Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 498 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calovius, Abraham (Calov, Kalau), luthersk Teolog (1612-86) - Galpe, se Gibraltar. - Calpentyn (Kalpentin), By paa C.-Tangen paa Vestkysten af Ceylon, c. 150 km N. f. Colombo - Calpi, lille By ved Floden Djamna i United Provinces i Forindien - Calprenède , se La Calprenède. - Calpurnia gens, en plebejisk Æt i Rom, der delte sig i forsk. Grene, skilte ved 498 Tilnavne som Pisa, Bestia og Bibulus. - 1) Lucius C. Bestia, der var Konsul 111 f. Kr. - 2) Marcus C. Bibulus var en ivrig Tilhænger af Optimatpartiet - 3) Calpurnia, Cæsar's sidste Hustru, var en Datter af Lucius Piso - Calpurnius (Titus C. Siculus), rom. Digter, Forf. af syv Hyrdedigte (Eclogæ) - calque (fr.), Kopi af en Tegning paa gennemsigtigt Papir (se kalkere); Udkast. - Cals, Adolphe Felix, fr. Maler, (1810-1880) - Calsabigi, Raniero da (1715-95) - Caltabellotta, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 13 km NØ. f. Sciacca - Caltagirone, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 63 km SV. f. Catania - Caltanisetta, Prov. i Kongeriget Italien, ligger paa Midten af Øen Sicilien - Caltavoturo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 25 km SØ. f. Termini - Caltha, se Kabbeleje. - Caltha luteola, se Calendula. - Caluire et Cuire, By i det østlige Frankrig, Dept. Rhone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wittenberg siden 1650. Han arbejdede med kolossal
Flid og Ihærdighed, dels paa Eksegesens, dels
paa Dogmatikkens Omraade, men hans egl. Felt
var dog Polemikken. Ganske særlig viede han
sit Liv til Bekæmpelsen af Jørgen Callisen og
Synkretismen, mod hvilken han skrev et Utal
af Stridsskr. Dog strandede hans Bestræbelser
for ved en ny symbolsk Bog (Consensus
repetitus fidei vere Lutheranæ) at udelukke sine
Modstandere af den lutherske Kirke.
(J. P. B.) A. Th. J.

Calpe, se Gibraltar.

Calpentyn (Kalpentin), By paa
C.-Tangen paa Vestkysten af Ceylon, c. 150 km N. f.
Colombo, 5000 Indb., driver Kysthandel,
C.-Tangen er c. 30 km lang, 12—15 km bred, frugtbar,
skiller C.-Bugten fra Havet.
M. V.

Calpi, lille By ved Floden Djamna i United
Provinces i Forindien, bekendt for sine
Sukker- og Papirfabrikker. I Nærheden store Ruiner af
den gl. Stad af s. N.
M. V.

Calprenède [kalpr_ö↱næd], se La
Calprenède.

Calpurnia gens, en plebejisk Æt i Rom, der
delte sig i forsk. Grene, skilte ved Tilnavne som
Pisa, Bestia og Bibulus. Hertil hørte:
1) Lucius C. Bestia, der var Konsul 111 f.
Kr. og fik Overanførslen imod Kong Jugurtha
af Numidien. Med en stærk Hær drog han til
Afrika; men her lod han sig bestikke af
Jugurtha og sluttede en for denne gunstig Fred. Dette
vakte stor Harme i Rom; Senatet underkendte
Freden, og C. blev forvist. 2) Marcus C.
Bibulus var en ivrig Tilhænger af
Optimatpartiet og blev 59 f. Kr. gjort til Konsul sammen
med Cæsar for at danne en Modvægt mod denne,
hvis Forholdsregler han dog ikke formaaede at
hindre. Da Borgerkrigen udbrød, gjorde
Pompejus ham til Anfører for Flaaden; det
lykkedes alligevel Cæsar at komme over
Adriaterhavet, og C. døde endnu s. A. 3) Calpurnia,
Cæsar’s sidste Hustru, var en Datter af Lucius
Piso, der var Konsul 58 f. Kr. Aaret før ægtede
hun Cæsar, hvem hun, da der gik Rygter om
en Sammensværgelse imod ham, forgæves søgte
at advare. Efter hans Død (44) stillede hun sig
under Marcus Antonius’ Beskyttelse og overgav
ham Cæsar’s Papirer og Penge.
Kr. E.

