- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bæreevne. Hermed forstaas et Legemes (Byggemateriales) Evne til ait modstaa ydre Kræfters Paavirkning - Bärens, Magdalene Margrete, f. Schäffer, dansk Blomstermalerinde, (1737-1808) - Bærentzen, Emilius Ditlev, dansk Portrætmaler og Litograf, (1799-1868) - Bæretraad til Ophængning al Luftkabler (s. d.) er et Staaltov, der bæres af Stativer e. l. med 50-150 m's Afstand. - Bærfrugter omfatter i daglig Tale saftige og mere ell. mindre stærkt farvede Frugter af forholdsvis ringe Størrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Træk, Tryk og Forskydning de fundamentale,
hvortil de øvrige kan føres tilbage ad teoretisk
Vej, saaledes at man ved Hjælp af B. over for
disse tre Slags Paavirkninger kan bestemme
Dimenisionerne ogsaa af en f. Eks. bøjet Bjælke.
— B. over for Træk er den, der lettest og
nøjagtigst kan bestemmes ved Forsøg (se
Materialprøver), da man forholdsvis let kan
frembringe et Træk uden Bivirkninger; allerede
Sammentrykningen volder større Vanskelighed, idet
bl. a. Legemets Længde kommer til at spille en
Rolle med (Tilbøjelighed til Udbøjning til
Siden), og ved ren Forskydning er en korrekt
Bestemmelse endnu vanskeligere, idet der saa godt
som altid tillige optræder en Bøjning, hvorfor
man maa gaa den indirekte Vej og anvende
Vridningsforsøg. Af den ved saadanne Forsøg
bestemte yderste Grænse for Legemets B.
(Brudbelastningen) maa man ved
Bygningskonstruktioner sørge for, at kun en vis Brøkdel
tages i Beslag; for Metaller lader man saaledes
i Almindelighed aldrig de indre Spændinger
overskride 1/3—1/5 af Brudbelastningen, ved
mindre homogene Legemer som Træ ell. Sten c.
1/10. — B. afhænger imidlertid ogsaa af mange
andre Omstændigheder, saaledes af
Paavirkningens Varighed (meget langvarig, meget
kortvarig, Stød), af eventuelle
Spændingsvariationers Hyppighed (som i stadigt arbejdende
Maskiner, i stærkt befærdede Broer, se
Wöhlerske Forsøg), af Temperaturen m. m.; og
hertil maa der tages et passende Hensyn ved
Valget af den ovf. omtalte Brøkdel, som den
højeste »tilladelige Paavirkning« maa udgøre af
Brudbelastningen.
A. O-d.

Ved en Jernbanevogns B. forstaas oftest den
Vægtgrænse, som et Læs paa Vognen under
Hensyntagen til dennes Konstruktion og Bygning
ingensinde maa overskride. Enhver Godsvogn er
derfor paamalet en Vægtamgivelse for den
største Last, hvortil Vognen er bestemt; B. kan
enten være lig denne Last ell. nogle nærmere
fastsatte % større. I Danmark f. Eks. tillades
det i Reglen at læsse Godsvognene med en Last,
der er indtil 5 % større end den Vognene
paamalede Last.
G. K.

B. af et Skib er den Vægt i t à 1000 kg, som
Skibet kan bære, naar det lastes til sin
dybeste Vandlinie. Denne Vægt, som er
Differensen mellem Skibets Egenvægt og Vægten af
Skibet lastet til sin dybeste Vandlinie,
benævnes Skibets
Netto-Deplacementtonnage
(eng. dead weight displacement). Den
dybeste Vandlinie, et Skib maa lastes til,
fastsættes efter Klassifikationsselskabernes Regler,
der ved Fastsættelsen af Vandlinien tager
Hensyn til Beskaffenheden af det Farvand, hvori
Skibet skal sejle, om det er Sommer- ell.
Vintersejlads m. m.
H. P. C.

