i Amenhotep IV’s
mærkelige Stad
(Tell-el-Amarna), hvor
Kongepaladsets Sal
har talt 542 Søjler;
ogsaa Privathuset
har rektangulær
Plan, og dets
Grundstamme er en
peristyl Forgaard, et
langstrakt mellemste
Rum og bagest et
Mørkekammer,
hvorom der grupperer
sig talrige Smaarum;
det tørre Klima, der
kun krævede flade
Tage, tillod at lade
Huset vokse paa
orientalsk Vis ved at
føje det ene Rum til
det andet. I Boligen
som i Templet er
Dekorationerne især
forbeholdt det Indre, medens det Ydre
gennemgaaende er stedmoderligt behandlet. Vel har
Templerne Rundstave paa Yderhjørnerne, vel
krones hele Bygningen af de typisk ægypt.
Hulstavgesimser, der maaske har deres
Oprindelse fra de bøjede Palmegrene, som vajer over
Landets risflettede Hegn; vel er mange
Templer fra det ny Riges Tid, men mest de yngste,
smykkede med Hieroglyfer og Billeder paa
 |
| Fig. 1. Ægyptisk Gravfacade (Beni-Hassan). |
|
| Fig. 2. Tempelfaçade med Pyloner (Edfu). |
|
| Fig. 3. Plan af ægyptisk Tempel (Luxor). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
