Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Frederik Rubeck Henrik, dansk Officer, (1791-1858) - Bülow, Hans Guido von, tysk Pianist og Komponist, (1830-1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Krigsminister Tscherning personlig havde talt
med B., saa han i ham en vordende
Overgeneral, og B., som 1847 var udnævnt til Oberst,
blev Chef for 1. Infanteribrigade. Som saadan
henledede han straks Opmærksomheden paa sig:
ved Bov sprængte han Insurgenthæren ved et
omfattende Angreb i dens Flanke og Ryg; ved
Slesvig bragte han ved et uformodet Anfald paa
den preuss. Garde den fjendtlige Hærfører i en
kritisk Stilling; Kampen ved Nybøl indledede
han med et glimrende Angreb, og ved Dybbøl
»anførtes den første Brigade af Generalmajor B.
(han havde allerede opnaaet denne Grad i Maj)
med hans sædvanlige Duelighed og
Uforfærdethed«. Alle beundrede den kække Fører, om
hvem det træffende blev sagt, at »var Læssøe
1848 Armeens Sjæl, saa var B. i ikke mindre
Grad dens Sværd«.
I Novbr blev B. Kommandant paa Als og Chef
for den der liggende Division, hvormed han 3.
og 5. Apr. 1849 slog Insurgenterne ved Adsbøl
og Avnbøl og 6. Apr. Rigstropperne ved
Ullerup. Paa Krigsministerens Befaling maatte B.
faa Dage senere rømme hele Sundeved; men 13.
Apr. fandt atter en Kamp Sted paa Dybbøl
Banke, under hvilken to fjendtlige Kanoner
erobredes. S. D. udnævntes B. til Overgeneral,
og han forsøgte nu 23. Apr. at slaa den ved
Kolding staaende Insurgenthær, hvad der dog
trods al Kækhed i Angrebet mislykkedes. Efter
i Kampen ved Gudsø 7. Maj at have unddraget
sig Fjendens Favntag, gik han tilbage til Fyn,
men det var ingenlunde hans Mening at lade
Fjenden have Ro til at belejre Fredericia.
Allerede i Slutn. af Maj, da Krigsministeren kom
til hans Hovedkvarter i Vejlby Præstegaard,
søgte han at overtale denne til at lade ham
foretage et Angreb; men først 18. Juni gav
Ministeren efter. Uden at Fjenden fik Nys om,
hvad der skete, fik han 5. Juli samlet en
Hærstyrke paa 19400 Mand i Fredericia Fæstning,
og ved Udfaldet derfra den paafølgende Nat
sprængte han Fjendens Indeslutning (se
Fredericia), hvorved Felttogets Skæbne blev
afgjort. Til Minde om denne straalende Bedrift
blev der slaaet en Medaille med B.’s
Brystbillede paa Forsiden; han udnævntes efter
Slaget til Generalløjtnant, og der tilfaldt ham 20000
Rigsdaler i Krigsbytte. I det national-historiske
Museum paa Frederiksborg Slot findes et
Rytterbillede i naturlig Størrelse af »General B. i
Slaget ved Fredericia«, malet af Jerndorff. —
Feltlivets Strabadser havde imidlertid saa stærkt
medtaget B.’s legemlige Kraft, at han Efteraaret
1849 saa sig nødsaget til at nedlægge
Kommandoen, og da Krigen udbrød paa ny Aaret efter,
følte han sig ikke i Stand til at overtage den
ham tilbudte Overbefaling. Han maatte nøjes
med at følge Hærens Bedrifter fra Sygesengen
og udnævntes kort efter Istedslaget til Storkors
af Dannebrog. Da han 1852 nogenlunde havde
genvundet sit Helbred, blev han
kommanderende General i Sønderjylland, hvorefter han 1855
i samme Egenskab kom til Kbhvn. Allerede
Aaret efter stilledes han dog til Disposition, og
han tilbragte nu sine sidste Leveaar paa
Gaarden Sandbjerg ved Alssund i den Landsdel,
som han fremfor nogen havde værget. Efter sit
eget Ønske begravedes han, 22. Juni 1858, paa
Dybbøl Kirkegaard, paa hvilken Dag den
danske Hær efter Kongens Befaling holdt
Sørgefest, medens Kanonerne paa Fredericia Vold
gav Salut med 3 Gange 9 Skud. Der rejstes
senere ved frivillige Bidrag et Monument i
Bronze (af Bissen) over ham i Fredericia.
