Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sat nogen bestemt Tidsgrænse. Nogen Ret til
at faa Bidrag udbetalt af det Offentlige kendes
ikke, men hvis Fattigvæsenet yder en af
Forældrene Hjælp, fordi den anden ikke betaler
sine Bidrag, regnes Understøttelsen kun som
Fattighjælp til den sidste. Over for den
Bidragspligtige haves lgn. Tvangsmidler som i
Danmark, dog ikke Afsoning; den Bidragspligtige
kan til Gengæld straffes og eventuelt sættes i
Arbejde for det Offentlige ell. hos Private for
at indtjene Bidragsheløbet; men det kan kun
ske iflg. Dom.
B. Børn uden for Ægteskab. 1. B.
uden for Ægteskab er alle B., der ikke er
Ægtebørn (se ovf. A. 1.). Tidligere kaldtes disse B.
»uægte B.«, men da dette Udtryk fra gl Tid har
en nedsættende Klang, foretrækker man nu at
kalde dem B. uden for Ægteskab (skønt det
egl. er unøjagtigt, da dette Udtryk sproglig
omfatter visse Ægtebørn: de, der er kuldlyste ell.
legitimerede ved Bevilling).
2. Om disse Børns Retsstilling gælder i
da. Ret den Grundsætning, at de regnes for ikke
at være i Familie med Faderen og hans Slægt,
men staar i samme Forhold til Moderen og
hendes Slægt som Ægtebørn. Denne Grundsætning
er ikke fuldt gennemført: Barnet har saaledes
Krav paa Underhold over for Faderen; paa
den anden Side fremtræder Forskellen fra
Ægtebørn skarpt i Reglerne om Barnets Navn og
Indfødsret, om Arveret, samt om
Forældremagten og Værgemaalet.
Barnet faar ikke (som Ægtebarn) Faderens
Navn, Adel og Indfødsret; man skulde tro, at
det i St f. fik Moderens, men det gør det kun
til Dels.
Barnet uden for Ægteskab kan saaledes aldrig
blive adeligt, selv om Moderen er det, da
Adelskab ikke forplantes gennem Kvinder. Det har
fremdeles lige saa lidt Ret til Moderens som
til Faderens Navn. Moderen kan give Barnet
sit Navn (d. v. s. hendes Pigenavn, hvis hun
er ell. har været gift); men om hun
foretrækker det, kan hun give det et Navn, dannet af
hendes Fornavn ell. Fødestedet. Faderens Navn
(eller et af hans Fornavn dannet Efternavn)
kan hun give det, hvis han samtykker deri (om
Horebørn se ndf.). Gifter Moderen sig med en
anden end Faderen, medens Barnet er under
hendes Forældremagt, kan Stiffaderen med
Moderens Samtykke give det sit Navn. — Om
Barnet faar Indfødsret, beror paa, om Moderen
havde det; det gør ingen Forandring i Barnets
Stilling, at Moderen efter Barnets Fødsel
opnaar (ell. taber) Indfødsret ved at ægte en
anden end Faderen. Barnets Forsørgelsessted
afhænger af Moderens Forhold (nærmere Fattigl.
§§ 19 og 22).
M. H. t. Arveret gennemføres Lovens
Hovedsynspunkt konsekvent. Bortset fra en lidet
vigtig Undtagelse i Arveforordningen (21. Maj
1845) § 9 har Barnet ikke Arveret efter Fader
og fædrene Frænder, og de heller ikke efter
Barnet; men Barnet arver og arves af Moder
og mødrene Frænder ganske som Ægtebarn (se
dog om Horebørn ndf.). Barnet kan som Regel
succedere i de Stamhuse, hvortil Moderens
Slægt har Successionsret, derimod ikke i Len.
Moderen er Barnets fødte Værge, og hun har
For ældremagten; men denne kan Værgeraadet
dog fratage hende, saa snart det findes
ønskeligt (altsaa ikke blot i de Tilfælde, hvor det
kan ske ved Ægtebørn). Faderen har ikke
engang Forældremagten, naar den tages fra
Moderen, ell. naar hun er død; i disse Tilfælde
kan han dog, hvis der stilles Krav til ham om
Forsørgelse, fordre Barnet udleveret, saafremt
Værgeraadet finder det foreneligt med Barnets
Tarv. En Antydning af Forældremagt faar
Faderen ogsaa, naar han har givet Barnet sit Navn
ell. dog vist sig villig dertil; i saa Fald kan
Barnet ikke bortadopteres ell. Forældremagten
overdrages, ell. Barnet faa Stiffaderens Navn
(se ovf.) uden Faderens Samtykke.
Hvad Barnets Forsørgelse angaar,
saa har Moderen samme alm. Forsørgelsespligt,
som Forældre har over for Ægtebørn (Fattigl.
§ 3). Over for Faderen har Barnet Krav paa
Underholdsbidrag; men naar han betaler de
fastsatte Bidrag (se ndf. 4.), kommer det ham
ikke ved, at Barnet i øvrigt faar Fattighjælp,
saa at det altsaa ikke betragtes som Fattighjælp
til ham.
I Overensstemmelse med Lovens
Hovedsynspunkt antages det, at Reglerne om
Utroværdighed som Vidne, om Fritagelse for Vidnepligt og
om Dommer-Inhabilitet kun kan anvendes i
Forholdet mellem Moderen og Barnet (ikke
over for Faderen). Derimod maa (efter den
herskende Mening) de særlige
Straffebestemmelser for Forbrydelser mod Forældre
anvendes ogsaa, naar Forbrydelsen begaas mod
Faderen uden for Ægteskab. Og Reglerne om
Forbud mod Ægteskab og Straf for Blodskam finder
lige saa fuldt Anvendelse imellem en Mand og
hans Datter uden for Ægteskab som imellem
Moder og Søn.
En særlig ugunstig Stilling indtager de B., der
er Frugt af et Ægteskabsbrud. — Fra ældre
Tid kaldes saadanne B. for »Horebørn«, medens
andre B. uden for Ægteskab benævnes
»Slegfredbørn«. — Hvis det er Moderen, der har
begaaet Ægteskabsbrud (saa at Barnet er
Moderens Horebarn), faar Barnet ingen Arveret
efter hende ell. hendes Slægt, og arves omvendt
ikke af dem. Er det Faderen, der har begaaet
Ægteskabsbrud, kan Barnet ikke faa Faderens
Navn, medmindre (foruden Faderen) dennes
Hustru giver Samtykke dertil. (Det kan heller
ikke legitimeres ved Kuldlysning, s. d.).
Det fremgaar af det foregaaende, at Barnet
uden for Ægteskab er stillet daarligere end
Ægtebarnet i fl. Henseender, saaledes ved Reglerne
om Adel, om Succession i Len, om Værgemaal,
men navnlig derved, at det — bortset fra
Underholdskrav — ikke har nogen som helst Ret
over for sin Fader. Hertil kan føjes, at Barnet
overhovedet ikke har Krav paa at faa at vide,
hvem dets Fader er. Moderen har ikke nogen
Pligt til at give Oplysning derom, undtagen hvis
Barnet falder det Offentlige til Byrde; men hun
straffes (Strfl. § 179), hvis hun »falskelig
udlægger nogen som Barnefader«. — Ordet
Barnefader bruges i Alm. om en Mand, der er
Fader til et Barn uden for Ægteskab, ligesom
Barnemoder om Moderen uden for Ægteskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