Calpurnius (Titus C. Siculus), rom.
Digter, Forf. af syv Hyrdedigte (Eclogæ), der
er skrevne i Efterligning af Vergils’ Bucolica
(se Vergil), rimeligvis paa Nero’s Tid.
Sammen med C.’s Digte er der overleveret 4 af lgn.
Art, forfattede af Nemesianus, en Efterligner af
C. fra 3. Aarh. — Kritisk Udg. af Glaeser
(Göttingen 1842); af Bährens i Poetæ Latini
minores, Bd III (Leipzig 1881); endvidere udg.
af Schenkl (Leipzig 1885); Keene
(London 1887); C. Giarratano (Neapel 1910).
(Litt.: S. M. Haupt, De carminibus
bucolisis Calpurnii et Nemesiani [Berlin 1854; Opusc.
I, Leipzig 1875]; F. Fritzsche, De Calpurni
eclogis, I—III, Prog. Schwerin 1903]).
A. B. D.

calque [kalk] (fr.), Kopi af en Tegning paa
gennemsigtigt Papir (se kalkere); Udkast.

Cals [kal (ell. kals?)], Adolphe Felix,
fr. Maler, f. 17. Oktbr 1810 i Paris, d. 3. Oktbr
1880 i Honfleur. C., hvis maleriske Uddannelse
væsentlig foregik under L. Cogniet, udstillede
en Aarrække ret ubemærket paa Salonen;
senere blev Grev Doria ham en god Mæcen (han
levede paa dennes Gods Arrouy 1858—69); 1879
var C. sammen med Degas, Pissaro o. fl. med i
de Intransigentes Udstilling, og Aar for Aar,
ikke mindst efter hans Død, steg Priserne paa
hans Billeder. Disse er æmnebeslægtede med
Israels’: Arbejderes, Spinderskers og Fiskeres
triste og tunge Tilværelse; C. staar i Gæld til
glholl. og Chardin’s Kunst. Malerier af C. i
Louvre, Luxembourg-Mus. og i Mus. i Reims.
(Litt.: A. Alexandre, »C.« [1901]).
A. Hk.

Calsabigi [-dзi], Raniero da
(1715—95), var omkr. 1760 ansat som Embedsmand i
Wien, hvor han kom i Berøring med
Komponisten Gluck, for hvem han har skrevet
Teksten til fl. af dennes Operaer, bl. a. Orfeus.
S. L.

Caltabellotta [-↱l.åt.a], By paa Sicilien, Prov.
Girgenti, ligger 13 km NØ. f. Sciacca ved
Floden C. paa en stejl 650 m høj Klippe. (1911)
6788 Indb. C. har et gl. Citadel og driver
Frugtavl og Pottemageri. SØ. f. C. ved Capellet Santa
Maria a Monti Vergine laa sandsynligvis
Bjergbyen Triokala, som Slaverne under Opstanden
i 2det Aarh. f. Kr. benyttede som Fæstning.
H. P. S.

Caltagirone [-dзi↱rone], By paa Sicilien,
Prov. Catania, ligger 63 km SV. f. Catania 631
m o. H. paa to ved en Bro forbundne Høje.
(1911) 42565 Indb. C. er Bispesæde og har et gl.
Citadel, fl. Paladser, et Museum, et Gymnasium
og en tekn. Skole. Byen driver Landbrug og
Pottemageri. Den er af saracenisk Oprindelse.
Jordskælvet 1693 ødelagde over Halvdelen af
dens Bygninger.
H. P. S.

Caltanisetta [-↱set.a], Prov. i Kongeriget
Italien, ligger paa Midten af Øen Sicilien,
begrænses mod V. af Prov. Girgenti, mod N. af
Palermo, mod Ø. af Catania og Siracusa og mod
S. af Middelhavet. Arealet er 3273 km² med
(1911) 347517 Indb. ell. 105 pr km². Det
bjergfulde Terrain er gennemgaaende frugtbart, men
slet dyrket. Af Mineraler produceres Gips, Salt
og Svovl. Prov. deles i 3 Kredse C.,
Piazza-Armerina og Terranova di Sicilia. Prov.’s
Hovedstad C. ligger 96 km SØ. f. Palermo
næsten midt paa Øen 588 m o. H. paa en frugtbar
Slette. (1911) 41312 Indb., der særlig driver
Industri i Lervarer og Handel. Byen, der er
Bispesæde og Garnisonsby, har en Domkirke, et
biskoppeligt Seminarium og et Gymnasium. I
Omegnen findes Mineralkilder og Svovlgruber.
C. er maaske Oldtidens Nissa; i Saracenertiden
kaldtes Byen Kalatanissa.
H. P. S.

Caltavoturo, By paa Sicilien, Prov. Palermo,
ligger 25 km SØ. f. Termini. (1910) 8070 Indb.
C. har saraceniske Fæstningsværker og driver
betydelig Kornavl.
H. P. S.

Caltha [-ta], se Kabbeleje.

Caltha luteola [-ta-], se Calendula.

Caluire et Cuire [ka↱l_yi.r-e-↱k_yi.r], By i det
østlige Frankrig, Dept. Rhône, Arrond. Lyon,
ved Saône og ved Lyon-Banen, har (1911) 10877
Indb., Tøjtrykkerier, Maskinværksteder og kem.
Fabrikker. Den regnes nu som Forstad til Lyon.
I Nærheden ligger Fortet Caluire.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>