P. Nw.
Bülow [↱by.lo.], Friedrich Wilhelm,
Friherre, Greve af Dennewitz, preuss. General,
f. 16. Febr 1755 i Altmark, d. 11. Jan. 1816 i
Königsberg. 14 Aar gl traadte han som Junker
ind i et i Berlin garnisonerende
Fodfolksregiment og deltog i den bayerske Arvefølgekrig.
I Krigsaarene 1793—94 var han Prins Louis
Ferdinand’s milit. Ledsager. 1807 saaredes han ved
Waltersdorf, men tog efter sin Helbredelse
atter Del i Felttoget. 1808 udnævntes han til
Generalmajor, førte 1809 en pommersk Brigade
under Blücher og senere en vestpreussisk under
York. Ved Beg. af Felttoget 1813 forfremmedes
han til Generalløjtnant og fik Befaling over en
større Troppestyrke. I Sejren ved Möckern
deltog B.’s Rytteri med Hæder, 2. Maj stormede
han Halle og vandt 4. Juni Sejren ved Luckau
over Oudinot. Efter Vaabenstilstanden
underlagdes hans Korps Kronprinsen af Sverige. Mod
dennes Villie leverede B. Kampen ved
Grossbeeren, hvor han 23. Aug. for 2. Gang slog
Oudinot, og i Forening med Tauenzien
besejrede han 6. Septbr Marskal Ney ved
Dennewitz, ved hvilken Sejr han reddede Berlin og
tilføjede Fjenden betydelige Tab. I Slaget ved
Leipzig deltog han med megen Hæder, besatte
dernæst Westfalen og erobrede Holland og
Belgien fra Franskmændene. Han forenede sig nu
med Blücher i Frankrig, deltog i Kampen ved
Laon og i Stormen paa Montmartre. Her blev
han af Kongen af Preussen udnævnt til General
i Infanteriet, og under Navn af B. von
Dennewitz ophøjedes han i Grevestanden. 1815 fik han
Befaling over 4. Korps, kom for sent til at
deltage i Slaget ved Ligny, men udmærkede sig
i særlig Grad ved Waterloo. 1816 begav han sig
som kommanderende General til Königsberg,
hvor han straks efter døde.
B. P. B.
Bülow, Hans Guido von [↱by.lo.], tysk
Pianist og Komponist, født 8. Januar 1830 i
Dresden, død 12. Februar 1894 i Kairo. B. var fra
Barn af Klaverelev af Fr. Wieck, men var
i øvrigt bestemt til at blive Jurist, hvortil han
uddannede sig ved Univ. i Leipzig. Indtrykket
af Rich. Wagner’s Optræden blev imidlertid
afgørende for B., der trods sine Forældres Ønsker
bestemte sig til helt at hellige sig til Musikken og
at opsøge Wagner i Zürich (1850); her blev han
modtaget paa det bedste og fik Undervisning,
navnlig i Orkesterdirektion, samt Ansættelse
som Teaterkapelmester i Zürich og Skt Gallen.
Ved Siden heraf havde B. stadig uddannet sig
videre som Pianist og begav sig nu til Fr.
Liszt i Weimar for at afslutte sine Studier hos
ham. 1853 foretog han derefter sin første
Koncertrejse i Tyskland og Østerrig; den
efterfulgtes af fl., og B.’s Ry som Klaverspiller var
fastslaaet. 1855 modtog han Stilling som
Klaverlærer ved det Stern’ske Konservatorium i
Berlin, og 1857 ægtede han Liszt’s Datter, Cosima.
— Wagner, der imidlertid ved Ludvig II’s Gunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
