Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 402 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøg (Fagus L.), Slægt ,af Skaalfrugtfam., Træer med tosidet Bladstilling og affaldende Akselblade - Bøgebjerg, ogsaa kaldet Digrbanke, trigonometrisk Station paa den fra Fyns Østside mod N. udskydende Halvø Hindsholm - Bøgebjerg, Rasmus Sørensen, dansk Billedhugger, (1859- ) - Bøgeordenen (Fagales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, Træer ell. Buske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maa dækkes med et Par cm Jord og beskyttes
mod Fugle. Planterne prikles som en- ell.
toaarige, hvis man ikke umiddelbart sætter dem
ud i Skoven; i Priklebedet bliver de staaende
2—3 Aar, og der maa Afstanden mellem
Planterne helst være saa stor, at ogsaa de nederste
Grene bliver kraftige. Bøgebevoksninger
frembringes ofte ved Selvsaaning; hvor den er
udelukket ved Træernes ell. Jordbundens Tilstand,
bruges Saaning ell. Plantning; Jorden maa altid
bearbejdes omhyggelig forud for en
Bøgekultur, og hvor man ikke paa Forhaand har
Overskygge, maa denne helst tilvejebringes ved
Plantning af hurtigvoksende Lystræer; jo mere
mager og tør Jorden er, desto hurtigere maa
Overstanderne fjernes, for at de ikke skal skade
med deres Rødder; hvor Nattefrosten ikke er
særlig slem, maa Overstanderne være borte, naar
Kulturen er 1—1 1/2 m høj. Udhugningen maa
begynde nogenlunde tidlig, idet der næsten altid
er nogle fremtrædende Individer af B. ell.
andre Træarter, som vilde blive sletformede og tage
uforholdsmæssig Plads, hvis de fik Lov at blive
staaende; bortset fra saadanne enkelte Træer
og fra de helt undertrykte, maa Hugsten være
nogenlunde svag, saa længe Højdevæksten er
særlig stærk, idet man derved opnaar lange,
grenfri Stammer; naar Kronedannelsen
begynder at blive fremtrædende, idet de øvre
Sideakser vokser lige saa stærkt som Topskuddet,
maa Udhugningen være stærk, saaledes at
Træerne tidlig kan naa en stor Stammetykkelse.
Som et typisk Eksempel paa B.’s Vækst og
Behandling kan anføres nedenstaaende Tal, der
stammer fra Det Petersgaard’ske Skovdistrikt
(Sjælland), og som er udregnede af Middeltal
af alle de der forhaandenværende
Bøgebevoksninger. Kaldes Bevoksningens Middelhøjde H
og Stammernes Middeltykkelse i Brysthøjde D,
begge udtrykte i Meter, fandtes H=47D^0,61;
divideres Vedmassen med Bevoksningens hele
Rumfang (ArealXHøjde), faar man den
saakaldte Intensitet, der her fandtes I=0,0019 før
Udhugning; af disse Tal er udregnet flg.
Tilvækstoversigt for B. paa 1 ha:

Alder	Diam.	Højde	Vedmasse	Udhugn.
Aar	m	m	m3	m3
28	0,065	8,9	169	22
32	0,085	10,5	200	27
36	0,105	11,9	226	31
40	0,125	13,2	251	35
45	0,150	14,8	281	39
50	0,175	16,2	308	44
55	0,200	17,6	334	48
60	0,225	18,9	359	52
66	0,255	20,4	388	57
72	0,285	21,8	414	60
78	0,315	23,2	441	65
84	0,345	24,6	467	69
91	0,380	26,1	496	74
98	0,415	27,5	523	78
106	0,455	29,1	553	83
114	0,495	30,6	581	—

Jordbunden var frugtbar og i en god
Muldtilstand.

Langs Udkanterne af Bevoksningen maa man
tidlig hugge stærkt ud, saa Træerne kan holde
sig grønne til Jorden, dels for at de ikke skal
væltes af Stormen, men især for at de kan
give Læ for Jorden indenfor. For øvrigt føres
Udhugningen saaledes, at Hullerne kan lukke
sig igen inden næste Hugst; Bevoksningen er
altsaa sluttet lige til Foryngelsen, som i Alm.
finder Sted mellem det 80. og 120. Aar. B.
dyrkes i Danmark udelukkende i Højskov og — om
end ofte med Urette — som Undervækst
under Lystræer. Uden for Skoven bruges den mest
til Hække, da den godt taaler at klippes.

Det meste Bøgeved bruges vel nok til
Brændsel, men det er dog ogsaa store Mængder, som
gaar til Gavnbrug og da især Bødkertræ
(Staver), Træsko, Vogntræ (Fælg),
Møbeltræ, Redskabstræ samt til Hus- og
Skibsbygning, Brolægning m. m. Særlig store
Stammer giver Slagterblokke, Smørtrug o. l.; lange,
slanke Stammer bruges til Skibskøle og Pæle,
som skal staa i Vand; knastede Stammer til
Jernbanesveller; de tyndeste Stammer laves til
Faskiner og Ærteris.

B.’s Nordgrænse synker i Norge fra omtr. 60°
n. Br. stærkt mod S. gennem Sverige og
Østpreussen til Krim; S. f. Alperne optræder den
kun pletvis paa Ætna og Sicilien, ligesom den
i Spanien holder sig til Bjergene; paa Madeira
er den plantet og trives godt. Der er næppe
Tvivl om, at den i adskillige Hundrede Aar har
haft hjemme i Danmark. — Af Slægtens andre
Arter er saa vidt vides kun den amer. F.
ferruginea forsøgt dyrket i Europa, hvor den trives
godt uden dog at byde særlige Fortrin fremfor
Alm. B.
C. V. P.

De første fossile Rester af B. hidrører fra
Nordamerikas yngre Kridt; ogsaa fra
Nordamerikas Tertiær (Kalifornien, Nevada, Alaska)
kender man en Del Arter, som viser, at B.
dengang havde en langt større Udbredelse end nu.
Adskillige tertiære Arter er fælles for
Nordamerika og Europa. B. er fundet i de øverste Lag
i vore Tørvemoser og er indvandret efter
Egen; den er saaledes vort sidst indvandrede
Skovtræ.
N. H.

Bøgebjerg, ogsaa kaldet Digrbanke,
trigonometrisk Station paa den fra Fyns Østside
mod N. udskydende Halvø Hindsholm. B. er
en 35 m høj til Dels skovbevokset, fra Søen
meget kendelig Bakke.
G. F. H.

Bøgebjerg, Rasmus Sørensen, dansk
Billedhugger, f. i Reerslev 19. Marts 1859,
gennemgik Akademiet 1876—87 og arbejdede
samtidig og senere hos Vilh. Bissen. Han har fra
1881 udstillet paa Charlottenborg, dels Statuer,
dels Relieffer og Buster; »En Dreng, som sliber
en Pil« blev 1890 købt af Odense Mus.,
Kunstmuseet ejer hans »Ung skrivende Pige« i
Marmor. Af B. er endvidere de to kolossale Figurer
»Søfart« og »Agerbrug« paa det forenede
Dampskibsselskabs Bygning i Kbhvn. Mellem hans
senere Arbejder har særlig den store siddende
Statue af Grundtvig vakt Opmærksomhed, og en
Bevægelse er sat i Gang for at faa den støbt i
Bronze og offentlig opstillet.
S. M.

Bøgeordenen (Fagales), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, Træer ell. Buske
med spredte, hele (ell. lappede) og fjerribbede
Blade, hvis Akselblade er hurtig affaldende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>