Bärens [↱bæ´rəns], Magdalene Margrete,
f. Schäffer, dansk Blomstermalerinde, f. i
Kbhvn 30. Septbr 1737, d. smst. 6. Juni 1808.
Uden nævneværdig Vejledning uddannede hun
sig til en flink Kunstnerinde, men var længe kun
kendt i snævrere Kredse; først da hun var 40
Aar gl og p. Gr. a. Ægteskab havde ladet
Penselen hvile i 16 Aar, vandt hun Anseelse, og 1780
blev hun Medlem af Akademiet. Paa en Rejse,
hun foretog med offentlig Understøttelse, solgte
hun til høj Pris to Billeder til Katharina II af
Rusland. Lorentzen malede hendes Portræt til
Kunstakademiets Samling. B., der ogsaa
dyrkede Kunstbroderiet med Dygtighed, malede saa
godt som udelukkende i Gouache; hun havde et
skarpt Øje for Blomsternes formelle og
koloristiske Ejendommeligheder og udarbejdede sine
smaa Billeder med aldrig svigtende
Nøjagtighed.
S. M.

Bærentzen, Emilius Ditlev, dansk
Portrætmaler og Litograf, f. i Kbhvn 30. Oktbr
1799, d. smst. 14. Febr 1868, begyndte først efter
at have forsøgt sig som Farmaceut og som
dansk Jurist at uddanne sig til Kunstner; fra
1821 studerede han nogle Aar paa Akademiet
og under Eckersberg’s private Vejledning,
udstillede 1826 for første Gang (8 Portrætter) og
opholdt sig derefter 1831—32 med offentlig
Understøttelse i München og Paris. 1837 grundede
han et litografisk Institut, hvorfra der i Aarenes
Løb udgik en stor Mængde, til Dels meget
dygtigt udførte Blade, men derfor opgav han ikke
sin Virksomhed som Portrætmaler; han blev af
alle Fagets danske Repræsentanter den mest
produktive, udstillede henved 70 Portrætter og
skal i alt have malet over 2000 saadanne. Det
kan da ikke undre, at hans Kunst
gennemgaaende bærer Overfladiskhedens Præg; selv i
de bedste af hans Arbejder, som det bekendte
Portræt af Fru J. L. Heiberg (Thorvaldsen’s
Mus.), er Karakteristikken uden Dybde,
Formstudiet lidet gennemført og Farven
konventionel. Men B. havde en vis Evne til at
tilfredsstille det store Publikums Fordringer til rent
ydre Lighed og til glat Udførelse; dette i
Forening med hans billige Priser maa forklare den
store Popularitet, han i sin Tid nød.
S. M.

Bæretraad til Ophængning af Luftkabler (s.
d.) er et Staaltov, der bæres af Stativer e. l.
med 50—150 m’s Afstand.
H. D. H.

Bærfrugter omfatter i daglig Tale de i
Menneskets Husholdning anvendte, saftige og mere
ell. mindre stærkt farvede Frugter af
forholdsvis ringe Størrelse. Til B. henregnes derfor mere
og andet end de Frugter, der bot. set virkelig
er Bær (s. d.). Og paa den anden Side gives
der adskillige Frugter, som iflg. den bot.
Definition vel er Bær, men som ikke af den
populære Opfattelse betegnes som saadanne
(Eksempler: Tomater, Agurker, Bananer, Oranger
o. s. v.). Af de paa hosfølgende Tavle afbildede
B. er Tyttebær, Stikkelsbær, Ribs, Blaabær og
Druer virkelige Bær. Derimod er alle de øvrige
ikke Bær, men nok B. Saaledes er et Hyldebær
en Stenfrugt, et Morbær en hel Samling smaa
kødede Stenfrugter, hvis Kød især dannes af det
opsvulmede, saftfyldte og stærkt røde Bloster;
et Hindbær og et Brombær er ligeledes en
Samling Stenfrugter, og et Jordbær bestaar først og
fremmest af Blomstens opsvulmede Akse, paa
hvilken Frugterne, de smaa gule Nødder,
sidder. Paa samme Maade betegnes ogsaa andre
Frugter, der slet ikke er Bær i bot. Forstand,
som B., saaledes f. Eks. Kirsebær og Slaaenbær,
hvis Frugter er Stenfrugter, Tjørnens Bær, hvis
Frugter er de saakaldte Stenæbler, Rønnebær
o. s. v.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free